Secret - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2012
  • Opdateret: 14 aug. 2012
  • Status: Igang
July på 17 år, har siden hun var 14 år drømt om at komme på musikskole. Da chancen endelig melder sig, er det for sent. July opdager til sin store rædsel, at der ikke er flere pladser hos pigerne tilbage, og man først kan søge ind næste år. Dog ser hun, at der stadigvæk er én plads tilbage - hos drengene. Og hvad gør man for at få sin drøm opfyldt? Man klæder sig simpelt hen ud som en dreng.
Men hvad sker der, når hun finder ud af, at en af hendes værelseskammerater er en dreng fra det kendte boyband, One Direction? Kan July i sidste ende holde på sin hemmelighed?

1669Likes
2060Kommentarer
242837Visninger
AA

22. 21

”Kom nu, July,” brokkede Niall sig over og tog utålmodigt i håndtaget. ”Jaja,” mumlede jeg og rejste mig. Jeg så på Harry, som bare kiggede smilende på mig. Mit hjerte bankede hårdere, hvilket det nærmest gjorde, hver gang jeg så ham – jeg var virkelig forelsket. Virkelig, virkelig forelsket. Og det var en perfekt følelse, som jeg rendte rundt med. Jeg kunne ikke fjerne mit smil fra mine læber, heller ikke selvom det havde været en kedelig dag. Det var som om, at de kedelige dage slet ikke eksisterede mere. Jeg var virkelig væk, men det var dejligt. Jeg følte mig beruset, hver gang jeg var i nærheden af Harry. Det var som om, at følelsen ikke gad at forsvinde. Men jeg kunne ikke gøre andet end at nyde den. Især ikke, når den var gengældt.

Det var snart en uge siden, at Harry og jeg kyssede i regnen. Siden da var alt gået som smurt. Vi havde fået snakket alt igennem – virkelig alt. Fra da jeg besluttede mig at sende min tilmeldingsseddel til mine følelser for ham. Så fik vi et par aftaler i hus om, at vi ikke skulle blive set helt så mange gange sammen. Det holdt dog ikke helt så meget, eftersom vi næsten hele tiden var sammen. På nær når jeg var sammen med Niall. Ham skulle jeg jo ikke lige glemme. Og Harry var selvfølelig også sammen med drengene.

Og det sidste Harry og jeg så lavede, var selvfølelig at lære hinanden bedre at kende. Det gik forrygende. Vi havde brugt en dag sammen i forgårs, hvor vi sad ude ved engen og fortalte om os selv. Han havde givet mig et langt bedre indblik i hans liv nu, og det var jeg virkelig glad for. Selvom jeg havde forelsket mig i hans 'drengede' side, var jeg helt klart også forelsket i den charmerende og søde side, som han nu var begyndt at vise mig. Han havde lidt glemt, at jeg vidste, hvilken drengerøv han egentlig var. Men det gjorde slet intet. Mine følelser var tværtimod bare blevet stærkere af det.

”Så godnat,” sagde jeg og vinkede til Harry. Han rejste sig op og trak mig straks ind til et kram. ”Ulala,” hviskede Louis frækt og blinkede til os. Jeg begyndte at fnise, og mærkede lidt efter Harrys bløde læber mod min kind. Liam og Zayn smilede os. Og Niall stod så bare ved døren og gloede en smule sukkende på os. Han havde måske fået lidt spat os efterhånden. Ifølge ham var vi lidt for sukkersøde og kyssende, når vi var sammen med ham.

”Sov godt,” mumlede Harry, da jeg trak mig væk fra ham og gik hen mod Niall, der nu havde åbnet døren. ”Lige måde.” Jeg kiggede på drengene, der stod og sendte mig et smil, imens de skiftede til nattøj. ”Godnat drenge,” sagde jeg og smilede svagt. ”I lige måde,” svarede de i kor. Jeg kiggede på Niall, der stod og ventede på mig ude i mørket. Så trådte jeg ud til ham, imens jeg lukkede døren.

”Brr, det er koldt,” klagede jeg og lagde armene over kors. Han nikkede ivrigt og sendte mig et lille smil, der afslørede en hvis træthed i hans ansigt. Jeg grinede lidt. ”Er du træt?” spurgte jeg. Hans læber trængte op i et stort, bredt smil. ”Ret meget, ja..”

Da vi kom ned til hytten var der selvfølelig mørkt, hvilket betød, at Marcus og Will for tredje gang i denne uge havde sneget sig op til pigerne. Havde de virkelig ikke noget bedre at tage sig til? Nå, det behøvede jeg ikke ligefrem at bekymre mig over. Faktisk var det bare rart. Jeg elskede at ligge og snakke med Niall, inden vi gik til ro.

Vi fik hurtigt skiftet til nattøj og gjort os sengeklar. Jeg var også ret træt nu. Det var som om, at Nialls træthed var smittet af på mig. Ellers formåede Harry virkelig bare at holde mig frisk, når jeg var sammen med ham, så jeg glemte alt om, at jeg havde brug for søvn. Det var ikke helt utænkeligt.

”Hvad er klokken?” spurgte jeg, da jeg lagde mig op i min seng. Niall så på sin telefon, der lå på hans hovedpude. ”Snart 23,” sagde han og lagde sig ned. Jeg sukkede langsomt og lukkede øjnene, hvilket føltes rimelig behageligt. Noget sagde mig, at jeg havde brug for en god omgang søvn. Og det var jeg da idet mindste også så heldig at kunne få, eftersom der var blevet stemt for, for en slap-af-dag i morgen. Det var også derfor, at vi havde fået lov til at blive oppe til klokken 23, selvom det nu ikke var så meget senere.

Der var lidt stilhed imellem Niall og jeg. Det gjorde ikke rigtig noget, da vi begge var trættet. Problemet var, at lyset var tændt. ”Julyyyy?” bedte Niall med en barnestemme. Jeg grinede kort med lukket øjne. ”Neeeej, det er din tur,” sagde jeg forsvarsberedt. Han sukkede lidt. ”Jeg orker ikke at rejse mig,” mumlede han vrissent, imens jeg hørte bevægelser henne fra hans seng. Jeg smilede for mig selv og åbnede øjnene, så jeg kunne se en træt Niall træske hen til lyskontakten og klikke på den, så der blev mørkt.

”Se det var bedre,” sagde jeg og tog dynen længere over mig. ”Jeg skulle næsten spørge Harry, om han ikke vil komme og slukke lyset for os hver aften.” Jeg rynkede panden lidt, og hvis jeg kunne se Niall, havde jeg set underligt på ham. ”Hvorfor det?” spurgte jeg dumt. Jeg kunne føle hans blik på mig, hvilket fik mig til at undre mig over, om han så ligeså dumt på mig. ”Hvad gør man ikke for kærlighed?” sagde han dramatisk, hvilket fik mig til at fnise. Troede han virkelig, at Harry ville komme og slukke lyset, fordi han godt kunne lide mig?

”Du er skør,” mumlede jeg og smilede for mig selv. Der kom et lille grynt fra ham. ”Jeg elsker også dig..” Jeg grinede lidt og sukkede så tilfredst, da jeg lå rimelig godt.

”Nå, hvordan går det egentlig imellem jer?” spurgte Niall lidt efter. Jeg tænkte nok, at han ville spørge. Det plejede han at gøre hver aften. De tre sidste dage, har jeg dog bare ikke kunne fortælle ham det, da der var andre i hytten. ”Mm, fint ifølge mig,” fortalte jeg og prøvede at styre min begejstring. For helt ærligt, det gik virkelig perfekt!

”Betyder fint perfekt i en piges verden?” Okay, den havde jeg sgu ikke set komme. Jeg rømmede mig lidt, selvom han ikke kunne se det. ”Tja..” Han grinede lidt, hvilket fik mig til at smile stort. ”Du er så forelsket i ham. Det er helt vildt.” Bare af at tænke på det, blev min mave varm. Men det var jo kun fordi, jeg vidste, hvor meget han egentlig havde ret. Jeg var virkelig forelsket i Harry.

 

***

 

Jeg havde lige været i bad og fået mit tøj på, der efterhånden trængte til at blive vasket. Hvad der ikke gjorde det bedre var, at jeg lige havde spildt en lang, stor klat håndcreme ned ad den – og jeg havde ikke flere t-shirts. Det var så varmt i dag, og jeg ville dø, hvis jeg skulle gemme mig bag en hættetrøje.

Jeg farede 10 meter op i luften, da det bankede på døren til toilettet. ”Hvem er det?” spurgte jeg en smule chokeret og forskrækket, men blev straks roligere, da jeg hørte stemmen svare, ”Det er mig. Er du snart færdig?”

Et smil spillede om mine læber, og jeg skulle til at gå hen og åbne døren, da jeg tænkte på min t-shirt. ”Øhh, Harry?” spurgte jeg langsomt og så ned ad mig. ”Øhh, July?” sagde han og efterlignede min stemme. Jeg smilede lidt, selvom det nok ikke var den rette situation. ”Jeg har et lille problem.”

Jeg gik hen til døren og låste den op, hvorefter jeg trådte ud til ham. Han så straks på min t-shirt, der var smurt ind i creme. ”Skal jeg finde en t-shirt til dig?” foreslog han og var allerede på vej hen mod min taske. Jeg rystede hurtigt på hovedet, hvilket fik ham til at stoppe med det samme. ”Alt mit andet tøj er til vask,” sukkede jeg.

Han grinede kort og kom hen til mig. ”Så låner du bare en af mig,” sagde han og tog min hånd, hvorefter han trak mig hen mod døren. En varm fornemmelse landede i min mave, og jeg tillod mig selv at nyde den godt og grundigt, inden jeg slap Harrys hånd. Han kiggede tilbage på mig med et undrende blik. ”Der er folk derude,” forklarede jeg, som han åbnede døren. Han nikkede langsomt. ”Hvis de bare gad at skride..”

Jeg begyndte at grine højlydt, hvilket resulterede i, at nogle kiggede på os, da vi gik. Harry puffede mig fnisende blidt i siden, så jeg langsomt stoppede. ”Hvor skal vi gå hen bagefter?” spurgte han, da vi gik ind i hans hytte. Jeg trak lidt på skuldrende. ”Der du nu har lyst til at gå hen..” svarede jeg med et lille smil. Han smilede stort og varmt til mig, og vores øjne mødtes kort i et kærligt blik. Jeg sværgede, at hvis der ikke havde været nogle folk lige nu, ville jeg have overfaldt ham med et kys.

”Nå, det var den t-shirt,” mumlede han lidt efter for sig selv og gik ind i hytten. Jeg gik roligt efter ham og betragtede ham finde en hvid, almindelig en. Han kastede den til mig, så jeg fik den i hovedet.

Han begyndte at grine af det, imens jeg bare stod og rystede på hovedet af ham. Jeg skulle til at gå ud på toilettet, men Harry afbrød mig, ”du kan bare skifte her. Jeg tror ikke ligefrem, at der kommer nogen.” Jeg vendte mig om mod ham og sendte ham et lidt usikkert blik. ”Er du sikker?” spurgte jeg langsomt. Han nikkede, og jeg valgte selvfølelig at tro ham.

Jeg trak mig anden t-shirt over hoved og kastede den i hovedet på Harry, så jeg begyndte at grine. Han smilede til mig og kastede den op i hans seng. Jeg tog hans t-shirt på og blev straks gladere, da jeg kunne mærke hans duft omsværme mig. Se her følte jeg mig hjemme!

”Nå, skal vi gå?” spurgte jeg og løftede øjenbrynene, imens jeg sendte ham et smil. ”Yep!” svarede han og kom hen til mig. Inden han åbnede døren, gav han mig et lille kys på kinden, hvilket sendte varmen og kærligheden rundt i min krop. En virkelig fantastisk følelse.

Jeg smilede næsten hele vejen ned til søen. At gå her sammen med Harry føltes så godt. Jeg elskede virkelig at være i hans nærvær. Han gjorde mig så tryg og glad, at det var helt mærkeligt. Nogle gange følte jeg mig virkelig unormal, når jeg tænkte over det.

 

***

 

Der var snart gået en time, og vi sad stadigvæk nede ved søen og snakkede. Mine hænder lå i hans, og hans arme varmede mine, eftersom jeg sad imellem hans ben. Hans hoved lå og hvilede på min skulder, og jeg lå bare og slappede af op ad ham. Det var perfekt. Lige sådan jeg altid havde ønsket mig det.

”Er du gal, jeg glæder mig til at komme væk herfra,” mumlede Harry og kærtegnede min håndflade, så det kildede lidt. Jeg rynkede panden lidt, selvom han ikke kunne se det. ”Glæder du dig?” spurgte jeg langsomt. Al min lykke fes ud af min krop og blev straks erstattet af nervøsitet og bekymring – bekymring for, at jeg bare var en sommerflirt for Harry. Jeg ville så gerne være mere. Tage hjem til ham, gå på dates med ham, sove sammen med ham. Nu håbede jeg ikke, at han bare ville slippe kontakten med mig, for så ville alt det her da være spi... ”Jeg glæder mig bare til at komme væk herfra. Jeg føler mig ret fanget.” Han lænede sig frem, sådan så jeg kunne se ham. Han sendte mig et skævt smil, som jeg prøvede at gengælde, men det gik ikke helt så godt. Bekymringen havde taget over.

”Og så glæder jeg mig til, at vi kommer hjem, og du ikke behøver at rende rundt i drengetøj. Og til at gøre det her foran alle mennesker.” Han drejede hovedet, så vores læber mødtes i et kys.

Hvis jeg kunne, havde jeg åndet lettet op. Hvorfor havde jeg dog også været bekymret idet hele taget? Hvis Harry bare ville glemme, troede jeg ikke helt, at han ville lave alt det her med mig. Vi tilbragte for filen da næsten alle dagene sammen. Snakkede, flirtede, kyssede, holdte i hånden. Han kunne da ikke bare lade mig gå. Især heller ikke når han vidste, hvor meget jeg holdt af ham. Selvom jeg næppede troede, at han egentlig vidste det. Der fandtes ingen ord for mine følelser til ham. Derfor gjorde det det umuligt at forklare. Selv Niall forstod det ikke. Han grinede bare, hver gang jeg fortalte ham om, hvor forelsket jeg var i Harry.

Problemet var dog bare, at han var kendt. Jeg vidste ikke, hvor meget tid han nogen sinde ville få til mig. Jeg kendte intet til lidelserne ved at date en kendt. Folk ville jo komme til at hade en.

”Men Harry?” spurgte jeg langsomt, da han havde trukket sig væk fra mig igen. Han nikkede og så smilende på mig. Jeg sukkede, hvilket gjorde at han så en smule bekymret på mig. Så, nu ødelagde jeg vist den gode stemning.

”Når vi kommer hjem..?” Han nikkede og gjorde tegn til, at jeg skulle fortsætte. ”Hvad tror du, folk vil sige til os?”

Han så lidt på mig i et stykke tid, som om han sad og tænkte. Jeg fugtiggjorde mine læber, imens jeg ventede på svar. Han sukkede og slap sit greb om mig, hvorefter han satte sig foran mig. Han tog mine hænder igen og kiggede mig i øjnene og sukkede. ”Der er ulemper ved at date kendte, det tror jeg godt, at du ved. Nogle vil elske en, andre vil ikke bryde sig om en.” Vi streger ordene 'bryde sig om' ud og skriver 'hade' i stedet for. ”Der vil blive sagt ret mange grimme ting og sådan. Men det betyder intet. Folk er bare dumme, når de skriver sådan noget. Du skal bare ignorere dem.” Han lød pludselig ophidset, hvilket fik mig til at tro, at han pludselig var bange for, at jeg ville bakke ud nu. Skride fra ham og lade ham tro, at han var en sommerflirt for mig.

”Okaaay,” sagde jeg langsomt og nikkede eftertænksomt. Han begyndte at grine af mig. Jeg smilede svagt og rejste mig så op og kiggede rundt. Harry så underligt på mig, men jeg sendte ham et betroende smil og gik ned til vandet. Der var intet at se, da jeg igen kiggede rundt om søen. Nu var der til gengæld også et stykke vej hen til skolen, så det var ikke så mærkeligt, at der ikke var nogen at se her. Jeg grinede kort, da jeg tog min paryk af og kastede på jorden. Derefter trak jeg Harrys t-shirt over hovedet og gik i gang med at knappe mine bukser op.

”Hvad laver du?” spurgte han og kom pludselig hen til mig. Jeg kiggede på ham og smilede, inden jeg gik ud i vandet, som var rimelig koldt. ”Kom,” sagde jeg med et grin. Han tøvede ikke et sekund, men rev bare sin t-shirt og sine shorts af.

Vandet var koldt, men da jeg havde fået taget en dukkert, virkede det rimelig afkølende. Desuden varmede Harry mig ret godt, eftersom han hele tiden havde armene om mig.

”Er du slet ikke bange for, hvad der er på bunden?” spurgte han og så ned på vandet, der var ret mørkt og faktisk en smule klamt. Jeg trak lidt på skuldrende. ”Lige nu vil jeg helst ikke tænke på det,” svarede jeg, imens der kørte en hel kærlighedsfilm inde i mit hoved. Jeg var helt væk.

Harry sendte mig et smil og lænede sig frem. Inden han kyssede mig, så han mig et øjeblik i øjnene med et varmt blik. Hans hænder begyndte langsomt at udforske min krop, hvilket de efterhånden havde gjort et par gange – men det skulle der jo også være plads til.

Jeg kørte mine hænder op og ned ad hans mave, og kunne mærke ham spænde, hvilket fik et smil til at samle sig på mine læber. Han kørte sin hånd op og ned ad mine arme, hvilket gav mig kuldegysninger. Varmen flød rundt i min krop, og jeg følte mig lykkelig. Endnu en perfekt dag. Hvad mere kunne jeg bede om? Jeg stod og kyssede med ham, som jeg havde virkelig store følelser for, og han lod til at gengælde dem. Jeg kunne ikke være andet en lykkelig.

Harry trak sig lidt efter tilbage og lod sine hænder glide ned til mine og flettede sine fingre ind mine. Jeg kiggede fra hans ansigt til dem, og lod et smil glide hen over mine læber.

Der var en stilhed, hvilket undrede mig lidt. Harry plejede ikke ligefrem at tie så stille. Jeg så op på ham, og det så ud som om, at han var fordybet i sine tanker. Jeg løftede øjenbrynene lidt, da han åbenbart vågnede op af sin trance. Han virkede helt upåvirket af mig, og så bare undrende på mig, som om han havde et spørgsmål. ”Det undrer mig..” begyndte han. Det lød mere som en konstatering end et spørgsmål, og jeg tror mere, at det var til ham og ikke til mig.

”Hvad?” spurgte jeg lettere forvirret. Han så lidt på mig igen, men smilede så bare stort til mig og rystede på hovedet, selvom han alligevel så lidt ærgret ud. Han holdte en eller anden sætning inde, det kunne jeg se. Og det gjorde mig ret nysgerrig. ”Hvad undrer dig?” spurgte jeg igen og smilede lidt. Han grinede kort og sukkede så lidt, imens han kiggede mig i øjnene. ”Det undrer mig, at jeg ikke har spurgt dig, om du vil være min prinsesse.”

 

--------------------------------------------------------------------------

Så kom der endelig mere! Beklager, at jeg ikke har fået skrevet mere, men jeg har også ret meget andet at se til. Arbejde, hest, venner, alt muligt!

Håber I kan tilgive mig<3

Love ya!!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...