Secret - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2012
  • Opdateret: 14 aug. 2012
  • Status: Igang
July på 17 år, har siden hun var 14 år drømt om at komme på musikskole. Da chancen endelig melder sig, er det for sent. July opdager til sin store rædsel, at der ikke er flere pladser hos pigerne tilbage, og man først kan søge ind næste år. Dog ser hun, at der stadigvæk er én plads tilbage - hos drengene. Og hvad gør man for at få sin drøm opfyldt? Man klæder sig simpelt hen ud som en dreng.
Men hvad sker der, når hun finder ud af, at en af hendes værelseskammerater er en dreng fra det kendte boyband, One Direction? Kan July i sidste ende holde på sin hemmelighed?

1671Likes
2059Kommentarer
245002Visninger
AA

21. 20

Hans læber var utrolig bløde og smeltede sammen med mine i ét. Hans bevægelser var utrolig flydende, hvilket gjorde mig blød i knæene, og hvis ikke det var fordi, at han holdte mine fingre stramt i hans, ville jeg nok have faldet. Han udviklede kysset lidt, så det blev mere intenst og romantisk.

Min krop eksploderede af følelser – nye følelser. Følelser, som jeg ikke vidste havde eksisteret, selvom jeg troede, at jeg havde fundet alle de følelser frem, der nu eksisterede.

Harry lænede sig langsomt tilbage med et lille suk, men samtidig så han helt lettet ud. Jeg så chokeret på ham og følte mig mundlam. Hvorfor havde han overhovedet kysset mig? Jeg troede, han hadede mig.

Han så lidt på mig, og sukkede så igen, før han talte til mig, ”jeg bekymrer mig, fordi jeg godt kan lide dig.”

Mit hjerte sad oppe i halsen, da han havde afsluttet sin sætning. Kunne han godt lide mig? Hvad?

Harry så på mit forvirrede ansigtsudryk, og jeg tror, at det morede ham lidt, eftersom han begyndte at smile en smule. Men hans smil forsvandt med blæsten, og han så seriøst på mig igen. ”July,” begyndte han og klemte mine hænder endnu mere. Hvis ikke det var fordi, han stod og holdte mig i hånden og sendte varmen rundt i min krop, ville jeg nok ryste af kulde, men jeg havde det fint. Dog var jeg stadigvæk mundlam. Mente han virkelig, at han kunne lide mig?

”Jeg kunne ikke tilgive dig, fordi jeg har været forelsket i dig. Da jeg fandt ud af, at du var en pige, og Niall fortalte mig, at du var vild med mig, blev jeg endnu mere sur, fordi jeg troede, at du ville have sagt det. Jeg blev bare så vred og sur.” Hans ord trængte igennem mine ører, og jeg tyggede godt og grundigt på dem. Det hele var forståeligt fra min side af.

”Du aner ikke, hvor mange gange jeg har haft lyst til at sige det til dig,” halvmumlede jeg, hvilket fik ham til at rynke panden. ”Hvad?” råbte han for at overdøve blæsten. Jeg begyndte at grine, men stoppede da et glimt viste sig på himlen.

”Kom.” Harry slap uheldigvis min ene hånd, men holdt den anden stramt i sin, hvorefter han bukkede sig ned og samlede min paryk op. Han trak mig med ind i skoven, så vi idet mindste stod i lidt læ. Der føltes i hvert fald meget mere tørt.

”Hvad sagde du?” spurgte han langsomt og så afventende på mig. ”Jeg sagde bare, at jeg havde haft lyst til at sige det til dig virkelig mange gange,” gentog jeg roligt. Han bed sig lidt i læben og så undskyldende på mig. ”Du aner ikke, hvor mange jeg har haft lyst til at gå hen og fortælle dig om mine følelser. Jeg ved ikke, hvad der stoppede mig..” Han trak mig helt ind til sig, så jeg kunne mærke varmen fra hans arme

Et smil spillede straks om mine læber, og det var ikke til at fjerne. Jeg følte mig lykkelig lige nu. Også selvom jeg frøs, og der var stor risiko for, at jeg var forkølet i morgen. Men fuck det. Jeg skulle bare nyde dette her øjeblik.

”Undskyld for i aftes. Det var ikke meningen at snerre af dig..” Han så forsigtigt på mig. Jeg trak lidt på skuldrende. ”Fuck Ken,” mumlede jeg. Han grinede højlydt og nikkede så enigt. ”Den idiot skal ikke kalde dig en nørd,” sagde han en smule hårdt. Jeg begyndte at smile lidt. Det her virkede som en drøm, men det var virkelighed. Det var virkelig urealistisk.

Der lød endnu et tordenbrag, hvilket jeg blev forskrækket over. Harry sendte mig et skævt smil, som jeg langsomt gengældte, imens jeg så hen mod stien, som førte hen til hytterne. ”Hvad nu?” spurgte jeg og tog parykken ud af hans hånd. Han skævede til den med afsky. ”Vil du ikke godt lade være med at tage den på? Du er meget smukkere uden.”

En varm fornemmelse landede i min mave. Han havde lige kaldt mig smuk! Ej, hvor lod jeg dog overfladisk. Men det var virkelig utroligt det her.

”Medmindre du vil have, at jeg skal opdages, må jeg hellere tage den på..” Han så hurtigt på mig og lod mig sætte den på plads. ”Det kan vi ikke have,” mumlede han en smule bestemt og sendte mig så et smil.

Vi stod tavst og kiggede hinanden i øjnene lidt, indtil Harry besluttede sig for at give mig et ømt kys på kinden. Da han trak sig tilbage, kiggede vi igen lidt på hinanden. Det var ikke akavet eller noget, bare stille og roligt.

Lige indtil jeg afbrød, ”hvad nu?” spurgte jeg kort og slikkede mig på læberne. Han trak lidt på skuldrende. ”Jeg foreslår, at vi går tilbage til vores hytter og lader som ingenting. Hvis nogen spørger, er vi venner igen,” svarede han. Jeg nikkede. ”Og så snakker vi om det hele i morgen, ikke?” Han så seriøst på mig, indtil jeg nikkede igen. ”Jo.” Han sendte mig et lille smil og lagde så en arm om mit liv, hvorefter vi begyndte at gå hen mod hytterne igen. Det regnede stadigvæk, heldigvis ikke ligeså meget, så vi kunne idet mindste undgå at blive endnu mere våde. Nu var vi vist også begge ret så gennemblødte, så det kunne vel være lige meget.

”Ved du hvad?” mumlede Harry, imens vi gik. Jeg så hen på ham og rystede på hovedet. Han så på mig med et blændende smil. ”Jeg har altid ønske mig at kysse en pige, som jeg godt kan lide, i regnvejret. Det er romantisk,” svarede han. Jeg rynkede panden lidt og så underligt på ham. ”Ja'er..?” Han grinede kort. ”Mit ønske gik i opfyldelse.” Jeg måtte have set virkelig dum ud, da jeg bare smilede og smilede og smilede. Det var da helt forfærdeligt.

 

***

 

Da vi kom hen til hytterne igen, fandt vi vejen hen til Harrys. Han havde desværre sluppet mig, og jeg følte mig helt kold og ulykkelig igen. Okay, det passede ikke. Jeg var overlykkelig. Bare tanken om, at Harry følte det samme som mig, gjorde mig lykkelig. Det var fantastisk! Jeg kunne ikke beskrive følelsen, så god var den.

Da vi kom til hytten, lukkede Harry døren op, og så gik spørgsmålene ellers bare i gang; ”Harry?!” ”Hvor fanden har du været?” ”Hallo, hvorfor skred du bare, vi troede, at du var blevet kidnappet?”

Jeg kunne ikke lige se Harrys reaktion, da han gik foran mig, og der gik ikke særlig lang tid, før han fjernede sig i døren, så drengene så mundlamme på mig.

”July?” sagde Liam efter en lille stirrepause. Zayn slog ham på armen, og han hostede kort. ”Jeg mener Jason..” Harry kiggede hurtigt rundt og lukkede så døren. ”July,” rettede han det så til. Jeg så hen på ham, og han kiggede på mig. Vores blikke mødtes, og vi nåede knap nok at smile til hinanden, før Louis brød ind, ”okay, der er helt klart noget imellem jer to.”

Jeg kiggede hurtigt på Harry, men han sendte mig bare et smil for at vise, at han havde det hele under kontrol. Jeg så tilbage på Louis, der så afventende på os. ”Hvad?” spurgte Harry, som om alt var normalt. Jeg var ved at grine. Det lød ret sjovt.

”I smiler til hinanden,” sagde Liam og kiggede skiftevis mellem Harry og jeg. Jeg kunne mærke mine kinder blive lidt røde, hvilket jeg lige havde håbet, at de ikke ville blive. Jeg hadede, når jeg rødmede!

”Og July rødmer,” tilføjede Zayn, så alles blikke faldt hen på mig. Jeg sendte ham et dræberblik, hvilket drengene bare begyndte at grine af. Han smilede undskyldende til mig. Louis så spørgende på os med et seriøst ansigtsudryk, indtil hans læber trængte op i et stort smil. ”I er kærester!” råbte han og klappede i hænderne.

Stop lige en halv, Louis! Det havde vi ikke lige snakket om. Nu da jeg tænkte over det, havde Harry og jeg faktisk ikke snakket om det. Vi havde bare (eller, bare og bare) kysset og snakket lidt. Hvad kaldte man sådan et forhold? At man havde noget kørende?

Jeg så hen på Harry, der kiggede lidt irriteret på Louis. ”Ov.. ups,” mumlede Louis og satte sig skuffet ned i sin seng. Der var lidt af en akavet tavshed i hytten, og jeg sad og bad til, at den ville blive brudt. Lige nu hadede jeg virkelig stilhed.

Zayn, Liam og Louis blev ved med at kigge på Harry, og hvis jeg ikke tog meget fejl, sendte de hinanden underlige blikket, og det gjorde mig ret forvirret. Nå, jeg ville bare lade som om jeg var luft så.

Det bankede pludselig på døren, og vi vendte os alle om. Døren gik op, og en våd lærer kom indenfor. ”Sengetid,” sagde hun strengt og tog sin hætte af. Jeg så hurtigt på hende og nikkede. ”Jeg går nu,” mumlede jeg og så hen på drengene. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre. Læreren stod bare og gloede på mig, og jeg vidste, at hun ville blive stående, til jeg gik. Men så kunne jeg bare ikke sige godnat til Harry. Øv.

”Nå, vi ses,” sukkede jeg så og så på drengene skråstreg Harry. Han så trist på mig og nikkede så. Det samme gjorde de andre drenge. ”Godnat,” sagde de og kom hen og overfaldt mig med kram, som om det var normalt. Louis, Liam og Zayn stillede sig bag ved mig, så de lavede en slags væk fra læreren. Og det gjorde så, at Harry hurtigt kunne give mig et kys på kinden. ”Skriv til mig, okay?” sagde han hurtigt. Jeg nikkede smilende og skulle til at svare, da en stemme afbrød mig, ”Jason, du skal gå over i din hytte, og det er nu.” Et suk undslap mine læber, imens jeg rullede med øjnene.

”Bad girl,” hviskede Louis, da jeg var på vej ud, hvilket fik mig til at grine lidt.

Der var en ubehagelig tavshed, da læreren fulgte mig hen til min hytte. Jeg følte mig alt for overvåget. Men ærlig talt var jeg også lidt lige glad. Hun kunne ligeud sagt rende mig. Intet kunne ødelægge min humør lige nu – intet.

Jeg åbnede døren til hytten, hvilket fik en person til at kigge på mig. Niall. Hvor var de andre drenge? ”Der var du,” sagde han hurtigt og så en smule bekymret på mig. Jeg smilede svagt og nikkede. ”Her er jeg..” Han løftede øjenbrynene og så en smule undrende på mig. Jeg ignorerede det og kiggede rundt. ”Hvor er Will og Marcus?” spurgte jeg roligt og gik straks i gang med at finde min pyjamas i tasken, eftersom jeg stadigvæk frøs. ”De er lige gået. Fik sneget sig hen hos pigerne. Men det kan være lige meget. Hvor har du været?” Han så seriøst på mig, imens han rullede gardinet for. Derfor tog jeg chancen og tog min våde t-shirt af og en ny en på.

”Ude i skoven,” sagde jeg kort. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle svare. Skulle jeg sige alt det med Harry? Niall han var jo efterhånden min bedste ven. Og han havde virkelig hjulpet mig igennem alt det her. Så ja, han burde vide det.

”Hvad i alverden lavede du der?” Han så ivrigt på mig, hvilket jeg begyndte at smile af, imens jeg skiftede bukser og lagde de våde på radiatoren. Jeg vendte mig om mod Niall igen og kunne så slet ikke stoppe med at smile.

”Niall, Harry og jeg kyssede.” Han fik store øjne og stirrede lidt på, hvorefter han smilede stort. ”Endelig!” sagde han højt og jublede. Jeg smilede og nikkede. Det var virkelig svært at holde glæden inde. Den hang nærmest over mig som en lyserød sky.

”Årh, tillykke. Er I så kærester nu?” Hans spørgsmål fik mig til at fnise lidt, da jeg automatisk kom til at tænke på Louis. Jeg rystede på hovedet. ”Jeg tror, at vi skal tage det lidt roligt. Harry vil nok gerne lige kende min helt rigtige side,” svarede jeg hurtigt. Han smilede bredt og grinede lidt. ”Det vil sige, at I bliver det. Åh, hvor det godt.” Han gav mig et langt kram og et lille kys på kinden, som var blevet en vane, når vi var alene.

Vi gik op i vores senge, og jeg fandt hurtigt min telefon for at skrive til Harry. Ej, det var da utroligt. Hvad fanden var der lige sket med mig? Jeg havde aldrig nogen sinde været så ivrig over en dreng. Harry måtte virkelig være speciel. Rettelse – Harry er virkelig speciel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...