Famous - One Direction

Ja altså jeg skal lige have noget på det rene. Jeg er IKKE 1D fan, men der er så mange movellaer med dem og nu tænkte jeg at det måtte være min tur.

Rosy Phanra er deltager i X-factor i England. Hun stiller egentligt op på grund af et væddemål, men da hun ryger videre til finalen bliver hun bidt af det. Hun ville egentligt synge med hendes idol Lukas Graham i finalen, men det kan ikke blive ham da han kommer fra Danmark.
Hvad skal hun gøre da hun skal synge med hendes ultimative hade band One Direction, og hvad skal hun gøre da de tager kontakt til hende udenfor showet?!

8Likes
5Kommentarer
1850Visninger
AA

8. Hvorfor siger du ikke noget?

Liams synsvinkel:

Vi overfaldt grinende Naill som lå på sofaen inde i stuen. Harry kom først derind, men han stoppede pludselig med at grine, og der blev helt stille. Vi andre skyndte os ind i stuen, og et frygteligt syn mødte vores øjne. Den ellers så glade og sjove Naill lå med hovedet ned i puden, og små hulkende lyde kom derfra.

Døren smækkede, og jeg kunne hører at de andre ikke var gået ind til os, men var blevet udenfor, og det var måske også en god ide, for stemningen herinde var frygtelig.

Louis satte sig i fodenden af sofaen, og kiggede overvejende på Naills hoppende ryg. Tilsidst lagde han en hånd på Naills ryg, men det fik bare Naill til at græde endnu mere. Louis kiggede op på os, men hans ansigt virkede ikke den glæde han havde haft tidligere den dag. Faktisk havde alle drengene det samme ansigts udtryk, og det gjorde ikke lige frem ens humør bedre.

Zayn satte sig i stolen, som stod ved Naills hoved. Naill kiggede på ham. Man ville næste ønske at han ikke havde kigget, for hans øjne var røde og helt blanke. Slet ikke i nærheden af de øjne han plejede at have. Han lagde tungt hovedet på puden og kiggede fra Zayn til Harry til mig til Louis, hvorefter de fandt hjørnet af gulvtæppet.

Harry og jeg lod os dumpe ned på det gamle rustikke træ sofabord. Harry klappede trøstende og klumpet Naill på skulderen, hvorefter han kejtet lagde sin hånd på sit lår.

Naill prøvede at smile, og tørrede hurtigt tårerne væk fra øjnene. Han havde ikke siddet længe før han blev nødt til at tørre øjnene igen, men denne gang blev de hurtigt fyldt med vand igen. Naill prøvede at lave jokes ud af hans tårer, og det lettede da humøret lidt, men vi kunne hele tiden se bagsiden af hans smil. Han var stadig ikke helt glad. Han var overhovet ikke glad. Hans hjerte var fyldt med revner. Ikke noget man tit så ved drenge, men det skulle da lige være Naill som blev ramt først!

"Tak fordi i kom gutter", smilte Naill, "skal vi ikke se en film nu? Jeg laver popcorn".

Harry rev ham ned at sidde igen, da han var kommet op at stå. Naills smil forsvandt en lille smule, men han fik det hurtigt på plads igen, og det smittede da også en smule af i hans øjne, men han så langt fra glad ud.

"Nu fortæller du os det hele!" sagde Louis standhaftigt. Man hørte sjældent ham sige sådan noget. Det plejede for det meste at være mig som var den kloge, men i denne situation kunne jeg ikke rigtig komme på noget. Vi havde ligesom vores pladser i gruppen. Jeg havde fået den kloge og Naill den sjove, men denne gang var det hele byttet om.

Naill kiggede igen på gulvtæppet, som om det lige pludselig var blevet vildt spændende. Han tøvede. Tydeligvis i forsøget på at komme på noget at sige. Forklare sig hvorfor han pludselig var blevet så stille, og ikke ville sige noget om vad der foregik inde i hans lille hoved med det blonde hår. Naill sparkede lidt til det ene bordben. Louis skubbede blidt til ham, for at få ham i gang. Naill fortrak ikke en mine, men fortsatte sit bord-sparkeri.

Jeg havde lyst til at rejse mig. Hive Naill ud af rummet. Banke ham gul og blå, intil ham fortalte mig det hele. Det eneste problem var bare at det nok ikke ville løse noget. Det ville nok bare ødelægge vores venskab, vis jeg pludselig overfaldt ham. Zayn lignede godt også en der kunne smadre Naill når som helst. Ja... Naill var virkelig i fedtefadet.

Harry lignede en der kunne eksplodere når som helst. Han havde gjort det et par gange, og det var virkelig ikke sjovt, så jeg tror ikke nogen ville have at det skulle ske en gang til. Jeg ville i hvert fald ikke have det. Harry rejste sig, og stilte sig ved vinduet med ryggen til. Jeg grinede lidt inderst inde. Harry gjorde det altid. Gjorde altid en scene ud af det. Ligegyldigt vad grunden var til det.

"For pokker Naill. Nu har vi skyndt os sådan, og så sidder du bare der!" han vendte sig om. Naill havde kigget lidt om, men så snart han havde fået øjenkontakt med Harry, så havde han kigget ned igen. "Se nu gør du det igen! Tal til os. Vi er trods alt dine venner".

Naill tøvede igen, men da han åbnede munden lukkede han den ikke igen lige med det samme:

"Jeg har ikke kunnet få hende ud af hovedet!"

"Demi?" spurgte Zayn og vippede med brynene.

"Nej for pokker... Rosy!" han holdt en lille pause. "Jeg ved godt at det lyder lidt sært, og jeg ved heller ikke hvorfor. Jeg var sammen med Demi i nat... øh... endelig. Men da jeg så vågnede til morgen var jeg ked af det. Som om jeg ikke kunne lide hende mere. Jeg tror det er Rosy. Jeg er sær for pokker!!!"

Louis flækkede af grin. Han smed sig på gulvet og vred sig af grin.

"Du synes du er sær. Du har noget kørende med Demi, men du elsker Rosy. Tænk på Harry. Jeg kan ikke tælle til så mange, som der er piger der vader ud og ind af vores lejlighed. Og de er ikke engang på samme alder som os!"

Naill kiggede op. Han så ligefrem gladere ud. Hans kinder havde fået hans gamle farve tilbage, og han smilede lidt.

"Jeg er normal!"

Han stormede ud af lejligheden. Vi kiggede på hinanden grinede og tændte for fjernsynet. Vi vidste alle sammen hvor han var på vej hen, og det var ikke på vej hjem til Demi. Nej!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...