Du Drømmer!

En pige der hedder Laura skal flytte til london i to år fra Danmark som udvekslingsstudent, og hun kommer til at bo ved Liam og hans forældre i midten af London, hun har været i London før, men hun er ikke så vild med One Direction.

12Likes
2Kommentarer
1660Visninger
AA

6. Hadet.

Jeg sad på mit værelse og stirrede på vægge, så bankede det på døren og Zayn kom ind "Kan jeg snakke med dig?" spurgte han, jeg nikkede lige så stille og han lukkede døren og kom hen og satte sig på sengen, han kiggede på mig, med sine nøddebrune øjne og jeg var helt fortabt i dem "jeg... Jeg ved godt at du er sammen med Louis, men jeg bliver bare nød til at fortælle det her, Laura, siden du kom ind i vores liv, har du ikke gjort andet end at gøre mig glad og såre mig på samme tid, det er hårdt at vide at den du elsker, elsker en anden! Men det er jo dit valg, jeg elsker at se dig og Louis sammen, og det er perfekt for i passer rigtig godt sammen og det er hårdt for mig og tilstå at i skal blive sammen, for i er simpelthen den bedste match nogensinde!" sagde han, jeg kiggede på ham og han var begyndt at græde "Laura, be om sig noget!" sagde han, jeg kiggede på ham og kyssede ham "For denne ene gang Zayn, så har du altid noget fra mig og du skal vide at jeg elsker dig, men jeg elsker dig på en anden måde en Louis, jeg kan bare ikke forstå hvorfor at det skulle være dig! hvorfor dig!" svarede jeg. Han kiggede mig bare i øjnene og så kom Niall ind "Vi skal spise" sagde han med et smil, og så ringede min mobil "Ja det er Laura?" sagde jeg i røret "Hej Laura det er Amanda, jeg ville bare sige at vi ses til filmoptagelserne i fik rollerne" sagde hun glad i røret, jeg sad mundlam og vidste ikke hvad jeg skulle sige "HVAAAD TUSINDE TAK!!" sagde jeg og lagde på "LOUIS!! VI FIK ROLLERNE!! råbte jeg, jeg løb ud af værelset og forbi Niall og Zayn som var gået ud og var på vej ned "Hvad sagde du smukke?" spurgte Louis "Vi.... Fik..... ROLLERNE!!!" råbte jeg igen, jeg hoppede nærmest ned af de sidste trin og kyssede Louis, med det største smil, det var simpelthen det bedste, så bankede det på døren og jeg rejste mig op og åbnede "MOR??!" sagde jeg, hun smilte og krammede mig, hun gik ind og krammede Liam "Nåå har hun opført sig ordenligt?" spurgte hun, jeg kiggede over på Louis og rystede på hovedet, de andre så det også og vidste hvad jeg mente "Hun har da været sød nok!" svarede Liam og så gik min mor rundt og sagde goddag til de andre, jeg kiggede over på Zayn som så helt bleg ud "Zayn! er du okay" spurgte jeg, jeg skyndte mig derover og støttede ham "Ring efter en ambulance nu!!" sagde jeg, min mor så helt forkert ud "Og så lige når jeg kommer og ser min datter" sagde hun og rystede på hovedet, nu var jeg gal "HVAD FANDEN BILDER DU DIG IND! DU KOMMER VADENE UDEN AT RINGE ELLER SKRIVE TIL MIG I OVER EN UGE, OG SÅ BROKKER DU DIG OVER AT HAN ER SYG, DU SKAL KRAFT I HELVEDE IKKE BEHANDLE MINE VENNER SÅDAN DER! ER DU MED!!" råbte jeg, hun så helt forkert ud i hovedet og var rimelig bleg "Nej undskyld skat!" svarede hun "Ja det må du sku nok sige!! er den på vej?" spurgte jeg, jeg kiggede håbefuldt på Niall og han nikkede "Zayn sæt dig ned, jeg bliver ved dig hele tiden!" sagde jeg med tåre i øjnene "Ambulancen er her allerede" sagde Liam "Okay, mor gider du godt at gå, jeg kan ikke se på dig lige nu!" sagde jeg, hun kiggede på mig med tåre i øjnene, jeg havde aldrig snakket sådan til hende før, og jeg var begyndt at græde "Vi snakker om det senere" sagde jeg, hun smilte et lille smil og gik ud af døren, lige inde ambulancefolkene kom ind og puttede Zayn på båren "Jeg tager med i ambulancen!" sagde jeg, drengene nikkede og Zayn sendte mig et svagt smil "Tak Lala!" sagde han, jeg holdte ham i hånden hele vejen og så var vi på hospitalet og jeg kunne ikke stoppe med at græde "Det skal nok gå" sagde han og nussede mig på kinden "Du må ikke forlade mig!" sagde jeg "Du lovede" peb jeg lidt "Jeg holder altid hvad jeg lover, altid" sagde han, han blev kørt ind på en stue og jeg sad i venteværelset da drengene kom løbende ind, jeg sad og stirrede hen imod den gang, han var blevet kørt ned af og flyttede ikke blikket derfra! Louis satte sig ved siden af og tog min hånd "han klare den, Zayn er mere hardcore end os andre!" sagde Louis mens han stemme var fyldt med håb, jeg lagde mit hovede på hans skulder og faldt i søvn og fik mareridt 

 

"Han har ikke særlig meget tid tilbage, så i må gå ind til ham nu" sagde lægen, jeg kiggede på drengene og begyndte at græde, jeg rejste mig, mens drengene blev siddende, jeg gik ind til Zayn og så ham ligge der i sengen hvor hans ansigt gik i et med lagnet "Du lovede Zayn! Du lovede" sagde jeg med grødet stemme og han smilte "Gud tog mit ord fra mig smukke!" svarede han, jeg satte mig i sengen ved siden af ham og græd endnu mere "Må jeg godt kysse dig en sidste gang?" spurgte han, jeg bøjede mig ned og kyssede ham med alle de kræfter jeg havde lige nu og trak mig så tilbage "jeg vil altid elske dig Zayn!" sagde jeg han smilte svagt og rykkede sig en lille smule "jeg vil også altid elske.." så bippede hans monitor og jeg skreg!  

 

Jeg vågnede med et sæt og et lille skrig, de andre kiggede på mig og jeg rejste mig op da jeg så lægen "I må..." så løb jeg ind til Zayn og hans ansigt var lige så hvidt som lagnet, lige som i min drøm "Du lovede Zayn! Du lovede mig det!!" sagde jeg, jeg kunne mærke en hånd tage min og så at Louis stod ved mig "Vi må nok aflyse tourneen, nu når du skal i gang med at kureres!" sagde Louis med et smil, jeg kiggede på ham fuldstændig dum "Hvad mener du?" spurgte jeg "jeg holder altid hvad jeg lover!" sagde Zayn med et smil, "de har fundet en kur, men det er ikke sikkert den virker!" sagde han, jeg græd og vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg satte mig bare og holdte ham i hånden, han græd også nu, jeg kyssede ham på panden og rejste mig "jeg skal lige have noget vand, jeg kommer lige om lidt" sagde jeg og gik ud af døren, da jeg var gået lidt længere og alt blev sløret, jeg lænede mig op ad væggen, og lukkede øjnene i, jeg tog mig til panden og faldt ned på gulvet, jeg lå nede på gulvet og åbnede øjnene, jeg kunne ikke se noget, jeg så nogle skikkelser og så besvimede jeg. Jeg vågnede op og åbnede øjnene, jeg kunne ikke se noget, jeg lukkede øjnene og åbnede dem igen "Hvorfor kan jeg ikke se noget! "Hallo hvor er jeg!" sagde jeg, der var ingen lyd, så satte jeg mig op og kiggede rundt, jeg blinkede et par gange "er jeg død?" spurgte jeg, stadig ingen svar, jeg åbnede øjnene og så noget hvidt lys "Okay, jeg er helt sikkert død, hvorfor er der ellers ingen der svarer mig, jeg satte mig op igen og græd, der var ingen rundt omkring, ingen overhovedet "HALLO!!" råbte jeg, der kom ingen og så, så jeg Zayn gå forbi og smilte til mig "ZAYN DU MÅ IKKE GÅ" råbte jeg, jeg hoppede ud af sengen og løb ud på gangen fo at følge efter ham, så løb jeg ind på hans værelse og han lå der stadig, men han monitor bippede igen, jeg skreg af mine lungers fulde kraft og vågnede så rigtigt, jeg skreg stadig og så lægerne rundt om mig, de begyndte at tage fat i mig, for at lægge mig ned i sengen igen "NEJ ZAYN, NEEEEEEEEEEEJ LAD VÆRE, HAN MÅ IKKE DØ!!" råbte jeg, de stak en sprøjte ind i armen på mig og efter kort tid blev jeg slap og lå bare og kiggede på dem "Hvor er de" hviskede jeg rigtigt lavt og faldt i søvn igen, jeg drømte ikke noget denne gang, eller jeg tror det var en drøm, jeg vågnede og så Louis, sidde og sove i stolen de andre drenge kom gående ind, uden Zayn "Hey hvad sker der!" spurgte jeg, de kiggede bekymrede på mig og Niall græd "Hey Lala" nåede han at sige inden han græd endnu mere "Okay.. fortæl mig hvad der skete!!" sagde jeg "Du havde hjertestop, de ved ikke hvorfor men du faldt bare om!" sagde han, jeg kiggede på ham med et undrene blik og samtidig skræmt "H-Hvad!" sagde jeg, Louis vågnede og hoppede nærmest op af stolen og faldt næsten på vej hen til sengen, jeg lagde min hånd på mit hjerte og mærkede hvor stille det bankede "Hvornår må jeg komme hjem?" spurgte jeg, klokken var omkring 16 om eftermiddagen, de kiggede på mig "i morgen" svarede Louis, jeg kiggede på ham "undskyld" sagde jeg, han så lidt vred ud "Hvorfor siger du undskyld" spurgte han, men en skarp stemme "Vane tror jeg" svarede jeg, han kiggede på mig og smilte "Det er i orden, men Zayn bliver flyttet herind om lidt så du ikke skal være alene!" sagde han og smilte, han kyssede mig blidt på munden og gik ud af døren, sammen med de andre drenge, jeg sad tilbage og stirrede rundt i luften, så, så jeg fjernsynet og fandt fjernbetjeningen "hmm hvorfor ikke" sagde jeg og tændte "Louis Tomlinsons kæreste er kommet på hospitalet, samtidig med Zayn Malik fra One Direction" sagde damen og så ked af det ud "HVAD, HVORDAN VED DE DET!!" råbte jeg, Niall kom ind og så det "Hvad. nej nej nej nej fuck! pis lort aaaaahr!!" sagde han, så løb han ud og drengene kom ind igen "Det der er ikke godt" sagde Harry "Efter hvad vi ved, er Zayn dødeligt syg, og Louis kæreste prøvede på at begå selvmord" sagde hun igen. Jeg sad og stirrede på fjernsynet og tabte fjernbetjeningen "N-nej jeg gjorde ikke" stammede jeg, Louis kom hen til mig og tog min hånd "Vi får lagt de rygter ned, Liam er i gang med at ringe til Simon!" sagde han og kiggede mig i øjnene, jeg følte mig tom og træt på engang, så kom Zayn rullende ind i sin seng, Louis fandt fjernbetjeningen og skiftede kanal til en eller anden børnekanal, så Zayn ikke skulle se det! "Hey nye værelses kammerat, sikke en forskrækkelse at give os andre" sagde han, jeg sad bare og stirrede på tv'et "Jeg prøvede ikke på at begå selvmord!" sagde jeg bare blankt "Okay, hvad er jeg gået glip af..." spurgte Zayn med en bekymret tone.. "Der går rygter om at hun prøvede at begå selvmord, så hun er rimelig nede!" svarede Louis, Zayn kiggede på mig smilte "Gider du lige slå tilbage, jeg vil godt se det?" spurgte han, Louis tøvede lidt og gjorde det så "HVAD LAVER DU LOU" råbte Harry "Så mon det passer at hun prøvede at begå selvmord, og at Zayn er døende, det spørger vi jer om, tak for i aften!" sagde hun og der blev skiftet til reklamer "H-Hvad! Hvordan!" sagde Zayn, jeg kiggede på ham og begyndte at græde. Han kiggede på tv'et "Hvordan sker det her lige!" spurgte han os alle om "Vi ved det ikke Zayn, vi ville ønske vi gjorde, men det gør vi ikke!" sagde Niall, jeg kiggede over på Zayn igen efter at have kigget rundt "Hvorfor?" sagde jeg bare, jeg følte mig helt tom, jeg vidste ikke hvorfor jeg græd eller hvorfor det her skete, det blev opdaget lige da jeg kom ind i deres liv, det er min skyld!. "Laura, hvad tænker du på" spurgte Zayn, jeg åbnede øjnene og kiggede over på ham, drengene var taget hjem for at sove, klokken var godt og vel 22 "Dig, os, drengene, hvordan mit liv blev efter i kom ind i det" svarede jeg med et smil "Hvad med dig" spurgte jeg om "Han kiggede over på mig, "Om jeg kan holde hvad jeg lovede? Om jeg ville have været god nok til dig hvis Louis ikke havde forelsket sig i dig og hvis du ikke blev det i ham, om drengene vil være knuste hvis jeg forlader dem!" svarede han, han var allerede begyndt på kemo terapien, så han ville snart tabe sit hår "Ja Zayn, du er god nok til mig, det er nærmere omvendt, og drengene ville blive synderknust hvis du gik hen og... forlod os, og sidst men ikke mindst, holder du bare hvad du lover, ellers kommer jeg efter dig" sagde jeg, han smilte svagt og kiggede over på mig "undskyld Lala, jeg elsker dig, sov godt" sagde han, han faldt i søvn lige efter "Jeg elsker også dig, godnat" svarede jeg. ZAYN. Jeg nåede lige at høre hvad Laura sagde inden jeg faldt i søvn, jeg faldt i søvn med et smil på læberne

Jeg så en eng for mig og så, så Laura, jeg løb hen imod hende og da jeg kom hen til hende, løftede jeg hende op og kyssede hende, hun forsvandt ud i den blå luft, som damp fra vandet når solen stå på det en varm sommerdag, jeg løb forvirret rundt og ledte efter hende, men det eneste jeg så var drengene undtagen Louis "Hvor kunne du Zayn!" sagde Liam "Du ved Louis elsker hende højere end noget andet" sagde Harry, "Du skulle bare tage at dø, skulle du!" efterfulgte Liam, jeg stod og kiggede på dem mens de forsvandt lige som Laura, men bare med morderiske smil. Jeg satte mig ned på engen og kiggede op i luften, så kom Laura igen og lagde sig i mine arme, hun smilte til mig og hun var smukkere end alting i verden, så kom Louis og rakte hans hånd frem, Laura tog den og knugede sig ind til Louis "Du får aldrig min pige Zayn, jeg håber du får det sjovt i helvede" sagde han med et smil lige som drengene, alle drengene vendte tilbage og alle begyndte på samme tid at sige mit navn også Laura "Zayn, Zayn, Zayn!"

"Hallo sovetryne, vågn op, du skal med hjem!!" var der en der sagde, jeg åbnede øjnene og kiggede rundt "åhh det er bare dig, jeg havde mareridt" sagde jeg, "nåå bare mig, det er også okay for sin bedsteveninde!" svarede Laura, jeg smilte lidt og blev så forvirret "med hjem?" spurgte jeg, hun nikkede ivrigt og hjalp mig op og sidde "Sig mig. Hvad har de givet dig?" spurgte jeg, hun grinte lidt og smilte så "Et eller andet hjertemedecin, jeg er kun hyper i starten haha" svarede hun, jeg var oppe og sidde og nu kom der en sygeplejeske "Nu skal jeg nok hjælpe ham med resten frk. Hyper" sagde hun til Laura med et stort smil, Laura nikkede og smilte tilbage, jeg så Louis stå i døren og han vinkede, hun vendte sig om og så ham, så løb hun over til ham og kyssede ham, mine tanker fløj rundt, Du får aldrig min pige tænkte jeg, og så hviskede jeg "det er nok rigtigt, hun elsker dig for højt." jeg kiggede bare på dem, mens jeg blev klar, jeg blev sat over i en kørestol efter jeg fik tøj på "tak, for alt" sagde jeg da, sygeplejesken var færdig, så kom Louis og skubbede mig ud af hospitalets baggang og hen til bilen, som holdte lige foran baggangen "øhm hvorfor holder i her?" spurgte jeg, han rystede på hovedet og Laura var lige med et ikke hyper mere "Papz.." svarede hun stille, jeg kom ind i bilen og blev fuldt af Laura, som tog min hånd og holdt den fast "Du er alt for hård, til at forlade os Zayn" sagde hun og kyssede mig på kinden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...