Du Drømmer!

En pige der hedder Laura skal flytte til london i to år fra Danmark som udvekslingsstudent, og hun kommer til at bo ved Liam og hans forældre i midten af London, hun har været i London før, men hun er ikke så vild med One Direction.

12Likes
2Kommentarer
1611Visninger
AA

4. Den første nat!

Vi havde sat os til at se The Hunger Games, og de fleste af drengene var helt væk i filmen, undtagen Louis, jeg lå med mit hovede på hans, skød og med benene hen over Nialls ben, Louis sad og nussede min hånd mens vi flettede fingre, de var i gang med at blive påklædt til arenaen i filmen, og det var nu det blev spænende, Louis sad og kiggede på mig engang imellem, hvis jeg nu skulle være faldet i søvn! "Er du træt Lala?" spurgte han "SSSSH!!" hvæsede Niall, jeg kiggede op på Louis og rystede på hovedet, så sendte han mig et smil og kiggede hen på tv'et igen "Fuck!! jeg har glemt at ringe til JeJe igen!! og nu er det alt for sent, hun skal jo skole i morgen!" sagde jeg, Niall sendte mig sit værste dræberblik, og prikkede truende på min tæer, jeg fniste lidt, og hev så min mobil frem #Hey JeJe, srry jeg ikke skrev, glemte det igen, vi sidder og ser film og hygger, sov godt smukke:*<3# jeg lagde den på bordet og vendte mig om på siden lige så stille og så film igen, jeg kunne mærke at mine øjenlåg blev tungere og jeg kæmpede for at holde mig vågen, jeg kunne mærke Louis dybe vejrtrækninger og det gjorde det bare sværere at holde mig vågen, jeg holdte stadig Louis i hånden og følte mig tryg, det var en rar følelse, jeg lukkede øjnene lige så stille og faldt i søvn. Jeg vågnede ved at jeg blev lagt ned i min seng og så at det var Louis der havde båret mig herop "Louis? Du må ikke gå!" sagde jeg, han satte sig ned ved siden af "Jeg lover at blive her hos dig, hvis det er det du vil have!" hviskede han, jeg rykkede mig over i den anden side, og han lagde sig ned ved siden af mig, han tog min hånd og jeg håbede at han ikke gav slip på den, at han aldrig giver slip! Jeg faldt hurtigt i søvn, og vågnede op ved at lyset ramte mit ansigt, solen skinnede og det var en dejlig dag "hmm dejligt... FUCK SKOLEN!!!" Jeg hoppede ud af sengen og faldt da jeg kom et par meter væk "arrrh det er jo først om 2 måneder!!" Jeg vendte mig om på ryggen og lå med armene ud til siden, og så kom jeg i tanke om at Louis, havde sovet herinde, jeg kiggede op og han sov stadig "Wow han kunne sove væk fra et bombeangreb!!" hviskede jeg, jeg rejste mig og åbnede en kuffert, hvor jeg fandt mig noget undertøj, min hvide skjorte og nogle sorte bukser, jeg gik ud på badeværelset og tog et bad, da jeg var færdig, to jeg tøjet på og gik ind på værelset, hvor Louis stadig sov, jeg kunne høre de andre drenge nedenunder, så jeg gik hen og kravlede op i sengen, så jeg sad og kiggede på Louis, så kyssede jeg ham på kinden "Du skal op nu Louis!" sagde jeg, han vågnede og kiggede på mig med et smil "er det alt jeg får? et kys på kinden" svarede han, jeg rødmede og gemte mit ansigt med mine hænder "undskyld!" sagde jeg, han begyndte at grine "Du skal da ikke undskylde Lala, det er da ikke mig der bestemmer hvem eller hvordan du skal kysse folk!" svarede han, jeg kiggede ud mellem mine fingre og smilte, da jeg så hvordan han kiggede på mig, jeg tog mine hænder væk "Jeg skal stoppe med at blive genert og gemme mit ansigt væk!" sagde jeg mens jeg smilte, han nikkede og svang sine ben ud over sengen "Sulten?" spurgte han, jeg smilte og nikkede, han kom om på den anden side og tog mig op i brudestilling "Hvad laver du Louis!" hvinede jeg, han smilte og grinte lidt "Har du ikke hørt at der er en præst nedenunder der skal vie os" sagde han, med et lusket smil, mine øjne blev store, og jeg havde fattet at det var en joke, så jeg spillede med "Åh endelig min Louis, jeg har ventet så længe på denne dag! Skynd dig ned, så vi kan blive gift og altid være sammen!" sagde jeg på en formel måde, vi kiggede på hinanden og begyndte at grine, vildt meget, han begyndte at gå nedenunder, stadig med mig i armene, da vi kom ned kiggede drengene på os "Åhh hvor er præsten blevet af? Han skulle vie os nu!" sagde Louis, lige foran de andre! "Ja jeg forstår det heller ikke elskede, så må vi jo bare vente til en anden gang" svarede jeg ham, jeg kiggede helt sørgmodigt på ham, men han vidste jo jeg spillede med "Naaah vi finder vores præst når vi har sat til bords med disse unge herrer!" sagde han, han satte mig ned på en stol ved siden af Niall og så satte han sig ved siden af mig! "du ved godt han er min ikke også Lala" sagde Harry, jeg kiggede på ham med store øjne "ER I BØSSE??" sagde jeg rimeligt højt, alle drengene flækkede af grin, og jeg kiggede forvirret på dem alle sammen! "Seriøst Lala, jeg troede at du var den eneste for mig her i verden" svarede Louis, mens han blinkede, jeg var stadig pisse forvirret, da de endelig holdt op med at grine, "Nej Lala det er vi ikke, men han er stadig min!!" svarede Harry mig, jeg begyndte at rødme og skulle til at putte mine hænder op for hovedet, da jeg huskede hvad jeg lige havde sagt til Louis "ÅHHHHHHH HUN RØDMER" det var Zayn, der lige syntes han skulle gøre min rødme endnu værre, nu tog Louis min hånd og mimede "godt klaret Lala" Jeg smilte og ville virkelig gerne gemme mig men kunne ikke, jeg kunne mærke eller rettere sagt se, at de alle kiggede på mig undtagen Louis "Altså det var ikke for at gøre dig mere flov eller noget" sagde Zayn, og så hørte vi en banken på døren og Liam gik ud for at åbne "Åhh måske er det præsten min kommende kone!" sagde Louis, min rødmen var ved at gå væk, så jeg var klar til at spille med igen "Åhh gud min elskede, det ville være fantastisk!" sagde jeg, så kom Liam ind med et fad pandekager "Morgenmad, plus en gæst" sagde han med et smil, mens han kiggede på mig! "Mormor?" spurgte jeg, han nikkede og jeg rejste mig op, jeg havde helt glemt at Louis, holdte min hånd, så han blev drejet rundt på stolen "Du skal bare sige til hvis du vil have mig med en anden gang?" sagde han med et grin, jeg kiggede på ham og så på vores hænder "Åhh undskyld Lou, jeg havde helt glemt det" svarede jeg, han kiggede på mig med et smil "Sig mig, hvordan kan du glemme din kommende ægtemand!" sagde han, og så begyndte jeg at grine lidt igen, jeg bøjede mig ned og kyssede ham på kinden og så gav han slip på min hånd "Åhh drenge, så i det, hun kyssede mig på kinden, hun kyssede mig!!! ikke jer!!! haha!!!" Jeg kiggede på ham meget underligt og så skulle jeg da lige drille ham, jeg gik rundt om bordet og kyssede alle drengene på kinden og Zayn faldt af stolen for sjov. Louis, kiggede såret på mig, men det var jo kun for sjov, jeg gik ud i gangen, og så min mormor krydse gaden, med endnu et fad pandekage, jeg løb ud til hende og tog fadet "Godmorgen mormor" hun smilte og lo så "Godmorgen min sangfugl." svarede hun, jeg kiggede på hende med et kæmpe smil "Er der mere der skal hentes eller?" spurgte jeg, hun rystede på hovedet og vi gik indenfor igen, vi kom ud i køkkenet og satte fadet ned, så kom Harry med en spydig kommentar "Neej Lala, nu kan jeg se hvor du har din skønhed fra!" sagde han, jeg kiggede på ham og skulle til at svare "Nej, den har hun fra sin mor, ellers ville hun have alle mine rynker lille Hazza!" sagde min mormor, alle drengene kiggede på min mormor og så over på Harry, jeg begyndte at grine af hans ansigtsudtryk "OWNED" skreg Louis, med ikke for højt siden min mormor er her, alle drengene begyndte nu også at grine, og det var genialt. "Hvorfor kalder i ham Hazza?" Spurgte jeg dem, da vi sad og spiste og drengene kiggede på mig "altså det er et kælenavn, og jeg bliver kaldt boo bear!" sagde Louis! "hvor sødt, boo bear haha" svarede jeg, min mormor stilte alt det beskidte i opvaskemaskinen, og vi havde nogle pandekager til overs "Nå jeg må se at komme tilbage, min skat, jeg får gæster i dag så vi ses" sagde min mormor, hun kyssede mig på kinden og gav mig et kram "Vi ses mormor, tak for pandekager" sagde jeg med et stort smil, jeg krammede hende tilbage og hun tog hjem. Der var gået en halv time, siden min mormor gik hjem, jeg sad og stenede ud af vinduet på min værelse, jeg hørte nogen banke og lagde ikke mærke til at personen kom ind, indtil Niall, klappede i sine hænder foran mig og jeg faldt ned fra vindueskarmen "Hvad laver du Nialler!!" jeg lå på maven nede på gulvet og kiggede på ham, over skulderen, jeg kom op og stå, og så tog han min hånd, og hev mig nedenunder til de andre "Så er hun klar!" sagde han, jeg kiggede forvirret rundt på de andre "Overraskelse!" sagde Zayn, nååå så jeg måtte ikke vide noget, og jeg skulle stole blindt på nogle drenge jeg havde mødt dagen før, hvorfor ikke? "Hvad skal vi da??" spurgte jeg, Liam stod med et tørklæde "Se du skal have et tørklæde for øjnene, her Louis du gør det, dig vil hun sikkert ikke være voldelig ved!!" sagde Liam for sjov selfølgelig! Louis tog tørklædet og kom hen til mig, han puttede det rundt om mine øjne "Du siger hvis det er for stramt ikke" spurgte han, jeg nikkede lige så stille og jeg kunne høre han smilte med et lille grin, så kunne jeg mærke at han tog min hånd og førte mig ud til bilen, han hjalp mig ind og så satte han sig ind ved siden af mig, de andre drenge kom også ind, det var Harry der skulle køre, og det gik fint, håbede jeg! Jeg lagde mit hovede på Louis skulder og faldt i søvn lidt efter, jeg drømte om Nicholas, og aftenen det skete, jeg var bange og vidste ikke hvorfor de drømme blev ved med at komme efter jeg kom herover, det var en forfærdelig følelse hele tiden!! Jeg vågnede med et sæt og vidste ikke hvad der skete, det var jo helt mørkt og det skræmte mig, jeg mærkede mig for øjnene og kom i tanke om det var et tørklæde og mærkede Louis hånd i min, jeg var tryg igen, men alligevel kom der en enkel tåre, som tørklædet sugede til sig. "Så er vi her, alle bedes stå ud af bilen" sagde Harry med et grin i stemmen, Louis, førte mig ud men jeg slog alligevel hovedet op i taget... igen, drengene grinte lidt og det samme gjorde jeg, de førte mig et godt stykke og så stoppede vi, Louis gav slip på min hånd og jeg hørte drengene løbe deres vej "Louis, Harry!! LIAM, Hvor er i drenge!!! NIALL, ZAYN kom tilbage, plzzzzzz" råbte jeg, men de kom ikke, jeg følte mig helt vildt bange nu, jeg kunne høre nogen trække vejret og tog bindet af, og jeg blev virkelig forskrækket, men det var ikke en jeg ville se igen "Hv-Hvad laver du her!!" spurgte jeg med en meget skræmt stemme "Jeg kom for at få dig tilbage, og de drenge er godt nok dumme, de troede jeg var Lukas!!" svarede han mig "Nicholas, tag hjem, jeg har aldrig tilgivet dig for det du gjorde, og det gør jeg heller aldrig!!" svarede jeg ham, jeg begyndte at bakke lige så stille og så tog han fat i mit håndled rigtig hårdt, jeg gav ham en lussing, og han slap mig, jeg løb, og så der stod en masse containere, jeg løb derind og gemte mig, så følte jeg nogen hænder på mine hofter og vendte mig om, det var Nicholas "Du slipper ikke væk denne gang lille skat" sagde han, jeg skreg rigtig højt og skubbede til ham, men han gav ikke slip, han kyssede mig for at lukke munden på mig, da han sluttede kysset råbte jeg "LOUIS HJÆÆÆÆÆLP NICHOL..." det var det jeg nåede at råbe, før Nicholas, holdte mig for munden og jeg begyndte at græde, han hev mig tættere ind til sig og jeg ville bare væk, men der var ingen der kom, ingen overhovedet. Jeg sad med tape for munden og rundt om mine håndled, jeg sad stadig ved containerne og græd, det var begyndt at regne, jeg hørte Niall, råbe efter mig og Lukas, som så var Nicholas, Nicholas, fandt et bræt frem hvis han nu skulle finde os, Niall kom rundt om hjørnet jeg rejste mig og løb om og gemte mig, jeg kiggede og han var væk "Klogt valg Laura, så komme dine elskede venner ikke til skade denne gang" sagde han og så, så jeg så Niall nærme, sig Nicholas bagfra og sprang på ham, Niall fik ham væltet, jeg løb derover og sparkede Nicholas i hovedet og han blev slået bevidstløs af sparket, jeg løb over til Niall, som hev tapet for min mund af "Lad os komme væk nu Niall!" skreg jeg til ham, han bandt lige mine hænder fri og vi løb, lidt efter hørte jeg Nicholas råbe efter os, men jeg hørte ikke hvad det var han råbte, jeg løb uden at stoppe igen og så kiggede jeg mig tilbage på et forkert tidspunkt, jeg kunne mærke jeg faldt og så ramte jeg vandet, det var isende koldt, jeg kom op til overfladen, men jeg kunne ikke svømme, jeg blev hevet under igen og så Nicholas, nærme sig Niall, "Nial.... bag dig!!" og så var jeg helt under vandet, jeg så ikke hvad der skete, jeg så kun sort lige nu og så mærkede jeg nogle arme rundt om livet på mig og kom op til overfladen igen, jeg begyndte at sparke, da jeg kiggede op til Niall, som stod med de andre drenge, der holdte Nicholas, jeg kiggede over min skulder og så Louis, blå øjne og besvimede lige efter. Jeg vågnede i en seng, det var dejlig varmt og jeg følte mig træt, jeg kiggede rundt og troede bare det hele var en drøm, så, så jeg mine håndled og vidste at det var rigtigt, jeg kiggede rundt igen og var bange, så hørte jeg en banken, jeg gemte mig under dynen igen, og så satte der sig en person på sengen ved siden af mig, jeg kiggede og det var Louis "Undskyld Lala!" han sagde det med tåre i øjnene og jeg satte mig op "I kunne ikke vide det Louis, det var ikke jeres skyld!" Så kom den rigtige Lukas ind og jeg så hans udtryk i øjenene, "Jeg var gæsten hos bedstemor, og drengene har fortalt hvad der sket!! hvorfor fanden fortalte du det ikke da det skete!!" Jeg kiggede ned i dynen og begyndte at græde "Jeg troede ikke du ville tro mig, at nogen ville tro mig undskyld!" sagde jeg! Louis tog min hånd, men Lukas snakkede videre "Laura, hvorfor forstår du ikke at jeg ville gå i døden for dig, jeg elsker dig overalt på denne jord og jeg tror aldrig jeg vil elske nogen højere end jeg elsker dig! Du er den eneste der kan få mig til at grine på den måde jeg gør når jeg er sammen med dig, du skulle have fortalt mig det søs, det skulle du virkelig" sagde han, jeg havde aldrig hørt så meget skuffelse i hans stemme, når det handlede om mig, aldrig nogen sinde. Vi sad nedenunder nu og snakkede med de andre om hvad der var sket "Jeg synes du skal tage med hjem igen Laura" sagde Lukas, jeg kiggede på ham og begyndte at blive vred "NEJ Lukas, jeg bliver her! og der er intet du kan gøre for at få mig med hjem!" Sagde jeg, jeg rejste mig og gik ind i stuen, hvor jeg i stedet for besluttede mig for at gå op på mit værelse, jeg tog mine ting og begyndte at pakke ud, efter 45 min bankede det på døren, det var Niall "Laura er du okay?" spurgte han mig om jeg var okay, selfølgelig var jeg da ikke okay "Nej Niall, jeg er ikke okay, min bror prøver på at få mig med hjem efter 2 dage og efter at min sindsyge ekskæreste bandt mig og prøvede på at slå dig i hovedet med en planke!" sagde jeg ret hårdt, jeg kunne se jeg havde såret ham og satte mig ned på gulvet "Hvorfor skal jeg blive ved med at såre folk!!" sagde jeg, Niall, gik hen og satte sig ved siden af mig, jeg vidste ikke hvorfor men jeg tog hans hånd og klemte den en lille smule, jeg kiggede ham i øjnene "Undskyld"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...