Fordi... Bare fordi

En historie om Maja og Mikkel, der er hinandens bedste venner og som finder ud af at de føler mere for hinanden end blot venner.

0Likes
0Kommentarer
560Visninger
AA

1. Maja & Mikkel

Maja kiggede på Mikkel for 3. gang på 20 minutter.

”Han er flot bagfra,” tænkte hun.

Mørk, krøllet hår, som lagde sig fladt i den solbrune nakke. Og hans maskuline, brede skuldre. Hun tænkte på hans flotte, grønne øjne, og et smil, der sendte enhver pige i gulvet. Maja var glad, følelsen bredte sig i hele hendes krop, og hun smilede skjult bag sin hånd for at de andre ikke skulle opdage det. Selvom Mikkel og hun ikke var kærester, opførte de sig tit som om de var det. Mikkel kyssede hende nemlig altid på kinden, hver gang han så hende. Ingen sagde noget til det, for de kendte godt til Mikkel og Majas venskab.

Hverken Mikkel og Maja havde skænket det en tanke at blive kærester, men deres venner havde deres tanker om det, selvom de aldrig sagde noget, for de vidste at Maja aldrig blev jaloux over at Mikkel havde kærester. Nogen af hendes nære veninder havde været kærester med Mikkel. Og Maja synes ikke der var noget mærkeligt i at snakke om Mikkel, med sine veninder. Men til gengæld vidste hun, hvor grænsen gik ved at snakken om Mikkel. Og det samme gjorde hendes veninder.

 

Maja havde siddet og kigget ud af vinduet, og blev pludselig revet bort fra sine tanker af skoleklokken. Mikkel havde vendt sig om, og kiggede på hende.

”Damn, hun er skøn”, tænkte han, og smilede sit dejlige smil.

Maja bemærkede det, og vendte hovedet mod ham. Mikkel rejste sig og gik ned til hende, og plantede et kys på hendes kind. Han indsnusede hendes duft.

”Stadig den samme som jeg gav dig for et år siden”, hviskede han i hendes øre.

Hun smilede, og kiggede på ham. Han lænede sig op af bordet ved siden af Majas.

”Skal du med til fest hos Kasper i aften?” spurgte han, selvom han godt kendte hendes svar.

”Nej”, kom det stille fra hende. Mikkel satte sig på hug foran hendes bord.

”Hey du. Du skal nok få lov. Jeg ordner det”

Maja smilede skævt. Faktisk gad hun ikke med, men hun ville heller ikke svigte Mikkel for hun vidste, at han ville blive irritabel og kun tænke på hende hele aftenen, og så ville han slet ikke kunne more sig. Mikkel tog hendes hånd, og kyssede den let.

”Rolig, Majse. Vi siger bare at du sover hos mig. Det har de ikke noget imod, det ved du. Og desuden ligger alt dit festtøj hos mig, så det bliver heller ikke noget problem. Stol nu på mig!”, bad han hende.

 

Mikkel fik ret. Hendes far stolede på Mikkel, og gav Maja lov til at sove der i weekenden. Maja var usikker. Hun hadede at gå til fester, og specielt når det var hos Mikkels venner. Også selvom Kasper egentlig ikke var Mikkels ven længere, efter at han havde lagt an på Maja på det groveste for et år siden. Mikkel var flippet fuldstændig ud, da han havde fundet Maja grædende i et hjørne dengang.

Mikkel prikkede til hende. Hun kiggede på ham, og så på hans venner som de var omringet af. Han havde lagt mærke til hendes stilhed. Hun kiggede bare på ham, og han vidste at det ikke var tidspunktet til at snakke. Men hun vidste, at så snart de var trådt inden døre hjemme hos Mikkel, kom spørgsmålene.

 

Da de skulle af bussen, fik hun et blik af Kasper, og hun skælvede over hele kroppen. Mikkel opdagede det ikke, da han havde genoptaget snakken med en ven, efter at han havde taget hendes hånd. Da de gik hjemad opdagede Maja slet ikke, at Mikkels ven var fuldt med dem. Hun gik bare i sine egne tanker, og med hendes hånd i Mikkels. Pludselig stod de foran Mikkels fordør, og der opdagede hun at vennen var med. Hun skulle lige til at sige noget til Mikkel, da Mikkel hurtigt åbnede døren og der blev råbt ”SURPRISE!”, og mennesker kom hoppende frem fra alle steder. Maja stod og stirrede på dem, og kunne slet ikke finde rundt i hvad der skete. Mikkel var listet bag om hende, og hviskede nu i hendes øre:

 

”Tillykke med vores årsdag, smukke”

Deres årsdag! Maja havde fuldstændig glemt den, og nu smilede hun over hele ansigtet, og ned ad hendes kinder trillede der små glædestårer. Hun vendte sig om mod Mikkel, og gav ham det største kram, hun kunne give ham. Mikkel smilede. Han vidste, at det var en god gave til deres årsdag som bedste venner. Han kendte Maja, og hun havde brug for glæde og overraskelser i sit liv, for overhovedet at kunne leve. Det var vel dét han var faldet for ved hende. Hendes usikkerhed. Alle troede at det var Maja der havde brug for Mikkel. Men det var omvendt. Maja kunne godt klare sig uden Mikkel, det vidste han. Det var værre med ham selv. Uden Maja… Var han ikke noget. Han kiggede på hende, mens hun gik rundt og hilste på deres venner. Hun var fuld af glæde, det kunne han se.

Pludselig blev han revet bort fra sine tanker, da hans bedste ven, Jesper, kom hen til ham.

”Hej Mikkel. Du skal lige hilse på min kusine, Cathrine. Jeg inviterede hende med til Kaspers fest i aften. Jeg tænkte nemlig at Maja måske havde brug for en at slå sig sammen med derhenne.” sagde han, og vinkede en lyshåret pige over til sig.

 

Mikkel var som lamslået, da han så ind i hendes øjne. Hun var jo gudesmuk!, tænkte han.

”Hej”, sagde hun og rakte hånden frem. Mikkel tog kejtet hendes hånd.

”Sikke en overraskelse og planlægge for en pige. Du må da være en fantastisk kæreste?” sagde hun. Mikkel rystede forvirret på hovedet.

”Hvem, Maja? Nej, hun er…” begyndte han, men Jesper afbrød ham. "Maja er hans bedste veninde. Ingen piger har en højere plads end hun har"

”Aha…” sagde Cathrine og smilede lumsk, hvorefter hun gik tilbage til nogle af sine venner for at snakke videre.

Mikkel tog sig til hovedet. Jesper bemærkede det.

”Hey, er du okay?”

Mikkel kiggede på ham. ”Jeg er ramt, Jesper. Jeg må have den pige!”

Jesper kiggede forvirret på ham, og fangede så Mikkels blik, som var naglet fast til Cathrine.

”Haha! God fangst, du. Men det holder ikke lang tid. Hun er mere player end jeg er”, grinede Jesper og forsvandt i mængden.

Mikkel blev ved med at stirre på Cathrine. Han følte sig på bar bund. Han havde aldrig haft det sådan før. Ikke engang med Maja. Og hvad med Maja, hvad ville hun sige? Han vidste, at hun aldrig havde været jaloux før, men Cathrine overgik jo Maja fuldstændig! Selvsikkerhed og et fantastisk udseende. Maja var jo… Ja Maja var en grå mus, sammenlignet med Cathrine. Han hørte Maja grine et eller andet sted inde fra stuen. Han kunne ikke tage sig sammen til at gå ind til hende. Han kunne ikke få sig taget sammen til at kysse hende på kinden. Han ville føle sig svinsk overfor Cathrine, selvom de først lige havde mødt hinanden.

 

Cathrine stod i et hjørne i stuen og stirrede ondt på Maja. Hun skal væk!, tænkte hun.

”Om jeg så skal tage Kasper til hjælp”

Hun havde fået øje på Kasper, der også havde sit blik på Maja. Hans øjne søgte efter hendes krop. Cathrine himlede med øjnene. Kasper var amatør. Han ville kun have sex, andet søgte han ikke. Hun søgte derimod helligdom, en gudindes værdighed. Hun vidste at sådan betragtede alle hende, men hun fik aldrig tilfredsstillelse nok. Altid søde ord om kærlighed og alt det pladder. Hun afskyede det! Hun ville have magt. Hun ville ødelægge den lille tøs til Maja, for at få fat i Mikkel.

 

Maja standsede op imellem alle gæsterne. Hun følte en gysen ned af sin ryg. Hun var usikker igen. Hvor var Mikkel egentlig henne? Hun undskyldte sig for gæsterne, og gik ud i gangen. Der stod Mikkel og lænede sig op ad væggen.

”Mikkel?” lød det svagt fra hende, ”Er du okay?” Hun så på ham. Han åndede tungt, og hans blik var sløret.

”Kan… Ikke… Få… Luft…” stammede han. Maja blev straks klar over alvoren. Hun begyndte og søge i hans lommer, for at finde hans astmamedicin.

”Skuffen…” lød det svagt fra Mikkel. Maja så sig omkring, og fik øje på kommoden. Hun skyndte sig at trække skuffen ud, og ganske rigtigt. Der lå Mikkels inhalator!

Hun fik hurtigt puttet den i munden på Mikkel, og trykket på den. Mikkel sugede luft ind, og hans åndedræt blev roligere. Han lukkede øjnene kort, og lænede sig mod væggen. Maja gik helt tæt på ham, for at være sikker på at han havde det okay. Mikkel lagde mærke til hendes kropsvarme, og lagde armene om hende. Sådan stod de lidt. Med hinanden i armene, og nød hinandens nærhed. Så tæt havde de aldrig været før. Mikkels hjerte dunkede af sted. Han var blevet i tvivl. Var det med Cathrine bare indbildning? Var han bare blevet blændet af hendes skønhed? Og Maja? Havde han følelser for hende? Han kunne ikke få sig selv til at slippe hende. Det var rart at stå med hende så tæt på sig; at føle sine arme omkring hende, at føle hende trække vejret.

Maja var lykkelig, hun var fyldt til randen med glæde. Aldrig havde hun følt noget så vidunderligt, som at stå her i Mikkels arme. Men hvad havde hun gang i? Det var ikke meningen at hende og Mikkel skulle være sammen! De var bedste venner! Maja trak sig ud fra ham.

Mikkel bemærkede Majas bevægelse, og ville give hende et kys på kinden som sædvanlig. Men Maja havde drejet hovedet, så Mikkels kys kom til at ligge på hendes mund, og ikke hendes kind.

Maja anede ikke sine levende råd. Mikkel kyssede hende! Nej!, tænkte hun, ”Det skal ikke være os!”. Men hun følte sig svag. Hans læber føltes så dejlige imod hendes.

Mikkel blev først forvirret over, at Maja havde drejet hovedet. Men da han først mærkede hendes læber mod sine egne, kunne han ikke holde sig tilbage. Han trak Maja tættere ind til ham. Hun var hans, eller ja, det følte han i hvert fald, at hun var.

 

Da Mikkel slap Maja, kiggede hun forsigtigt op på ham. Mikkel sagde ikke noget, men smilede bare. Hun kiggede skamfuldt ned i jorden. Dette var ikke rigtigt, tænkte hun nu for tredje gang. Mikkel lagde en hånd under hendes hage, og løftede hendes hoved op, så han kunne se lige ind i hendes nøddebrune øjne.

”Maja…” hviskede han, og lænede sig frem mod hende, og gav hende et forsigtigt kys.

Maja strittede ikke imod, men gengældte hans kys. Nu kunne det ikke være anderledes for dem. De vidste, hvad de havde rodet sig ud i, og hvad der skulle ske senere stod stadigt uvist.

”De må ikke vide det,” sagde Maja bagefter, ”Jeg vil helst ikke have at de ved noget om det her”

Mikkel nikkede. Han forstod hende udmærket godt. De var ude på usikker is. En is som kunne knække når som helst, hvis de bare tog et enkelt skridt forkert.

 

Maja kiggede på ham en enkelt gang, og vendte sig om. Hun måtte søge tilflugt hos de andre. Hun kunne ikke klare at se på Mikkel, selvom hun gerne ville. Hun elskede ham jo, det vidste hun da i det mindste. Men hun kunne bare ikke klare at tænke på at blive kærester, for det var aldrig meningen. Hun søgte kun en bedste ven, dengang hun kom til skolen. Hun afskyede drenge, efter det Kasper havde gjort.

”Ej stop nu, Maja”, tænkte hun, ”Det er ikke så galt igen. Måske bliver det bedre i aften, eller i morgen”. Maja smilede for sig selv, hun var glad. Det kunne hun mærke.

 

Mikkel stod og kiggede efter Maja, der forsvandt ind i mængden. Han nåede at se hendes smil. Hendes forsigtige lille smil, der bredte sig stille på hendes mund. Et smil, som hun troede ingen så, men han så det. Han vidste, at det var bestemt for ham, og ingen anden. Men et eller andet sted, havde han lyst til at spole tiden tilbage. For han ville jo ikke ødelægge noget mellem dem. Han ville jo ikke miste hende. For gjorde han det, mistede han sig selv. Alt hvad han var, lå i hende. Alle hans tanker og hemmeligheder var gemt hos hende. Og han vidste ikke helt præcis hvad der kunne ske, hvis hun blev sur. For det var hun jo aldrig. Men fuld af sorg og vrede over hendes familie, det kunne hun jo ikke undgå og være. Hvorfor skulle hendes familie også være så fandens… irriterende? Irriterende var ikke engang ordet. De var nærmest som en forbandelse for hende. Hendes far var da. Han var så…

”Mikkel?” lød det inde fra stuen. Maja kom frem i dørkarmen.

”Kom herind”, sagde hun, og smilede til ham.

”Ja, jeg kommer”. Han gik hen til Maja, men da han ville til at gå ind i stuen, greb hun fat i ham, og kyssede ham let på munden. Hun så på ham, og smilede.

”Tak”, var det eneste han kunne sige.

 

Klokken blev omkring 18, før alle gæsterne var gået. Kun Jesper og Cathrine var der endnu. Mikkel ville egentlig gerne have at de gik, fordi han ville være alene med Maja inden festen. De plejede altid og have deres hygge ritual, når han endelig fik hende med til fest. Og de gange han ikke gjorde, endte det også altid med at de lå hjemme ved ham og så film. Han smilede. Han elskede tanken om at ligge i sengen med Maja ved siden af ham, og bare være de to. Selvom det var de to hele tiden, var der altid noget specielt over de aftener, hvor de begge godt vidste at Mikkel egentlig skulle have været ude og feste, men valgte at være sammen med hende i stedet for. Det vidste han, at hun elskede. Hun holdte af hans små særheder. Så som hans særhed med altid at vælge de grønne vingummibamser fra fordi han vidste, at de begge kunne lide de grønne bedst, og altid delte dem til sidst. Eller hans vane med at han altid skulle lægge håndklæderne og sæben pænt inden han gik i bad. Selvom Maja godt vidste, at han altid gjorde sådan kunne hun ikke lade være med at smile.

 

Maja smilede. Hun gik rundt nede i stuen og ryddede op sammen med Jesper. Hans kusine, Cathrine, vidste hun ikke hvor var. Hun ville egentlig gerne vide det, fordi hun var bekymret for om hun lagde an på hendes Mikkel.

”Hendes?” tænkte hun, ”Underligt, sådan havde hun aldrig tænkt før” Hun smilede. Ordet ”hendes” lød egentlig ret godt i hendes hoved.

Og var det egentlig ikke også det han var? De havde det jo skønt sammen, og hvorfor kunne det så ikke fortsætte som det var blevet efter deres kys. Men hvad ville Mikkel? Ville han mon det samme som hende, eller ville han bare skrue tiden tilbage, som han så ofte havde ønsket, når han syntes, han havde gjort noget forkert med en af sine tidligere kærester? Maja rystede forvirret på hovedet. Hun kunne ikke finde rundt i sine egne tanker. Her gik hun og troede, at hun kendte Mikkel ud og ind. Men lige i dag, lige nu, så kendte hun slet ikke hans beslutninger, hun vidste ikke hvad han ville sige eller gøre. Ville han bukke hovedet for hende, og sige at det ikke gik? Eller ville han komme hen til hende, løfte hendes hoved, se hende dybt i øjnene, og sige at han elskede hende, og at han virkelig ønskede at hun var hans?

 

Cathrine gik rundt ude i haven. Hun så meget betænksom ud. Det kønne hoved, hvis pande lå i folder, og brynene som var rynket. Munden som var snerpet en lille smule. Hun gik nærmest rundt i cirkler, eller mere hele vejen rundt om haven, da hun nemt blev svimmel af at gå rundt. Tankerne svirrede rundt i hendes hoved. Hun blev kun stoppet af hendes hjerne der sagde nej til hende.

”Årh!” udbrød hun, ”Alting er da tåbeligt!”, skreg hun og tog sig til hovedet.

Hendes planer ville ikke gå op. Der var altid et eller andet i vejen. For det meste Kaspers uduelighed. Han ville ikke kunne holde sig til planen, hvis hans lyster efter Maja tog overhånd. Og det gjorde de jo ret tit. Han vidste ikke, at hun kendte til hans besættelse af Maja. Hans lille alter derhjemme med billeder af Maja. Eller hans utrolige sexlyst efter hende. Bare på grund af hans psykiske had til Mikkel.

 

Mikkel stod og kiggede på Maja, da hun kom ned af trappen.

”Wow!” tænkte han.

Han havde aldrig set Maja være klædt så flot! Hendes lange brune hår, som altid var sat op i en hestehale, hang nu løst på hendes skuldre. Den røde kjole smøg sig tæt op ad hendes krop. Hun havde kun en let make-up på, andet behøvede hun ikke. Mikkel smilede til hende.

”Kom smukke.” sagde han, og tog hendes hånd.

 

Der var allerede fuld gang i festen, da de ankom. Folk stod udenfor og kastede op eller kyssede med hinanden. Inden for stod der flere kyssende folk. Maja genkendte den ene som sin bedste veninde Christine. Maja nåede og få et blink med inden hun gik videre sammen med Mikkel. De gik ind i stuen, hvor de fleste af deres venner sad. Mikkel fandt en plads til dem i sofaen, og straks blev han budt en øl af Jesper. Maja fik ikke tilbudt nogen, da de godt vidste at Maja ikke drak, siden det med Kasper var sket. Det havde Mikkel sørget for.

Imens vennerne var samlet i stuen, var der ingen der havde lagt mærke til at Cathrine var forsvundet og søgt op imod 1. salen. Hun havde fundet frem til at én person, som hadede Maja mere end hun selv gjorde. På vej op ad trappen nåede Cathrine at afvise mindst 5 fyre. Ude på altanen fandt Cathrine den hun søgte, nemlig Sasha, Majas tidligere veninde.

”Endelig kom du.” sagde hun stille, så det fik det til at gyse ned af ryggen på Cathrine.

”Ja. Hvad har du til mig af informationer?”, spurgte Cathrine mere nervøst end hun ville lyde.

”Meget. Men den vigtigste du kan bruge, er hendes familie. Ingen aner noget om hendes baggrund udover Mikkel og jeg. Ram hende på det punkt, og du har Mikkel i den hule hånd.” svarede Sasha.

Cathrine sagde kort tak og skyndte sig væk. Sasha var alligevel en tand for uhyggelig for Cathrine.

”Intet under, at deres venskab gik i stykker.” tænkte Cathrine på vej ned af trappen.

 

Nede i stuen sad vennerne stadig og var i fuld gang med at drikke. Mikkel havde allerede fået meget indenbords, og det bekymrede Maja. Men Mikkel havde beroliget hende med et klem i hånden og et kys på kinden. Maja kunne mærke, at hun søgte efter mere end det. Hun ville ønske, at han havde kysset hende på munden. Pludselig væltede Jesper ind over dem. Han var allerede godt fordrukken, og kunne knap nok stå på sine egne ben. Mikkel og Maja så på hinanden, og slog hurtigt sten, saks, papir om hvem der tog ham med på toilettet. Det blev Maja, der fik tjansen. Maja hankede op i Jesper med lidt hjælp fra Mikkel, og stavrede så derefter ud på badeværelset med en snøvlende Jesper.

 

Maja fik Jesper sat på toilettet, mens hun hældte lidt vand i et glas, hun havde snuppet på vejen.

”Her. Drik det, Jesper.” sagde hun, og gav ham glasset. Jesper drak lidt, og så på Maja og smilede.

”Tak søde Maja.”, kom det usammenhængende fra ham. Maja måtte undertrykke et grin, for selvom hun ikke gik til fester særlig ofte, havde hun tit haft tjansen at tage sig af Jesper, når han blev for fuld.

”Du og Mikkel …” sagde Jesper, mens han svingede til den ene side. Maja nåede lige og give ham en støttende hånd, inden han faldt ned på badeværelsesgulvet. Jesper tog en slurk af vandet inden han snakkede videre: ”I burde altså finde sammen…

Maja stod og så på ham. ”Jesper…” sagde hun stille.

”Nej, jeg mener det, Maja!” sagde han, og så på hende. ”I er jo så gode for hinanden, så hvorfor ikke bare tage skridtet videre?” spurgte Jesper, og Maja kunne se, at han tydeligvis godt vidste, hvor glad hun gjorde hans bedste ven.

”Drik nu færdig.” sagde Maja tonløst. Hun havde aldrig set Jesper være sådan. Gad vide hvor meget han ved om Mikkel og jeg?, tænkte hun.

”Gå du bare ind og find Mikkel. Jeg klarer mig.” kom det fra Jesper, samtidigt med at han sendte hende et rigtig stort smil, som kun han kunne sende. Maja smilede bare af ham og lukkede døren efter sig. Men lige da hun vendte sig om, mødte der hende et frygteligt syn.

 

Henne ved trappen stod Mikkel og kyssede med Cathrine! Mikkel havde et godt tag om hendes liv, mens han trak hende tættere til sig. Cathrines fingre smøg sig gennem hans hår. Mikkel så ikke ud til og ville slippe hende lige med det samme.

”Hvad fanden har du gang i?” råbte en stemme højt og klart. Mikkel fór fra Cathrine, og så på Jesper.

”Hvad fanden har du gang i?” gentog Jesper igen.

”Det var ikke med vilje, Jesper. Det skete bare.” prøvede Mikkel at forklare.

”Ja prøv du at forklare din bedste veninde det, din idiot!” råbte Jesper og pegede på døren. Mikkel nåede lige og se Majas røde kjole suse ud af døren, inden den blev smækket hårdt i.

”For helvede!” tænkte Mikkel og løb ud af døren. Tilbage stod Cathrine og smilede lumsk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...