SHINee + Juliette

Inspireret af "Juliette".
Karorin er ikke ligefrem populær. Hun er klog, men ikke specielt interessant. Hun er klodset, og bliver mobbet og drillet i skolen. Hendes liv forandrer sig dog til maskemallet, "Capulet and Montague", hvor hun stjæler opmærksomheden fra fem unge fyre... Hvad gør hun når maskeballet er slut, og hun er uigenkaldeligt forelsket i én af dem? Hun bliver nødt til at finde ham, uden masken...

88Likes
103Kommentarer
10106Visninger
AA

4. Rolig opstart... Efterfulgt af et brag!

 

Jeg vågnede op og så på mit vækkeur. Klokken var tre. Om eftermiddagen… VENT HVAD?! Jeg fór op af min seng, uret havde ikke vækket mig! Lort! Hvorfor var jeg dog også sådan en syvsover?! Jeg elskede at sove. Jeg var oppe om natten, som om dagen. Jeg var et nattemenneske. Jeg havde det nok fra min mor af, hun var også nattemenneske.

               ”Rin, er du snart klar?” råbte Kekirie og bankede på min dør. ”Der er langt hen til ballet, og det er så småt ved at starte op!” Hun bankede igen.

               ”J-Ja! Jeg skynder mig!” udbrød jeg og kæmpede med at få min kjole på, da jeg havde smidt nattøjet. Det endte dog med, at jeg faldt fordi jeg mistede balancen, da jeg havde fået kjolen over mine ankler. Der blev stille.

               ”Jeg… Kommer bare tilbage senere, okay?” sagde Kekirie og jeg kunne høre at hun gik væk, da hendes skridt blev svagere. Hvorfor var jeg så klodset?!

               ”Okay, nu prøver jeg igen,” mumlede jeg opgivende og rejste mig op, imens jeg trak kjolen op på plads og lynede den bagtil. Jeg kunne stadig passe den. Så havde jeg da idet mindste ikke taget på siden Kekiries fødselsdag. Jeg tog nogle lyserøde handsker på og netstrømper, fordi jeg godt kunne lide at pifte mit outfit lidt op engang imellem. Mest for at vise, at jeg ikke var som de andre. Jeg var ikke som sminkedukkerne og snobberne. Selvom man skulle tro at jeg var en snob, da jeg faktisk havde ting som jeg kunne være snobbet over… For eksempel det faktum, at min far var Asiens rigeste mand. Men min mor havde lært mig bedre.

               ”Okay, så er jeg næsten klar,” sagde jeg til mig selv da jeg fandt masken frem. Jeg havde et par hvide støvler på, og klar til at gå. Næsten. Mit hår krøllede svagt, men det gjorde ikke så meget. Det så faktisk godt ud. Jeg fladede normalt mit hår, selvom det normalt var fladt i forvejen. Jeg havde bare krøller om morgenen, indtil jeg gjorde noget ud af det.

               ”Eller, det er godt nok ikke morgen længere,” mumlede jeg til mig selv og gabte en enkelt gang, hvorefter jeg gik ud af mit værelse.

               ”Keki! Jeg er klar!” råbte jeg. Kekirie stod straks foran mig med et stort smil imens hun så op og ned af mig.

               ”Du ser godt ud, Rin!” sagde hun og tog mig i armen, for at trække mig med. Nu gik det snart løs. Kekirie og jeg havde allerede taget vores masker på for at skjule os hele vejen til maskeballet.

               ”Hvor bliver det afholdt?” spurgte jeg på vej ud af døren.

               ”Et lille stykke væk herfra. Det bliver holdt i Chun Sa!” sagde Kekirie og smilede stort. Chun Sa var en smuk bygning. Romantisk. Den blev typisk lejet ud til store ting som større bryllupper, bal og måske endda koncerter. Bygningen var en blanding af et eventyrslot og en bygning fra det gamle Grækenland. Der var en masse, smukke, høje hvide søjler, og bygningen var stor nok til at rumme flere tusinde mennesker. Jeg smilede stort ved tanken.

 

3. Persons P.O.V.

 

Der var så småt ved at komme mennesker. Ikke kun fra Sydkorea, men fra hele Asien. Der var også nogle få fra andre steder i verden. De fire drenge fra bussen stod rundt omkring i salen. Heldigvis med deres masker på, ellers ville de have en flok piger løbende efter dem. De var jo ikke som alle andre.

               ”Hvor bliver Jjong af?” mumlede Key, som stod ved siden af Taemin. De var godt skjult bag deres masker. Key havde helt pink tøj på, imens Taemins var grønt.

               ”Måske han ikke kunne finde sin maske,” svarede Taemin imens han lænede sig op ad en af de mange, hvide søjler inde i salen. Nogle piger så dog efter dem, men pigernes øjne var mørke, onde og grimme. De afspejlede deres sjæle og personlighed. Det vidste de fire drenge heldigvis godt.

               ”Har du prøvet at ringe til Jonghyun?” spurgte Minho, der nu stod sammen med de to blonde drenge. Key nikkede og sukkede opgivende.

               ”Man ved aldrig, hvor man har den dumme dino henne,” mumlede han og bandede et par gange. Minho holdt hurtigt Taemin for sine uskyldige ører, så han ikke hørte Keys grimme ord. Der lød et brag. Minho sukkede.

               ”Sikkert Onew. Jeg henter ham,” mumlede han og vendte sig om for at gå. Til hans overraskelse, var det ikke Onew. Det var en pige i en pink kjole. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...