SHINee + Juliette

Inspireret af "Juliette".
Karorin er ikke ligefrem populær. Hun er klog, men ikke specielt interessant. Hun er klodset, og bliver mobbet og drillet i skolen. Hendes liv forandrer sig dog til maskemallet, "Capulet and Montague", hvor hun stjæler opmærksomheden fra fem unge fyre... Hvad gør hun når maskeballet er slut, og hun er uigenkaldeligt forelsket i én af dem? Hun bliver nødt til at finde ham, uden masken...

88Likes
107Kommentarer
10018Visninger
AA

2. Indre lyst

 

Jeg sad inde på mit værelse og lavede lektier senere på dagen. Det var fredag, og alligevel terpede jeg ufatteligt meget. Jeg havde jo ikke så meget andet at lave, vel? Der lød pludselig et BRAG ude fra gangen af. Jeg fjernede straks mit blik fra mine lektier.

               ”Undskyld!” hørte jeg Hannah råbe. Hun havde sikkert smadret noget. Det undrede mig ikke. Det lignede hende. Mit blik landede pludselig på den folder, der lå på gulvet foran mig. Det skulle ikke undre mig, hvis det var Kekirie, min storesøster, der havde ’glemt’ den inde ved mig. Hun ville åbenbart gerne have, at jeg tog med.

               ”Capulet and Montague,” mumlede jeg lavt til mig selv, da jeg samlede folderen med maskeballet op i mine hænder. ’This day's black fate on more days doth depend; this but begins the woe others must end’. Det var et citat fra stykket, skrevet af William Shakespeare. Jeg sukkede lavt og åbnede folderen, bare for at tilfredsstille min nysgerrighed. Jeg skimmede blot hurtigt over siderne, men det endte med at jeg sad og smålæste noget op for mig selv.

               ”Skønheden hviler inde i personen du ser på. Du må blot se nærmere. Se ind i øjnene. Der hviler den sande skønhed. Maskerne fremhæver skønheden, og de vinduer, som du forelsker dig i,” mumlede jeg og sukkede lavt. Man skulle altså virkelig have masker på. Hjemmelavede endda. Jeg var meget kreativ, så det var intet problem. Problemet var, om jeg havde modet. Det tvivlede jeg nemlig meget på.

               ”Aaah, umma, hjælp mig!” sagde jeg og smed mig på ryggen på sengen imens jeg så op i loftet. Jeg så på folderen igen, da jeg holdt den over mit ansigt. Jeg sukkede lavt.

               ”Jeg vil jo aldrig nogen sinde blive forelsket, eller blive elsket. Hvem prøver jeg på at narre?” mumlede jeg lavt og lavede en grimasse. Så læste jeg datoen det blev afholdt.

               ”I morgen, allerede…” sagde jeg, lidt overrasket. Hvorfor følte jeg pludselig, at der var så meget jeg skulle nå? Maske, kjole… Men jeg ville jo ikke med! Ville jeg? Hvis jeg ikke ville, hvorfor løb jeg så udenfor med min pung, for at købe redskaber til min maske? Hvad foregik der? Var jeg virkelig så vild efter, at få chancen for… At blive forelsket?

 

               ”Aha! Jeg ser, at du sidder og er i gang med noget!” sagde Kekirie, da jeg sad nede i vores syrum. Ja, vi havde stort set alt i vores hus. Jeg gispede og prøvede straks at skjule de ting jeg sad med. Hun smilede bare stort.

               ”En maske kan jeg se. Hvordan går det, har du brug for hjælp?” spurgte hun med et smil. Hannah stod lige bag hende og kiggede frem. Jeg rystede hurtigt på hovedet og fortsatte det jeg havde gang i.

               ”Vi skal jo også med til maskeballet, så du føler dig jo ikke helt alene, vel Rin?” sagde Hannah og smilede. Jeg prøvede at ignorere dem, og fortsætte med det, jeg havde gang i.

               Hvad nu hvis de alle kom? Dem fra skolen? Hvad nu hvis de ødelagde alting? Jeg kunne se det for mig. Det var min største frygt. Jeg var ikke bange for dem personligt, jeg var bare bange for de ting de kunne finde på at gøre. Så forfærdelig bange. Hvad nu hvis de fortalte alle de dårlige ting om mig, til alle til maskeballet? Nej…

               ”Rin-Rin! Din maske er flot!” sagde Hannah da jeg opdagede, at jeg næsten var færdig. En sølvmaske med store, hvide fjer ude i siden. Jeg bed mig selv i underlæben. Den var ikke for overdrevet, og heller ikke for simpel. Præcist som jeg ville have det.

               ”Jeg ved ikke, om jeg tør tage med,” mumlede jeg og så ned. ”Hvad nu hvis jeg går og håber sådan hele dagen… Og bliver skuffet?” Jeg så forsigtigt på Kekirie. Hun smilede varmt til mig.

               ”Du skal nok blive forelsket, Rin. Alle har en eneste ene, du skal bare finde din! Og hvem ved, han er helt sikkert til maskeballet. Han leder også efter dig,” sagde min storesøster. Jeg kunne ikke lade være med at smile af hendes ord. Hun var der altid for mig. Jeg elskede hendes alvorlige side, men også hendes skøre, mærkelige, hyperaktive side.

               ”Gad vide, om han sidder og har det ligesom mig lige nu?” mumlede jeg imens jeg lænede mig over bordet jeg sad ved. Mit blik hvilede på min færdiglavede maske. Jeg håbede sådan, at jeg ville finde ham. Min eneste ene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...