Shadow Witch

Der er år 3012, 1000 år efter et meteornedslag ødelagde næsten hele jorden. Nu har mennesket genopbygget næsten hele planeten, og alting er højteknologisk, smart og nemt, men ikke mindst - kedeligt. Sådan er det i hvert fald 16-årige Xenia ser på det. Xenia nedstammer fra et stort stamtræ af hekse, som har været nødt til at skjule deres magi for offentligheden i frygt for at blive afsløret og henrettet. Xenia synes det er for dårligt at de ikke kan bruge deres kræfter, men hun gør det alligevel i hemmelighed. Kan hun lave om på det? Hvilke konsekvenser vil det få, når hun bliver afsløret og fanget?

3Likes
4Kommentarer
1567Visninger
AA

1. Port Atna

Der er mørkt, kun få gade lygter oplyser min vej, men jeg er sikker på hvor jeg skal hen. Jeg har været der utallige gange, også da jeg var lille. Jeg begynder at løbe. Jeg er lidt bange for at der er nogen, der skulle følge efter mig. Det er omkring midnat, og jeg ved at være ovre i det skumlere kvarter af vores by. Det er stadig højmoderne, men kridhvide bygninger, kun tilsmudset at halvfærdig graffiti. Det er strengt ulovligt at lave graffiti i vores by, Port Atna, og hvis nogen prøver på det bliver de nærmest taget med det samme. Derfor er malerierne og ordene kun halvfærdige. Man kan se at nogen af dem faktisk er ret gode til det. Gad vide hvor de øver sig.

Jeg er næsten ved det høje hegn, som omgiver mit mål. Skoven. Faktisk er det også ulovligt at gå ud i skoven, for det siges at 50 hekse blev henrettet derude, og derfor spøger det. Jeg ved det passer, for jeg har selv været derude og oprette forbindelser med deres ånder. Det er kun noget jeg har gjort én gang i mit liv, for det er ret uhyggeligt. De sender mig billeder fra deres henrettelser, der er så realistiske at jeg føler at det var mig, der stod der på bålet mens ilden langsomt åd min krop. Jeg hørte skrigene fra de unge kvinder, og så deres børn stå med tårefyldte øjne og se hjælpeløse på, mens deres mødre, søstre og bedstemødre bliver brændt. Jeg gyser ved tanken. Jeg er nået fra til hegnet, og står som altid og finder det hul som jeg plejer at gå ind ad. Det er umuligt at kravle over hegnet. Det er nemlig ca. 11 meter højt, og har ruller af pigtråde på toppen. Desuden er der elektricitet hegnet, så jeg passer altid meget godt på, når jeg snor mig gennem det smalle hul. Jeg er nu igennem hegnet og på vej ind til min lille hytte, som jeg har brugt lang tid på at bygge. Den ligger et godt stykke ind i skoven, så der er ikke særlig stor chance for at nogen finder den. Både fordi den er svær at få øje på, for jeg har dækket den med blade, grene og mudder og fordi der aldrig kommer nogen herud. Og hvis der skulle komme nogen, så har jeg en besværgelse, som kan lave et falsk "spøgelse". Det skræmmer dem normalt væk.

Jeg står i min hule nu. Her er hyggeligt og varmt som altid. Jeg tænder et lys og sætter mig på den lille skammel ved bordet. Ovre i hjørnet er der en stor stabel med oldgamle besværgelsesbøger, som vi har arvet fra vores forfædre. Altså min mor jeg. Min mor ville smide dem ud efter min far døde, men jeg insisterede på at beholde dem. Det gik hun med til, så længe de ikke var inde i huset. Derfor har jeg taget dem med herud. Jeg har læst dem alle sammen flere gange, og jeg kan ret mange svære besværgelser og trylledrikke udenad. Det er praktisk i visse situationer, men jeg får altid skældud af min mor, når jeg snyder med madlavningen, eller får ting til at svæve på plads. Hun fortæller mig altid ting om at der er flere tusinde mønter i gevinst, hvis man fanger en heks, eller om at vi alle sammen kan blive dræbt. I min familie er vi kun tre. Min mor, min storesøster og mig selv. Min far døde da jeg var helt lille og jeg har aldrig rigtig fået at vide hvordan eller hvorfor. Jeg ved bare at han var troldmand. Jeg har altid overvejet den mulighed at han var blevet fanget eller noget, men så havde vi alle sandsynligvis været døde nu. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...