Shadow Witch

Der er år 3012, 1000 år efter et meteornedslag ødelagde næsten hele jorden. Nu har mennesket genopbygget næsten hele planeten, og alting er højteknologisk, smart og nemt, men ikke mindst - kedeligt. Sådan er det i hvert fald 16-årige Xenia ser på det. Xenia nedstammer fra et stort stamtræ af hekse, som har været nødt til at skjule deres magi for offentligheden i frygt for at blive afsløret og henrettet. Xenia synes det er for dårligt at de ikke kan bruge deres kræfter, men hun gør det alligevel i hemmelighed. Kan hun lave om på det? Hvilke konsekvenser vil det få, når hun bliver afsløret og fanget?

3Likes
4Kommentarer
1556Visninger
AA

5. Hvor er jeg?

Jeg løber alt hvad jeg kan ned ad den steril hvide gang. Lugten af rengøringsmidler river i min næse og giver mig hovedpine med det samme. Men jeg løber videre. En alarm bliver sat i gang, og jeg er sikker på at den har noget at gøre med mig. Jeg mærker adrenalinen givemig et sus gennem min spinkle krop, og jeg løber automatisk hurtigere. Jeg kigger tilbage og ser nogen mænd i helt sort tøj komme løbende ned ad gangen, og der er ingen tvivl om at de er kommet efter mig. Jeg kommer til et kryds, og jeg kan vælge at dreje til højre eller venstre, eller fortsætte ligeud. Jeg vælger højre. Mændene er tæt på nu, og adrenalinen pumper gennem min krop. Jeg suser om hjørnet, og bliver øjeblikkeligt grebet af panik. Til min store rædsel, slutter gangen i en stor, hvid betonvæg cirka 20 meter fra mig, og det er for sent at vende om. Mændene er sikkert om hjørnet lige om lidt, og jeg begynder at høre skridt og råb. De råber ting som: "Hun løb den vej!" og "Nu har vi hende!". Og her står jeg. Jeg bliver nødt til at finde en løsning, hvis jeg ikke vil bedøves og slæbes ind i et til rum. Jeg bliver sikkert tortureret, til mine kræfter langsomt ebber ud af mig, som gassen går af en ballon, når de fanger mig.

Jeg får øje på en række døre, og løber hen og flår i desperation den sidste før betonvæggen op. Jeg springer hurtigt derind, og lukker døren efter mig. At sige at jeg når det i sidste øjeblik ville være en underdrivelse.

Jeg står i et slags skab. Her er en kost og en masse flasker, som indeholder farverige væsker, der minder mig om sodavand. Der er grønne, røde, gule og blå. Jeg bruger kosten til at blokere døren med, så den ikke kan åbnes. Jeg stivner, da jeg hører dørene blive sparket op én efter én. De vil nok kunne regne ud at det er det her rum, jeg gemmer mig i, hvis det er den eneste dør, som er låst. Jeg holder vejret. Jeg kan ikke gøre andet end at vente. De kommer tættere på. De er nok kun 3 døre fra min, og jeg er rædselsslagen. Det her er som et mareridt. De er cirka 5 mod lille mig. Hvis ikke jeg var heks, ville jeg nok ikke have skyggen af en chance mod alle dem. Jeg har en frysebesværgelse, som gør offeret ubevægeligt i cirka en time, for jeg har det ikke så godt med at slå folk ihjel. Men jeg får nok tid til at finde en udgang, og komme væk herfra.

Nu er de kommet til døren ved siden af min, men jeg er slet ikke klar endnu. Jeg har udviklet en lille scene i mit hovede hvor jeg springer ud af skabet, og fryser dem alle sammen. Jeg tænker planen igennem, scanner den lynhurtigt for fejl, og jeg skal lige til at slå til, da jeg hører braget fra en kæmpe krop hamre ind mod døren. Jeg stivner. Holder vejret. Endnu et brag dunrer gennem de få kvadratmeter, hvor jeg står. Efter det tredje brag knækker kosten, og døren bliver slået ind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...