Mentally Lost {KyuMin}

Cho Kyuhyun har igennem de sidste mange år, været dybt forelsket i Lee Sungmin, en mand som Kyuhyun utallige gange er blevet fortalt, bare er det pure opspind.

13Likes
9Kommentarer
1327Visninger
AA

2. Kapitel 1

 

Selvom Kyuhyun lige nu står med Sungmin i hans arme, hjerter bankende i samme rytme, ved Kyuhyun godt, at det ikke varer længe før han modvilligt skal lade den anden mand gå igen. 

Det er sent på eftermiddagen, og Kyuhyun ved, at der snart kommer nogen og kigger til ham, og det er der, med et tungt hjerte, han må lade Sungmin gå. Ingen må se mig, plejer Sungmin at sige. Men Kyuhyun er nu stadig overbevist om, at selv hvis Sungmin blev der, var der ingen andre end Kyuhyun der kunne se ham alligevel.

 

Sungmins hoved ligger gemt i Kyuhyuns skulder, og Kyuhyun kan ikke lade være med at smile, da duften af den anden mand omgiver han, og han kan mærke Sungmins varme åndedræt mod hans hals. Sungmin smiler også, det kan Kyuhyun mærke, da Sungmin presser hans læber blidt mod hans hals.

"Sungmin-ah, bliver du virkelig nød til at gå?" Kan Kyuhyun alligevel ikke lade være med at spørge, trods det at han efterhånden har spurgt en del gange, og altid fået det samme svar.

Sungmin nikker bare svagt, selv træt af at han skal gå, men mere træt af at se det sårede udtryk på Kyuhyuns ansigt. 

 

De kan høre døren inde ved siden af, inde ved Kyuhyuns værelses nabo, gå op og fodtrin på den anden side af væggen. Nu er de her snart. Kyuhyun og Sungmin sukker begge samtidigt, før Sungmin trækker sig væk, fra Kyuhyun med et trist smil.

"Kyuhyun-ah, de er her snart. Du ved hvad du skal gøre, ikke?" Kyuhyun nikker bare, og lukker øjnene. Lige fra starten af, har Sungmin tvunget ham til at lukke øjnene hver gang han skulle gå, og Kyuhyun, så dybt netaget af Sungmin, har bare altid gjort som Sungmin har bedt ham om.

Kyuhyun kan mærke et par varme læber møde hans kind, før han hører fodtrin skynder sig hen til døren. Og med ét er alt tomt, som det altid er når Sungmin går.

 

Stilheden varer dog ikke længe, da en kvinde kort efter, træder ind i rummet med en bakke. En bakke med et glas på, som Kyuhyun udmærket er klar over hvad indeholder.

Kvinden ser ikke engang på Kyuhyun, mens hun går hen og rækker glasset til ham. Først der ser hun op, og Kyuhyun ved godt at hun kun gør det, fordi hun skal sikre sig at han tømmer glasset. Kyuhyun sukker, mens han løfter glasset op til hans læber, og vender bundet i været. De små runde piller, triller lige så let ned i Kyuhyuns mund, og han sluger dem med lethed, som altid.

Kvinden tager glasset fra ham, til trods for at det er plastik, ved man jo aldrig hvad folk som Kyuhyun kunne få ud af det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...