Without you-One direction

Amy Whrite er 18 år og parat til at gifte sig med Zayn Malik. En dag ser hun ham kysse en anden pige. Var det bare en dum fejl? Er han hende utro? Og hvad sker der med deres forhold? Læs med:)

8Likes
18Kommentarer
1542Visninger
AA

7. Oh girl! Can we try one more, one more time?

Jeg vågnede og satte mig langsomt op. Jeg Rejste mig op og vaklede ´hen til spejlet. Jeg så forfærdelig ud! Mit mit hår strittede og var uglet, Mine øjne var røde og der var grå ringe af gammel makeup rundt om dem. Jeg gned i de indtørede tåre der sad på mine kinder. Det her var Zayns skyld! Zayns skyld at jeg så så forfærdelig ud. I det samme ringede det på døren. Jeg gik gabene ned mens jeg sendte onde tanker til Zayn. Jeg åbnede døren. Ham der stod uden for skulle vist til at ringe på igen, for han kom til at prikke mig i panden. Han hoppede forskrækket tilbage, og slog en hånd op for munden. Jeg fnisede og kikkede ned.. Da jeg så op igen fik jeg øjenkontakt med ham. Hmm han var virkelig lækker… Mørkt strittene hår, solbrun hud, Hundeøjne og fyldige læber. Jeg smilede til ham og han smilede stort tilbage. Jeg rødmede lidt og kom med en lille uskyldig latter. ”Nå men… Hvem er du?” Smilede jeg genert og så på ham. Han rettede sig hurtigt op og trak buket blomster op som han havde gemt på ryggen. Jeg kikkede uforståent på ham og rynkede brynene. ”Æhm hvorfor har du blomster med til mig, du kender mig jo ikke?” Sagde jeg og stirrede på ham. Han grinede lavt og rystede svagt på hovedet. ”Ja det er til dig, men det er ikke fra mig” Fniste han og kikkede skiftevis ned i jorden og op på mig. Han fik et kort frem fra buketten, rømmede sig og begyndte at læse op med sin bløde og hæse stemme. ” Søde Amy. Jeg elsker dig stadig ligemeget hvad. Jeg håber du vil tro på mig når jeg siger: Jeg er kun din, din og ingen andres. Kan vi ikke nok prøve igen. Dengang der var et ’os’ var det lykkeligste der nogensinde er sket i mit liv. Så må jeg være din, så vil jeg gøre det bedre. Kys- Din Zayn” Han kikkede op på mig og ventede på min reaktion. Jeg var stivnet, stirrede bare på det kort han havde i hånden. Jeg sukkede dybt. ”Hvorfor fatter han det ikke?” Hviskede jeg med tåre i øjnene. Jeg prøvede at synke den store klump af sorg, had og kærlighed der var samlet i min hals.” Jeg hader ham” mumlede jeg. Jeg hader ham og jeg hader at elske ham. Jeg kikkede op på ham og så at han også havde våde øjne. Tårene løb ned af mine kinder og jeg tog en dyb indånding. Et enkelt hulk fandt frem og kom ud over mine læber. ”Hvorfor græder du?” Spurgte jeg med rystene stemme. Jeg vidste ikke helt om jeg forstod ham. Det her var min ulykkelige kamp, ikke hans. ”Det bare…det virker som om han virkelig elsker dig. Altså jeg ved jo ikke hvad der er sket men…alle andre piger der har fået blomster, løber hen til afsenderen for at tilgive ham eller sige ja til at være kærester igen. Så, hvorfor ikke dig?” Spurgte han. Han lød virkelig som om han gerne ville høre det så jeg besluttede at fortælle. Så længe nåede jeg ikke før jeg brød sammen i gråd. ”Jeg er ikke som andre piger og han…han” jeg prøvede at hulke mig igennem det men kunne ikke komme vidre. Jeg satte mig ned, omsluttet af min egen sorg. Han så helt forskrækket ud og satte sig ned ved siden af mig. ”Jeg ved godt vi ikke kender hinanden så godt men…Har du lyst til at fortælle mig om det?” Spurgte han medfølene. Jeg snøftede og nikkede langsomt. Han smilene forsigtigt og trak mig op og stå. Jeg smilede til ham. ”Tak” Mumlede jeg og så ned. ”Hmm bare kom ind…” Sagde jeg og løftede en træt arm, hen mod stuen. Han bukkede for sjov og gik ind. Jeg fniste og gik ind og satte mig i sofaen. Han sad ved siden af mig og rakte mig et tæppe. Jeg smilte og prøvede at starte forfra. ”Altså. Jeg har været forlovet med ham fyren her i et halvt år.” Begyndte jeg. Han smilede opmuntrende og nikkede, som for at jeg skulle fortsætte. ”Jeg elskede ham meget intil den dag hvor…hvor at jeg” Det skar i halsen og tårene strømmede ned over mine kinder, da jeg tænkte på det frygtelige minde. Jeg hulkede og kastede hovedet ned i puden. Jeg hørte hvordan han hurtigt rejste sig op og løb. Skønt, nu skræmte jeg ham væk. Men åbenbart ikke endnu for tre minutters tuderi senere kom han tilbage. Jeg så op og så ham stå foran mig med en kop te. Han rakte den ned mod mig og jeg tog imod den med rystene hænder. ”Taark t-tak” Snøftede jeg og pustede ned i den. Han satte sig ned ved siden af mig og lagde en betrykkene arm om mig. Jeg puttede mig ind til ham og tog en hurtig slurk af den skoldende varme te. ”Men så så jeg ham i vinduet, i gang med at kysse en anden pige, som intil den dag havde været min bedste veninde. ” Jeg skreg og lagde hovedet ind mod hans skulder. ”Wow, du har vist ikke dine lykke dage lige nu huh? Men…Det bliver bedre! Det lover jeg dig.” Sagde han og lød faktisk som om han mente det. Jeg nikkede og tvang et lille smil frem. Han lagde sin kind ned mod min og sådan sad vi længe. ”Amy, jeg er virkelig glad for at have mødt dig så… Ja jeg ved godt det er lidt tidligt og at du sikkert tænker at jeg er åndsvag og det der men. Må jeg få dit nummer? Jeg vil virkelig gerne se dig igen. Ja jeg ved det er ret tidligt når du lige har oplevet kærlighedens smerte så hårdt. Men du må ikke lukke dig inde i dig selv, lov mig det. Lev vidre, han er ikke det værd.”

 

 Ved ikke rigtig selv hvad jeg syndes om det men... Hope you like it:-D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...