Dans og kærlighed {1D}

Den 17 årige Jen Ross er en erfaring danser, hun drømmer om at tage på turné med en kendt. Hun lever i New York sammen med sin pleje mor. Jen er hverken den populære eller den smarte på hendes skole, hun lever det sure liv. Men en dag i hendes danse studie, ændre hendes liv. Den berømte Zayn Malik dukker op og ændre fuldstændig Jens hverdag, men hvad gør hun når hun forelsker sig i den berømte og hvad med hendes kæreste? Dette er starten på en historie, som kærlighed og venskab. Vil Jen kunne holde ud af at alle vil være hendes ven? Vil Jen kunne lide sin ny hverdag, eller savner hun at være anonym? Vil hun kunne følge sin drøm eller sætter kærligheden en stopper for det?

9Likes
10Kommentarer
1821Visninger
AA

3. Et slag og et break-up

Da jeg var nået 2 gader væk fra biografen, stoppede jeg op og sukkede. Jeg måtte gå tilbage, jeg måtte snakke med ham. Jeg løb nærmest tilbage til biografen, og vil til at gå ind af indgangen. Da jeg nærmest løb en i en mur af skrigende piger, jeg kiggede og sukkede. Jeg løb om bagved ved et hegn hvor jeg kastede min taske over og hoppede derefter over. Jeg gik ind af bagdøren. Jeg kunne se filmen stadig var igang, så jeg sneg mig ind i salen og kunne se de sad i midten. Jeg kravlede på alle fire for ikke at ødelægge filmen for ham, jeg kunne se Zayn sad yderst, så jeg kravlede op ved hans fødder og satte mig på stolen ved siden af ham. Han fik et chok da jeg satte mig forpustet ved siden af ham. "Hvad laver du her?" hviskede han lavt. " Jeg har brug for at snakke med dig " svarede jeg blot, mens jeg gav ham et papir. På papiret havde jeg skrevet en adresse han skulle komme til og et klokkesæt i aften, jeg vil vente der. Han tog den og puttede den ned i lommen. Jeg kravlede hele vejen ned og ud af døren. 

Der sad jeg på adressen, det var henne foran parken. Der kunne vi måske være alene, jeg havde stået og ventet i lidt over en time, da jeg besluttede mig for at droppe det og gå hjem. Hvorfor skulle en kendt også hænge ud med mig? Jeg sukkede blot og begyndte stille at gå, da jeg mærkede en hånd på min skuldre. Jeg vendte mig om og kiggede på Zayn. "Undskyld forsinkelsen, jeg kunne ikke komme ud af lejligheden uden at blive opdaget " svarede han blot, mens han fjernede sin hånd. Jeg trak let på minen, og svarede " Det er helt okay, vil du med til at gå en tur? " spurgte jeg, mens jeg kiggede på ham, han sagde ikke noget, men smilede blot og nikkede. Jeg begyndte at gå, mens han stille fulgte med. 

Tiden fløj af sted igen klokken blev omkring midnat, jeg havde helt glemt at spørger om alt det jeg skulle sige til han. Det var som om jeg glemte alt, Luna, Babe og endda Lukas.. Årh Lukas. Jeg stoppede op, mens vi gik. " Hvad er der? " spurgte med en sikker stemme, mens han kiggede usikkert på mig. " Jeg kan ikke det her... " svarede jeg blot. Han så forvirret ud i ansigtet. "Hvilket?" spurgte han forvirret. " Ja, dette vi har gang i. Jeg har en kæreste og .... Jeg kan bare ikke " svarede jeg og begyndte at gå den modsatte vej. Han tog fat i mit håndled " Fortæl mig i det mindste hvad du hedder " mumlede han let. " Det..... " stammede jeg. " Det kan jeg ikke " sagde jeg hårdt, mens jeg rev min hånd til mig. Jeg startede med at gå hurtigt, hvor efter jeg løb. Jeg skulle væk. Jeg løb hjem til Lukas, jeg havde brug for ham.

Jeg havde en nøgle til hans lejlighed. Lukas er 21 år, ja. Han er ældre end mig, men han passede virkelig på mig. Jeg kom til hans hus, hans bil var der, men ingen lys i huset. Jeg valgte så bare at låse mig ind og så vente på ham. Da jeg kom ind, smed jeg min taske i sofaen og gik ind i soveværelset for at ligge mig ned og sove. Men da jeg kom der ind så jeg et syn, jeg ikke havde forventet. Lukas lå sammen med anden pige og sov. Jeg begyndte at skrige, mens jeg hev dynen af dem. Lukas skyndte at rejse sig op og tog fat i mig for at få mig ned på jorden gen. Jeg vred mig og kom fri af hans håndfaste. Jeg skubbede til han, og løb ud af værelset. Pigen havde ikke sagt noget, hun sad bare i sengen, med et tæppe om sin krop. Jeg løb ud i stuen og tog en af hans vaser og kastede den efter ham. Han kom løbende imod mig og slog mig i hovedet. Jeg tog mig til kinden, mens jeg kunne mærke hvordan tårerne trillede ned af mine kinder. Jeg tog min taske og løb ud af døren. Det var stille begyndt at regne, da jeg kom ud. Jeg var ligeglad med regnen, den skjulte mine tåre. Jeg fandt et busstoppested, hvor jeg sad hele natten... Intet var som det plejede.

Jeg vågnede ved solopgang, jeg var faldet i søvn af gråd. Jeg satte mig op og kørte en hånd igennem håret. Jeg rejste mig derefter op og gik. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle hen, men hvis jeg kom hjem med et blåt øje til Luna. Jeg var færdig, hun havde aldrig kunne lidet Lukas, hun mente at han var dårlig selskab for mig.... Det fandt jeg også ud af igår. Jeg gik hen på caféen foran mit danse studie. Jeg havde brug for noget kaffe, inden jeg vil tage over og danse. Jeg stillede mig i køen og tog en hættetrøje op af min taske og tog den på, for at dække mit hoved og mit blåt øje. Da det var min tur købte jeg en kop kaffe, og gik derefter op i mit studie. Jeg smed min taske, og tog hætten af mit hoved. Jeg kiggede mig selv i spejlet. Mit højre øje var blåt og helt hævet. Jeg tørrede den tåre der atter trillede ned af min kind. Jeg satte noget musik, en langsom sang. Mens jeg lod min krop blive båret af musikken. Jeg lukkede mine øjne og fulgte bare lyden. Da jeg åbnede øjnene, kunne jeg se i spejlet en skygge af et menneske... " Zayn?" spurgte jeg. Mens jeg kiggede ind i spejlet. " Hvad er der sket?" spurgte han med en chokket stemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...