Dans og kærlighed {1D}

Den 17 årige Jen Ross er en erfaring danser, hun drømmer om at tage på turné med en kendt. Hun lever i New York sammen med sin pleje mor. Jen er hverken den populære eller den smarte på hendes skole, hun lever det sure liv. Men en dag i hendes danse studie, ændre hendes liv. Den berømte Zayn Malik dukker op og ændre fuldstændig Jens hverdag, men hvad gør hun når hun forelsker sig i den berømte og hvad med hendes kæreste? Dette er starten på en historie, som kærlighed og venskab. Vil Jen kunne holde ud af at alle vil være hendes ven? Vil Jen kunne lide sin ny hverdag, eller savner hun at være anonym? Vil hun kunne følge sin drøm eller sætter kærligheden en stopper for det?

9Likes
10Kommentarer
1825Visninger
AA

4. Et billed og alt forandres

Jeg kiggede blot ned i gulvet og mumlede " Ingenting ", jeg kunne selv høre at jeg ikke lød særlig overbevisende. " Hvem har gjort dette?" sagde han alvorligt, mens han gik tættere på mig. " Det rager ikke dig " sagde jeg højt, så jeg ikke var i tvivl om at han hørte det. Han gik hen og løftede min hage op. Han sukkede og kiggede derefter på mig " Jeg spørger igen, hvem har gjort dette ved dig? " hans stemme lød beroligende, men det virkede ikke. " Det rager ikke dig, og du kan ikke gøre noget ved det. Sket er sket! " jeg råbte og tog mit ansigt til mig, jeg begyndte at samle mine ting sammen, mens jeg var på vej ud af døren. " Jeg forstår dig ikke .... " sagde han blot. Jeg stoppede op, ikke fordi jeg havde ondt af ham, nej. " du forstår mig ikke? Hvad vil du forstå? " jeg kiggede på ham med et hårdt blik. " Dig... du forsvinder og så kommer du. Din personlighed svinger, jeg må ikke få dit navn af vide... " sagde han med en stille stemme. " Du har ikke brug for at vide noget, jeg kan ikke fortælle dig noget.. " sagde jeg blot, og forsat ud af døren. Jeg gik ud af hoveddøren, da jeg gik ind i en mur af paparazziaer, de begyndte at tage billeder og en hel del. Jeg blev forvirret og løb igennem flokken af de blikkende blitzer. Nogle få løb efter mig, mens andre blev stående og ventede. Jeg forstod intet af dette, så jeg løb bare hjem. 

Da jeg kom hjem, smed jeg min taske på sofa bordet og begyndte at kalde på Luna. " Luna, er du hjemme?" små råbte jeg. " Jeg er herude i køkkenet J" Hun kaldte mig J, da hun ikke orkede at kalde mig Jen, kun når hun skældte mig ud. Jeg gik ud i køkkenet, og da hun kiggede på mig, sukkede hun blot. Hun kiggede blot på mig, og jeg vidste hvad det blik betød. Jeg nikkede, og hun gik hen til mig og undersøgte mit øje nærmere. "Slog han dig?" spurgte hun alvorligt. Jeg nikkede, mens jeg kunne mærke hvordan tårerne begyndte atter at trille ned af mine kinder. Hun tog mig ind i et kram, episoden med Lukas sad stadig fast i mit hoved, og den nat havde jeg mareridt.

Jeg vågnede ved at jeg skreg, mit mareridt stod tydeligt for mine øjne nu. Luna kom løbende ind, da hun hørte mit skrig. "Hvad sker der?" sagde hun, mens hun var ved at binde sin morgen kåbe. Jeg kunne se hvordan hun havde kommet op i en fart. " ... Bare ... Mareridt " sagde jeg, mens jeg tog mig til mit hoved, og holdte godt om min dyne. " Prøv at ligge dig til at sove igen, et mareridt kan ikke komme 2 gange " sagde hun, mens hun kyssede min pande og gik derefter ud af mit værelse. Men hun tog fejl, mit mareridt kom igen. Jeg vågnede med et sæt, men skreg ikke denne gang. Hvorfor kan man ikke drømme den samme drøm 2 gange, men et mareridt kan man godt. Resten af den nat sov jeg ikke. Jeg sad i mit vindue og kiggede ud, på hvordan gaderne blev fyldt med biler og mennesker stille og roligt. Jeg havde været fraværende fra skole de sidste 2 dage, og jeg havde specielt heller ikke lyst til at tage i skole i dag. Jeg gik ned af min lille kam i vinduet og gik over til mit skab. Jeg tog et par mørke jeans samt en hættetrøje. Jeg kørte en børste i mit hår, og lod det sidde som det nu sad. Jeg tog min taske, og mine nøgler. Luna var taget på arbejde, og det gjorde hun allerede kl. 5-6 om morgen.  Jeg valgte ikke at tage i skole, da jeg ikke magtede Viktoria. Jeg gik bare rundt i byen og kiggede rundt, jeg kunne mærke hvordan folk kiggede og hviskede, mens andre pegede på mig. Jeg forstod det ikke rigtig, da min mobil ringede. Jeg tog den og så Babes navn på displayet. Jeg tog den, og sagde " Hey, hvad så?" jeg kunne høre hun ikke kunne få vejret. " Babe, træk vejret, hvad sker der? " spurgte jeg igen. " Du er i sladre bladet!" jeg troede ikke på det til at starte med, da jeg så ind i en lille kiosk og jeg så mit ansigt på forsiden. " HVAD?! " råbte jeg ind i røret, hvor efter jeg lagde på. Jeg løb over til kiosken og købte et blad. " Zayn's nye kæreste?" lød overskriften. Jeg skreg, jeg måtte snakke med Zayn, hvorfor skrev de det? Bare fordi jeg gik ud af det danse studie, som han gik ind i. Så betod det da ikke vi var kærester? Jeg gik hjem, hvor efter jeg tændte min computer. Jeg slog Zayn Malik op, og ledte efter en adresse, hvor jeg kunne finde ham henne. Endelig efter flere timers søgen, fandt jeg den rette adresse. Jeg bestemte mig for at tage der over, og snakke med ham. Da jeg kom hen til adressen stod jeg foran et kæmpe hotel. Jeg stod med åben mund, og beundrede det hotel. Jeg stod i flere minutter og kiggede bare, da jeg tog mig sammen og gik op til hoveddøren. Jeg fandt værelses nummeret. De havde en hel konge suite for sig selv. Da jeg kom op på etagen, og elevator dørene åbnede stod to store mænd foran mig. Jeg sukkede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...