Dans og kærlighed {1D}

Den 17 årige Jen Ross er en erfaring danser, hun drømmer om at tage på turné med en kendt. Hun lever i New York sammen med sin pleje mor. Jen er hverken den populære eller den smarte på hendes skole, hun lever det sure liv. Men en dag i hendes danse studie, ændre hendes liv. Den berømte Zayn Malik dukker op og ændre fuldstændig Jens hverdag, men hvad gør hun når hun forelsker sig i den berømte og hvad med hendes kæreste? Dette er starten på en historie, som kærlighed og venskab. Vil Jen kunne holde ud af at alle vil være hendes ven? Vil Jen kunne lide sin ny hverdag, eller savner hun at være anonym? Vil hun kunne følge sin drøm eller sætter kærligheden en stopper for det?

9Likes
10Kommentarer
1823Visninger
AA

2. En uventet morgen

Timerne gik, minutterne fløj af sted og jeg var stadig i selskab med Zayn. Vi havde været nede på en café, og jeg havde aldrig grinet så meget som jeg gjorde den dag. Man kunne slet ikke mærke på ham at han var berømt. Det undrede mig meget, men det var jo kun godt. Vi sad nede i parken, da jeg kiggede på mit ur. 23! Jeg rejste mig hurtigt op fra bænken, og tog min taske over skuldren. Han kiggede underligt på mig og sagde derefter. " Hvad skal du? " jeg vendte mig om og kiggede på ham " Jeg er nød til at smutte " svarede jeg hurtigt og løb min vej. Da jeg havde løbet et godt stykke vej, stoppede jeg op og hæv efter vejret. Jeg havde ikke engang sagt mit navn, jeg havde ikke engang præsenteret mig selv. Jeg tog mig til hovedet og forsatte ind af en gyde. Da jeg kom hen til vores opgang stod Lukas ved døren og ventede. 

Lukas var min kæreste, og vi havde været kærester i 3 år nu. Jeg blev overrasket over at se ham. " Hvad laver du her? " spurgte jeg lidt med en hård stemme. Han havde ikke kontaktet mig i en uge nu, så det var en overraskelse at se ham her. Jeg stod og ventede på han svarede mig, men han blev bare siddende nede på jorden. " Hallo, jeg spurgte dig om noget " sagde jeg igen. Jeg rystede på hovedet og gik derefter bare hen til døren. " Glem det.. " mumlede jeg let for mig selv. " Hvad har du lavet hele dagen? " sagde han endelig, og kiggede lige forbi mig. " Jeg har hængt ud med en ven " mumlede jeg, mens jeg åbnede døren til vores opgang. Han tog fat i mig og trak mig ind til ham." Hvem?" spurgte han hårdt " Det rager ikke dig, du er ikke min far " råbte jeg i hans hoved. Han holdte stadig fast i mig, men jeg slog ham ind i brystet for at komme fri. Men han holdte mig fast hårdt at jeg ikke kunne komme fri. Jeg råbte og skreg som en sindsyg for at han skulle give slip. Lige pludselig hørte jeg en der snakkede i baggrunden. Jeg stoppede med at skrige, og kiggede mig selv over skuldren. Luna stod i døråbningen og havde et vredt ansigtsudtryk. Lukas gav endelig slip på mig, og gik sin vej. Jeg kunne mærke hvordan tårerne begyndte at fylde mine øjne. Luna åbnende sine arme, og jeg løb straks over i dem. Jeg havde aldrig oplevet Lukas sådan, så det overraskede mig meget. Hun tog mig med op, hvor hun lavede varm kakao og vi snakkede hele natten om ham. 

Jeg vågnede ved at mit vækkeur ringede. Jeg åbnede forsigtig øjnene og kiggede bare op i loftet. Kunne mærke en tårer stille trille ud af øjn krogen. Jeg tænkte stadig på situation med Lukas igår, den rystede mig fuldstændig. Jeg satte mig op i sengen, og gik over til mit skab. Jeg arbejde i en biograf bag kassen, jeg tog ikke mit arbejde seriøst og flere gange sad jeg bare inde og så filmene, det var Luna der havde skaffet mig arbejdet fordi hun mente det vil give mig noget ansvar. Men jeg tog bare på arbejde og lavede derefter intet. Jeg tog nogle stramme camouflage bukser samt en lille sort top på, jeg gjorde ikke noget ud af mit hår, jeg havde naturlige krøller. Jeg tog min taske over skuldren, tog et æble og gik ud af døren. Jeg havde glemt alt om min dag med Zayn, og jeg havde ikke lyst til at. Fordi Lukas havde gjort mig blind, jeg var så forelsket i mand at jeg vil gøre alt for ham. Jeg havde smidt så mange venner væk pga. ham. Jeg havde stortset kun Babe tilbage, men det gjorde mig faktisk ikke noget. Jeg var under Lukas magt, og jeg kunne ikke gøre noget ved det og jeg havde ikke noget i bad det. Jeg gik ned af gaden, mens jeg gik og spiste mit æble, da jeg kom hen til biografen, begyndte jeg at åbne den. Der startede en film om en time, men folk var ikke begyndt at komme endnu, så jeg sad bare spiste slik. 

Jeg sad i mine egne tanker, da døren til biografen gik op og jeg kunne høre en masse skrig og råb. Jeg kiggede hen imod døren og så fem drenge nærmede sig disken, da jeg kiggede på dem kunne jeg se at det var Zayn og bandet, jeg gik i panik og gemte mig under bordet. Jeg havde ikke lyst til at se ham, og specielt ikke nu. Jeg sad under bordet da jeg lige pludselig kunne høre en stemme " Vi ved godt du er her " sagde personen med et lille latter til sidst. Jeg rejste mig forsigtig op og kiggede på dem. Zayn stod lige foran mig, jeg trak let på minen. " Hey " sagde han med et smil, jeg havde lyst til at gengælde men jeg gjorde det ikke. Hans smil forsvandt stille da jeg ikke svarede igen. De fire andre drenge der stod bagved så forvirret ud i ansigtet, men jeg brød stilheden. " Hvad vil I se? " jeg kiggede på de andre, fordi jeg ikke kunne kigge på Zayn og hans skuffende ansigt. En af drengene, Louis svarede " The hunger Games " han smilede blot, og smilede igen for at være venlig. Jeg fandt biletterne og gav dem til dem. Zayn kiggede bare ned i jorden med et skuffet blik. Da de stille forsvandt ind i salen, satte jeg mig på en stol. Hvad havde jeg rodet mig ud i? Mit i mine tanker kom en pige løbende ind af døren, mens hun skreg helt vild. " HVOR ER ONE DIRECTION?! " hun råbte og skreg. Jeg kiggede på hende, de gik derind, hvor efter jeg pegede hvor på pedelskabet. Hun løb villigt derop og jeg gik derover hvor efter jeg låste hende ind. " Luk op! " råbte hun " Undskyld, det er for dit eget bedste " svarede jeg blot og tog min taske, hvor efter jeg gik ud af døren til biografen, og gik ned imod parken. Jeg måtte bare væk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...