Dans og kærlighed {1D}

Den 17 årige Jen Ross er en erfaring danser, hun drømmer om at tage på turné med en kendt. Hun lever i New York sammen med sin pleje mor. Jen er hverken den populære eller den smarte på hendes skole, hun lever det sure liv. Men en dag i hendes danse studie, ændre hendes liv. Den berømte Zayn Malik dukker op og ændre fuldstændig Jens hverdag, men hvad gør hun når hun forelsker sig i den berømte og hvad med hendes kæreste? Dette er starten på en historie, som kærlighed og venskab. Vil Jen kunne holde ud af at alle vil være hendes ven? Vil Jen kunne lide sin ny hverdag, eller savner hun at være anonym? Vil hun kunne følge sin drøm eller sætter kærligheden en stopper for det?

9Likes
10Kommentarer
1854Visninger
AA

1. Ikke en helt normal dag

Den enestående, den fantastiske Jen Ross lød det ud i salen. Publikummet gik amok, de rejste sig og klappede vildt i deres hænder. Hele scenen var mig, rampelyset der skinnede i mit hoved, musikken der fyldte mine ører, adrenalinen der pumpede rundt i kroppen. Jeg kunne mærke hvordan trinene fik mine fødder til at flytte sig. Jen, Jen, Jen, Jen råbte publikum. Jen, Jen, Jen, Jen.......

" Jen, Jeeeeeeen ", jeg åbnede mine øjne og så jeg sad i mit klasse lokale. Jeg kiggede op og så min lærer der stod med et surt ansigt. " Gå ned på kontoret, så kan du sove der! " jeg kiggede rundt og kunne se hvordan Viktoria sad og grinede. Viktoria og jeg var gamle barndomsveninder, faktisk bedste veninder i 1-6 klasse, men så begyndte hun at blive populær og så kunne jeg ikke bruges mere. Jeg svarede ikke, men rejste bare op og tog min taske. Det var sådan min hver dag i skolen foregik, på konkoret. Jeg tog mine høretelefoner i ørerne, og gik ud igennem hovedindgangen, jeg gad ikke op til skoleinspektøren, det havde været 4 gang på bare denne uge. 

Jeg gik ned i byen, jeg kunne se alle forretningsmændene og kvinderne gå i hurtigt tempo for at nå deres arbejde. Jeg grinede af dem, det så sjovt ud. Jeg bestemte mig for at tage hen til danse studio, da min pleje mor Luna sikkert ville flippe ud pga. min opførelse i skolen, for hende var uddannelse meget vigtig, men jeg vil heller danse. 

Jeg er Jen, Jen Ross og er 17 år gammel, jeg danser og bruger meget af min tid på det, måske mere end jeg burde. Jeg har boet hos Luna siden jeg var 3 år gammel. Har hverken kendt min mor eller min far, men Luna havde altid været der, lige meget hvor uartig jeg har været. Luna og jeg boede i en lejlighed i et lidt fortabt og skummelt kvarter. Selvom Luna ikke altid have pengene til det, gav hun mig alt hvad jeg kunne ønske. Jeg er hverken den populære eller den smarte i skolen, jeg forstrækker at være anonym.

Jeg gik ind ad døren til "Danse Studio" som mit studie hed, da jeg kom derind kunne jeg se mit lokale som jeg plejede at være i var optager, så jeg måtte vente lidt. Jeg valgte at gå over i den nærmeste Cafeteatret, jeg var så optaget af min telefon, at jeg gik ind i en der stod i køen. Jeg kiggede op og så direkte ind i nogle brune øjne, jeg blikkede et par gange og trådte et par skridt tilbage. " Åh... Undskyld " mumlede jeg blot og kiggede ned. Drengen sagde ikke noget, men sukkede let. Da det blev min tur bestilte jeg en sodavand, jeg gav medarbejderen penge og gik derefter tilbage til mit studie. Da jeg kom tilbage, var det endeligt frit, så jeg gik ind og smed min taske. Jeg tog mit lange krøllede hår op i en sjusket hestehale, hvor efter jeg gik over satte min Ipod til højtalerne. Jeg satte en tilfældig sang, og begyndte at varme op. 

Efter et stykke tid med opvarmning, begyndte jeg at danse. Det jeg elsker ved at danse, var adrenalinen der gik igennem kroppen, hvordan man kunne vise følelser igennem dans, hvordan fantasien kan bruges. Alt var godt, når jeg dansede. Jeg kom her hver dag, og blev her gerne til en 7 tiden hvor efter jeg gik rundt i byen med min veninde Babe, hun hedder ikke Babe, men det kalder vi hende, hendes rigtig navn er Elizabeth. Men hun mente det ødelagde hendes hårde ego. 

Jeg kunne lige pludselig høre en klappen i baggrunden, jeg stoppede op og så den dreng fra caféen. Jeg løb over og slukkede min musik, hvor jeg så vendte mig om og så på ham. " Du er dygtig " sagde han blot, mens han stoppede med at klappe. " Tak, skal du have. Men hvad laver du her? " jeg svarede lidt hårdt, men sådan var jeg overfor mennesker, kun Luna og Babe vidste mine følsomme ting. " Jeg så dig bare ind af glasdøren, og jeg synes du gør det godt " sagde han, mens han stille gik tætter på mig. Jeg bakkede et par skridt, jeg nåede ikke at sige noget inden han forsatte " Jeg hedder forresten Zayn " jeg kiggede undrende på ham. " Zayn? den verdens berømte medlem af bandet One direcetion? " Jeg stod bare og kiggede på ham, mens han stod og sukkede lidt. " Ja.. " mumlede han let. " Hm, okay " svarede jeg blot tilbage, jeg var da ligeglad om han var verdens kendt eller en almindelig dreng. Han kiggede overraket på mig. " Skal du ikke begynde at skrige og råbe eller sådan noget? " spurgte han helt overrasket. Jeg grinede let " Bare fordi du er verdens kendt, betyder det ikke jeg er en fan " jeg trak let på minen. Han begyndte at smile og sende mig et af hans såkaldte scoreblikke. " Det der det hjælper ikke " jeg smilede, og kiggede på ham. " Hvilket? " svarede han og lignede et stort spørgsmålstegn. Jeg grinede bare af ham, måske var han ikke så slemt alligevel. " Vil du ikke hænge ud med mig?? Mangler jeg noget selskab " spurgte han, mens han smilede. Jeg trak på skuldrene " hvorfor ikke?? " svarede jeg blot, og kiggede på ham. Jeg tog mine ting, og gik ud af døren sammen med ham.. Måske var han ikke så stor snobbet pga. hans berømmelse..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...