Everything changes ~ One Direction

Loan Gilbert, er en 17 årig vild pige. Med hendes lyse hår, og blå øjne, lever hun med en masse ven:inder i skolen - hun er populær. Men det hele er en facade. Hun har det ikke godt, hun har dårlig selvtillid - hun hader hendes udseende, og hun sulter sig selv. Hendes mor drikker sig fuld hver dag, og hendes far forlod hende og hendes bror, da hun var 11. Med en bror, som hun næsten fortæller alt til, og en falsk bedste veninde, som helt bestemt er selve Zayn Maliks søster, lever hun hendes liv igennem. Hun ryger, og livet er en fest for hende. Hun ser utrolig glad ud, men indeni er hun knust. En dag overnatter hun hjemme ved den falske bedste veninde, og hvem møder hun i køkkenet om morgen? En fyr hun aldrig har mødt før, ændre hendes liv fuldstændig. Hun møder selve Zayn Malik, og han ændre hendes liv fuldkommen. Han vender op og ned på hendes følelser, og ødelægger hendes facade. Hvordan udvikler dette sig?
( Josefine skriver fra Zayns synsvinkel. Vandged skriver fra Loans.)

49Likes
28Kommentarer
6297Visninger
AA

8. Kapitel 7.

 

                     Loan’s synsvinkel:

 

The Fray – How To Save A Life

 

Jeg gik med faste og hurtige skridt ned af fortovet, mens jeg bandede indeni over mig selv. Jeg hadede Zayn, men det passede jo ikke. Jeg ville bare ikke indse det, jeg elskede den måde, som han blidt rørte mig på, hans sexede stemme, og det flotte udseende. Jeg kendte ikke Zayn speciel godt, men måske kunne jeg lærer ham at kende?

 

Stop det forhelvede, du er Loan Gilbert, du skal under ingen omstædigheder lærer Zayn Idiot Malik, at kende. Ja okay. Jawaard. Men det vidste, jeg altså kun, fordi det hedder Waliyha jo også! Jeg rystede irriteret på hovedet, og forsatte min hurtige gang.

 

Jeg havde forhelvede min facade. Den populære pige, som altid var glad, aldrig knust, og aldrig manglede noget.

Men sådan var sandheden jo ikke. Jeg er ikke snobbet, jeg er ikke glad, jeg er knust. Og jeg mangler noget.. Jeg kan ikke finde ordet, men der er noget jeg mangler. Ikke en ting, mere en følelse, en lykke i mit liv.

 

Jeg trådte ind af den brune hoveddør, og kiggede mig omkring. Klokken var kun 8, så jeg havde brugt ok lang tid, hos Waliyha. Jeg gider ikke sige, ’Zayn.’..

 

Jeg kiggede kort ind i stuen, og dermed også køkkenet. Min mor sov på sofaen med en flaske øl i hånden. Jeg sukkede, da jeg så, hvor mange der lå og flød rundt omkring i vores stue og køkken.

 

Jeg gik hen mod trappen, og opdagede noget rødt, på det ellers så lyse trappegulv. Jeg gipsede, da det endelig gik op for mig. Det var blod.

Okay, ikke for at lyde dramatisk, for det er jo bare blod, men altså, hvem skulle bløde? Min mor går aldrig ovenpå, og Gayle får f.eks. aldrig næseblod?

Jeg lyder dum, jeg ved det.

Men hvad fanden.

 

Jeg fulgte blodsporet, og før jeg vidste af det, mærkede jeg noget hårdt mod min hovedbund. Jeg var gået lige ind i Gayles dør, hvor dum har man lov til at være?

Jeg bankede forsigtigt på, men der forblev stille. Jeg tog en dyb indånding og åbnede døren.

 

Jeg kiggede rundt, her så ikke ud som her plejede, noget var glat, meget glat. Gayle? Blodsporet forsatte hen mod sengen, og synet i sengen, gav mig kuldegysninger, og jeg gipsede højt. Jeg lukkede døren bag mig, og gik med forsigtige skridt hen mod Gayles seng. Jeg satte mig på den, og kunne høre, at han mumlede noget uforstående.

 

”Gayle?”

Min stemme var ikke høj, men han burde da, kunne høre mig. ”Lo..Loan..” Hviskede han, og vendte sit ansigt mod mig. Jeg gipsede igen, og bandede da jeg så Gayles øjne.

”Gayle?” Jeg rørte bildt ved han pande, lige over øjenbrynet, hvor den store flænge var. Måske 4 cm..? Bare et gæt.

”Hvad er der sket?” Min stemme var alvorlig, og han rystede hurtigt på hovedet. Blodet dryppede stadig ned af hans flænge, og der var et lille glasskår i hans flænge.

”Mor..” Hviskede han, og hulkede højt. Det havde taget hårdt på ham. 15 årige Gayle, hvordan kunne hun gøre det? Jeg trak ham op til mig, og lagde hans hoved mod min skulder.

”Shh..”

Gayle rystede, og jeg vidste, at det sikkert gjorde ondt og, at han var chokeret. Jeg trøstede Gayle, og trak ham så fra mig.

”Du skal syes Gayle..”

Hviskede jeg, selvom jeg vidste, at det var umuligt. Gayle kunne ikke syes.. Det ville aldrig kunne ske, ingen af os var over 18.

Min mobil sagde min sms lyd, og jeg trak den op med et sæt. Nummeret var ukendt, men jeg kiggede alligevel beskeden.

#Hey Loan. Jeg ved hvor du bor, så jeg invitere dig på middag i morgen. Jeg kommer og henter dig klokken 19.00 præcis, så stå klar. Ellers må jeg jo komme ind og hente dig. Xx’ Zayn Malik.#

Jeg stirrede på den, læste den igen og igen. Det mente han bare ikke?! Var det her en dårlig joke? Selvfølgelig var det ikke det, han havde kysset mig, og han virkede så interesseret i mig. Men der var intet interessant ved mig, intet.

Zayn Malik. Hjertet bankede i mit bryst, og jeg var bange for, at Gayle ville høre det. –Latterlig tanke Loan. Din..

”Zayn Malik?” Gayles stemme var stadig grødet, og jeg kiggede til siden. Han sad med hovedet helt nede i min telefon. En bloddråbe landede på min hånd, og jeg trak hurtigt min mobil til mig. ”Nej, det var bare Waliyha.” Hviskede jeg, men jeg vidste det godt, han ville ikke tro på mig.

”Har du endelig mødt Zayn Malik? Waliyha taler ikke andet, end ham, altså når du ikke er i nærheden. Hun elsker, at være hans søster.”

Ha, hun hader det. Hun lader bare, som om hun elsker, at være hans søster. Jeg ved alt om hende, hun stoler på mig. Hun elsker Zayn, men alligevel, hun hader at snakke for meget om ham, men hvis hun ikke gør – så for hun hate. Og det kan vi jo ikke have vel?

”Det er bare Waliyha, Gayle!” Sagde jeg snobbet, for at virke mig selv lidt igen. Han grinede lidt. Men det forsvandt hurtigt igen. ”Gayle?” Han tog sig til hovedet, og faldt ned på sengen. ”Jeg er svimmel..” Mumlede han, og panikken steg i mig. Jeg kunne ikke tage på skadestuen uden en der var over 18.

”Loan?” Efter flere minutter, hvor jeg bare havde tænkt over, hvem jeg kendte som faktisk, var over 18, eller var 18. Der var ingen, som havde lyst til at hjælpe mig – undtagen en..

Jeg sank en klump. ”Ja?”

”Skal jeg på skadestuen?”

Jeg sank igen en klump, og sukkede så.

”Nej, det kan du ikke.”

Han kiggede uforstående på mig, og jeg kiggede væk, og bed mig i læben.

”Jeg skal være 18, Gayle.”

Gayle hulkede lavt, og jeg vidste, at han ville derhen. Han ville ikke have et kæmpe ar. Jeg bandede indeni.

”Kommer om lidt,” mumlede jeg, rejste mig, og forsvandt ind på mit værelse.

Jeg fandt min mobil frem, og trykkede usikkert på knapperne.

#Jeg gider ikke spise med dig. Har ikke tid, (’desværre’). Xoxo Loan..#

Jeg sukkede, Zayn var 19, helt ærlig, hvorfor tog jeg mig ikke bare sammen, og skrev at jeg havde brug for hans hjælp? Men han måtte ikke nå helt ind, måske var det, det. Jeg var bare bange, bange for, at Zayn Malik skulle stjæle mit hjerte, bange for, at han skulle finde du af alt.. Selvom det snart var virkelig tæt på. Hans vidste allerede, at jeg levede på en facade. Suk.

#Bare ærgerligt. Jeg kommer klokken 19:00. Stå klar. Xx’ Zayn Malik. ;)#

#Stop med at skrive dit efternavn, og fat det nu. – Jeg har ikke tid, skal lede efter en! Nu har du grunden, lad mig så slippe, og lad mig finde den person. – Loan.#

Jeg var sur, men mest på mig selv. Jeg ville have Zayn’s hjælp, men turde ikke. Hvorfor skulle han også ville hjælpe mig, har jeg overhovedet været det meste sød overfor ham.

Alle vores møder, vores samtaler, og vores eneste kys. Jeg så det hele for mig, hørte det, mærkede de forskellige følelser. Zayn gjorde mig vred, men hans kys.. Stop forhelvede Loan..

#Nej. Hvem er denne person så? – Zayn.#

Jeg var en smule taknemlig, han havde hørt efter.. Men ikke begge steder.

#Den person er.. Org, jeg kan ikke, fordi, at jeg skal lede okay?! – Loan.#

Jeg rystede på hovedet, og harmede hånden ned i bordet. Loan forhelvede, din store..

#Sig det, og jeg vil finde et andet tidspunkt – måske. – Zayn.#

Jeg sukkede igen, men jeg måtte hans hjælp.

#Bare en der er over 18, finder du et andet tidspunkt – helst et, hvor jeg ikke kan, tak. – Loan.#

Jeg vidste, at den var ond, men jeg måtte ikke vise, at det her bare var pres.. Han skulle også se, at jeg stadig var flabet, og sådan..

#Jeg er over 18, brug mig?#

#Jeg ved ikke helt, jeg løj før.#

#Om?#

Det stressede mig, med alle de spørgsmål, og da Gayle ustødte et smertefuldt hulk, som kunne høres i hele huset, bukkede jeg under.

#Jeg skal ikke lede efter en i morgen, jeg skal bruge en lige nu..#

Jeg bandede, og jeg vidste, at han sikkert tænkte, at jeg var sindssyg eller sådan noget. Pis.

#Hvad skal jeg hjælpe med?#

#Ikke noget!#

Jeg skubbede til sengen, og sparkede ind i væggen. Min fod gennemgik smerten, og jeg sparkede igen ind i væggen. Jeg var den dummeste person i hele verden.

”Loan!”

Gayles stemme var høj, og jeg var bekymret for, hvis nu mor skulle høre os. Jeg løb ind til Gayle. Han var hel bleg.

”Gayle.” En tåre fandt vej, og jeg tørrede den irriteret væk. Gayle havde aldrig set mig sådan. Han nåede lige, at se på mig med et overrasket blik, inden han kastede op på hans trægulv. Jeg skar en grimasse, og noget saltvand kunne smages i min mund.

”Gayle!” Jeg satte mig ned ved siden af ham, og tog ham hulkede ind til mig. Jeg var i panik.

Min telefon ringede, og jeg satte mig op. Det var Zayn’s nummer, kunne jeg se, på de første 2 tal.

”Hallo.” Jeg gik en smule væk fra Gayle, og man kunne tydeligt høre, at jeg ikke var på min facade. Den skulle på igen.

”Loan. Jeg er på vej, 5 minutter, kom nu bare ned. Hvad sker der overhovedet?!”

Zayn’s stemme lød urolig, og det overraskede mig faktisk.

”Kan du vejen til hospitalet?” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...