Everything changes ~ One Direction

Loan Gilbert, er en 17 årig vild pige. Med hendes lyse hår, og blå øjne, lever hun med en masse ven:inder i skolen - hun er populær. Men det hele er en facade. Hun har det ikke godt, hun har dårlig selvtillid - hun hader hendes udseende, og hun sulter sig selv. Hendes mor drikker sig fuld hver dag, og hendes far forlod hende og hendes bror, da hun var 11. Med en bror, som hun næsten fortæller alt til, og en falsk bedste veninde, som helt bestemt er selve Zayn Maliks søster, lever hun hendes liv igennem. Hun ryger, og livet er en fest for hende. Hun ser utrolig glad ud, men indeni er hun knust. En dag overnatter hun hjemme ved den falske bedste veninde, og hvem møder hun i køkkenet om morgen? En fyr hun aldrig har mødt før, ændre hendes liv fuldstændig. Hun møder selve Zayn Malik, og han ændre hendes liv fuldkommen. Han vender op og ned på hendes følelser, og ødelægger hendes facade. Hvordan udvikler dette sig?
( Josefine skriver fra Zayns synsvinkel. Vandged skriver fra Loans.)

49Likes
28Kommentarer
6204Visninger
AA

7. Kapitel 6.

 

Zayn's synsvinkel.

Conor Maynard - Can't say no.

 

Jeg grinte, da hun stod der med sin våde trøje. For anden gang på 3 dage, eller noget. Hun så bare på mig med et rimelig irriteret udtryk i øjnene, mens jeg prøvede, at holde det meste af mit grin inde med nogle små host. ”Ej undskyld Loan..” Sagde jeg hurtigt imens hun bare, så op på mig med et falsk sødt smil. Jeg gik hen til et viskestykke og kastede det hen til hende. Hun greb det og begyndte stille at gnubbe, gnide og duppe på hendes trøje. Jeg grinte lidt over hendes måde, at tørre trøjen på, men lod det ligge. Jeg smilte bare skævt og kiggede hen på hende. Jeg tænkte tilbage på i går, hvordan hun bare havde forladt mig, hvordan hun havde sagt jeg skulle glemme hende. Jeg lænede mig op af en bordplade og kiggede på hende.

”Hvorfor gik du bare i går?” Spurgte jeg stille og man kunne sikkert godt hører, hvis man lyttede ordentligt efter, at min stemme ikke lød så selvsikker som altid. Hun kiggede bare op på mig med et koldt blik i øjnene, men jeg havde stadig mit halv såret blik på. Hun blødte måske lidt op, hvis hun kunne se, at jeg ikke ville glemme hende. ”Fordi, jeg havde brug for at komme væk..” Svarede hun med en kold og flabet tone. Jeg sukkede af hende og kiggede hende dybt i øjnene. Jeg gik et skridt nærmere på hende og så et mere. Hun trådte et skridt bagud. Jeg kiggede stille på hende, men hun holdte blikket på gulvet.

”Hvordan kan du overhovedet tro, at jeg vil glemme dig Loan?” Spurgte jeg med en halv hård stemme, som vist skræmte os begge lidt, da jeg aldrig havde snakket sådan til hende. Hun kiggede mig kort i øjnene, inden hun igen rettede blikket mod sine fødder. Jeg trådte et skridt tættere på hende, så der kun var 1 cm afstand mellem os. Jeg løftede blidt hendes hoved op så hun, så mig i øjnene. ”Hvordan, Loan?” Spurgte jeg hende igen, bare blidere den her gang. Hun åbnede stille munden, men rystede så på hovedet og lukkede den igen. Jeg holdte stadig vores øjenkontakt, så hun ikke bare kiggede væk fra mig. Hun åbnede igen munden og den her gang kom der ord ud.

”Zayn, det mit liv, ikke dit.” Sagde hun koldt og hårdt. Jeg kiggede hende lidt tid i øjnene, men de var helt tomme for nogen som helst følelser. Jeg lagde blidt min ene hånd på hendes kind og kærtegnede den blidt med min tommelfinger. Så tog jeg min hånd til mig igen og kiggede hende i øjnene igen. Mit hjerte arbejde på højtryk og jeg var bange for, at hun kunne hører det. Jeg prøvede at ignorere det, men det var som om det var på vej ud af mit bryst. Jeg tog stille hendes hånd i min, mens jeg stadig holdte vores øjenkontakt. Jeg trådte helt tæt på hende, men hun trådte et lille skridt tilbage, så hun gik ind i væggen. Jeg trådte tættere på hende igen og den her gang kunne hun ikke gøre noget. Jeg lænede mig ind over hende og lagde min pande mod hendes.

”Du svarede ikke på mit spørgsmål, Loan.” Sagde jeg stille og fugtede kort mine læber med tungen. Hun kiggede ned i gulvet, som så mange piger gør når de er nervøse. Jeg løftede blidt hendes hage op, så hun var tvunget til at se mig i øjnene. Hendes blå øjne var kolde, som hendes facade. ”Loan, svar.” Sagde jeg en smule hårdt, men stadig med en blid undertone. Hun stirrede bare lige ind i mine øjne, som om vi havde en stirre konkurrence i gang. Men vi havde så meget mere i gang end bare det. Hun skilte hendes perfekte læber, som jeg havde kysset i går, ad som om hun skulle til at sige noget. Det vidste jeg selvfølgelig heller ikke om hun skulle.. Ej dum diskussion med dig selv, Zayn.

”Fordi jeg ikke er værd at huske, Zayn.” Sagde hun med sin sædvanlige kolde stemme, som jeg seriøst var ved at få spat af. Hun skubbede blidt til mit bryst og jeg rykkede et lille skridt bagud. Hun fik hurtigt chancen, så tynd som hun nu er, at smutte ud gennem det hul mellem mig og væggen. ”Jeg synes du er værd at huske..” Hviskede jeg stille for mig selv og bad til Gud om, at hun ikke hørte det. Jeg vendte mig stille om og kiggede på hende. Hun var på vej hen mod åbningen, som førte ind til stuen. Jeg lod hende bare gå, igen. Lidt efter kunne jeg hører hoveddøren smække og gættede på Loan var taget hjem igen. Jeg havde overvejet at spørge om hendes nummer, men nu var det ligesom lidt forsent.. Jeg spørger da bare Wally! Ja, bedste ide til dato. Nej, okay. Jeg snakker med mig selv, et tegn på ensomhed.. Nu stopper jeg!  Jeg gik afslappende ind i stuen og smed mig i sofaen ved siden af Wally.

”Waaaaaally?” Spurgte jeg med den sødeste stemme jeg nu kunne. Hun kiggede hen på mig med et undrende blik, som sagde jeg skulle fortsætte. ”Vil du ikke give mig Loan’s nummer?” Hun kiggede først dumt på mig, men jeg sendte bare mine hundeøjne tilbage, som jeg vidste hun ikke kunne stå for. Ikke engang drengene kunne stå for det. Hun sukkede stille og fandt sin iPhone frem. Jeg fandt også min frem og gik hurtigt ind i ny kontakt. Hun sagde det og jeg fik det hende skrevet ind som ’Loan.<3’, selvom hun sikkert ikke gad have noget med mig at gøre. Men derfor kunne jeg vel godt gøre et forsøg, for Zayn Jawaard Malik giver ikke op og specielt ikke, når det nu gælder en pige som Loan. Jeg fandt hurtigt hende under kontakter og trykkede på ny sms.

#Hey Loan. Jeg ved hvor du bor, så jeg invitere dig på middag i morgen. Jeg kommer og henter dig klokken 19.00 præcis, så stå klar. Ellers må jeg jo komme ind og hente dig. Xx’ Zayn Malik.#

________________________________

Undskyld ventetiden, for det ikke så gode kapitel og for at det er så kort. Men jeg går igennem en tid lige nu, og det tager hårdt på mig. Jeg håber i kunne lide det alligevel, og jeg lover at mit liv ikke bliver blandet ind i det her! Og velkommen hjem til Vandged!<3 Jeg elsker jer læsere, og tak fordi i stadig har favorittet den :) Husk og smid en kommentar om, hvad jeg kan gøre bedre og sådan, da det betyder meget for os.<3

 

Xx' Josefine :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...