Everything changes ~ One Direction

Loan Gilbert, er en 17 årig vild pige. Med hendes lyse hår, og blå øjne, lever hun med en masse ven:inder i skolen - hun er populær. Men det hele er en facade. Hun har det ikke godt, hun har dårlig selvtillid - hun hader hendes udseende, og hun sulter sig selv. Hendes mor drikker sig fuld hver dag, og hendes far forlod hende og hendes bror, da hun var 11. Med en bror, som hun næsten fortæller alt til, og en falsk bedste veninde, som helt bestemt er selve Zayn Maliks søster, lever hun hendes liv igennem. Hun ryger, og livet er en fest for hende. Hun ser utrolig glad ud, men indeni er hun knust. En dag overnatter hun hjemme ved den falske bedste veninde, og hvem møder hun i køkkenet om morgen? En fyr hun aldrig har mødt før, ændre hendes liv fuldstændig. Hun møder selve Zayn Malik, og han ændre hendes liv fuldkommen. Han vender op og ned på hendes følelser, og ødelægger hendes facade. Hvordan udvikler dette sig?
( Josefine skriver fra Zayns synsvinkel. Vandged skriver fra Loans.)

49Likes
28Kommentarer
6197Visninger
AA

6. Kapitel 5.

                                Loans synsvinkel:

 

If pain could talk - Sarah West.

 

Alt var anderledes, min mave - den var i oprør. Zayn's bløde læber mod mine, ikke til at holde ud.. Jo, det var det faktisk lige. Hans læber var så bløde, og han fik min mave til at trække sig sammen, hvorefter at springe ud igen. Jeg var forvirret, havde blandet følelser. Jeg havde kendt ham, i hvad? Mere eller mindre 24 timer måske, eller noget? Også kysser han mig, måske lidt for tidligt. - Sandheden er, at jeg virkelig hader kærlighed. Jeg hader, at føle mig elsket, da jeg ikke er vant til det. Men dette.. Zayn's læber mod mine, det føles så rigtigt. Musikken forsvandt langsomt omkring os, og jeg lukkede alt ude.. Det eneste der var i mine tanker - var Zayn. Min krop var i opfør, blandet af følelser, som jeg ikke kunne sætte finger på. Jeg var forvirret, glad, lykkelig, men samtidig ulykkelig? Selvom dette føles rigtigt - føles det forkert. Han var verdens berømt, og jeg var en almindelig pige. Med egne kampe.. Min kamp mod at blive tyk.. Jeg kunne ikke klare tanken, af at se det.. fedt, hænge omkring min krop. Jeg hadede det, og synes hele tiden, at jeg blev ved med at se fedt. Jeg kunne ikke kigge i spejlet uden at væmmes ved synet af mig selv. - Så derfor føles dette forkert. Zayn, en verdensberømt sanger, han kunne ikke bare stå, og kysse en helt almindelig fed pige? Også en, som havde været så flabet overfor ham.. Han vidste ikke engang noget om min familie, han vidste mit navn - min alder - og, at jeg gik i skole. Sjovt nok.. Men jeg forstår dette ikke? Hvordan kunne han få sig selv til det? At kysse mig?... Men på den anden side, føles det så rigtigt. At mærke kærligheden i hans læber, og mærke hans tunge der langsomt skilte mine læber ad.. Hov vent stop? Hans tunge legede med min, og jeg kunne ikke lade være.. - Lade være med at lege med.. Forhelvede den dreng man! Org.. Det var forkert, men alligevel så rigtig. Og det bedste af det hele, jeg havde ikke drukket noget overhovedet endnu. Og jeg er ret så sikker, sikker på at Zayn heller ikke har.

Vi trak os desværre fra hinanden, og det viste sig, at denne gang - denne gange, smilte jeg rigtigt. "Du smiler," grinede Zayn højt, for at overdøve musikken.. Jeg smilede større, "vent? Jeg smiler da tit?" Sagde jeg en smule forvirret, og han brød straks ud i latter.. "Ikke ægte, du smiler falsk.. Jeg kan se det Loan." Grinede han, og der.. Lige i det sekund, glemte jeg alt.. Han havde kigget igennem mig, han vidste der lå noget bag det falske smil. Noget slemt, han vidste det, og han ville prøve at komme ind til det.. Jeg kunne ikke, ikke når han kunne se igennem min facade. Ingen havde nogensinde kunne se igennem min facade før, men hvorfor kunne Zayn så.. Mit smil forsvandt, og jeg gik hurtigt nogle skridt tilbage. Han havde set det hele - han skulle ikke have muligheden. Jeg skulle væk herfra nu, og lige nu. Skide være med, hvad klokken var, og skide være med, hvor jeg skulle hen. Men en ting var sikkert, jeg skulle væk. Jeg kiggede mig forskrækket omkring, og lavede mærke til at Zayn kiggede opmærksomt på mig. "Glem mig.." Hviskede jeg, men han forstod den. Han kunne vist mund-af-læse, for han trådte tættere på mig. Han rystede bestemt på hovedet, og formede et 'aldrig', med læberne. Jeg rystede på hovedet, og mærkede, at snart ville alle se, at dette var en facade. Snart ville alle se, at jeg bare levede på en facade. Jeg skulle væk herfra, inden det skete. Om jeg så skulle sige farvel til Zayn, så var det helt klart det værd.. For jeg var intet værd, og jeg vidste, at dette bare var held.. Zayn, ville glemme mig, allerede næste dag, hvor jeg står op.

Uden at tænke mig yderligere om, satte jeg i løb. Væk, ud fra dette store hus. Ned af den lange indkørsel, og løb hele vejen hjem. - Fuck de ting, der stod ved Waliyha, jeg skulle væk.. Hans læber mod mine, lykken i mit liv. Men hvorfor løb jeg for lykken? Var jeg bange? Bange for forvandling, bange for, at min personlighed, min facade, det jeg har brugt så lang tid at bygge op? Skal det falde sammen, skal jeg blive helt indelukket, bare på grund af en dreng. - Nej. Der har jeg været, og der skal jeg aldrig igen. Kun med nød og næppe, er jeg stadig i live. Ingen tvivl, jeg var forelsket i Zayn. Men hvorfor forsvandt jeg så, jeg vil ikke ændres.. Han er sød, men jeg tør ikke forandre mit liv - på grund af en verdenskendt kyssede mig.. En gang...

"Loan!" Råbte min mor. Jeg var hjemme, og jeg havde lige lukket døren i. Hun kom skævt gående ud i gangen, og smilede stort. "Du.. du-.. så sent hjem? Hvorfor?" Hun snakkede ikke ligefrem godt engelsk - når hun var fuld. Jeg rystede strengt på hovedet, og fik min facade op igen. Jeg måtte ikke se så forvirret, lost, og sorgfuld ud.. Det ville Gayle, ikke bryde sig om. Gayle, er min bror, han er 15, og er stadig i "skolen". Han skal til sommer tage eksamen, og han glæder sig. Min bror er nærmest min modsætning. Han er venlig, rar, overhovedet ikke flabet, uddannelses ready? Altså, han ved, hvad han skal. Jeg derimod er ligeglad. Gayle er min bror, og betyder utrolig meget for mig. Han er populær, ligesom mig. - Borset fra, at han ikke har en facade. Opgivende bevæger jeg mig ovenpå, med min facade. Gayle ved intet om min "spise-forstyrrelse", eller mine tanker omkring mig selv. Altså de negative, eller bare tanker. For jeg har ingen positive tanker om mig selv.. Han ved heller ingenting om min facade.. Jeg åbner døren til mit værelse og kigger rundt. Tøj ud over det hele, et kæmpe spejl på væggen. Min dobbeltseng i hjørnet, mit skrivebord, og mit make up bord. Min klædeskab, er næsten ikke til at se, for alt mit tøj. Alting ligger ud af det, og jeg forstår det ikke. Jeg synes det er grimt, men tør ikke rydde det op. Jeg ryster på hovedet, og kigger på uret på mit natbord. Lidt over 3, om natten! Okay fedt! Nej.. Jeg er pisse træt, så jeg smider kjolen, og de lange stiletter. Spejlet fanger min opmærksomhed, og jeg glor opmærksomt på min mave. Suk, den er fed.. Jeg slår hårdt på den, og kan mærke smerten.. Av.. Jeg er en tøs, jeg ved det. Jeg trækker hurtigt en stor bluse ud over, som ikke sidder stramt. 

Værelses-døren går op, og Gayle stikker hovedet ind. "Loan?" Mumler han søvnig. "Nej, Karl." Svare jeg flabet, og han vågner lidt op. "Jep, det er Loan.." Mumler han til sig selv, og jeg smiler flabet. "Burde du ikke sove?" Spurgte han flabet om, og jeg rystede på hovedet. "Var til fest," mumler jeg, og lægger mig sengen. Festen minder mig pludselig om Zayn, og jeg får et lille smil på læberne. Imorgen, engang på eftermiddagen, der bliver jeg nød til at tage hjem til Waliyha, og hente mine ting.. Når jeg engang orker.. "Du er altid til fest, har aldrig tid til din bror mere.." Mumler Gayle, og jeg kigger med store øjne på ham. "Gayle?" Han nikker, og jeg smiler flabet.. "July, ligger i din seng ikke?" Han ryster på hovedet, og jeg kigger opmærksomt. "April." Smiler han, og jeg ryster på hovedet af ham.. Han var gang i to piger, og er vidst tæt på at blive kærester, med dem begge to.. Drenge er så dumme. "Gayle.." Smiler jeg flabet, og han kigger uskyldigt på mig. "De hotte.." "Nej! De smukke!" Retter jeg ham, da jeg virkelig hader, når han kun tænker på deres krop... "Jaja, godnat.." Mumler han, og lukker stille døren.. Jeg stønner højt, og lukker mine øjne i.. men, med Zayn i tankerne..

                                                                                  ***

Min mobil spillede en høj lyd, og jeg stønnede træt. Jeg satte mig op, og fangede klokken på min telefon. Helt ærligt, klokken var kun 5, godt nok om eftermiddagen, men jeg var træt. Min mobil blev ved med at spille højt musik, og jeg skyndte at trykke på den grønne knap. "Loan.." Mumlede jeg træt, da jeg ikke orkede sige, ' det Loan', eller 'hej det Loan'. Folk vidste vel alligevel hvem de ringede til - for det meste? "Loan? Hvorfor fanden skred du bare igår?! Man kan da ikke bare skride for sin egen fest? Er du klar over, hvor bekymret jeg var?!" Spurgte hun hårdt. Hun skulle ikke bestemme over mig. "Ja undskyld, men jeg.. jeg fik det dårligt okay?!" Jeg vrissede af hende, og hun sukkede. "Forhelvede, du er sådan en lyseslukker for tiden Loan.." Mumlede hun surt, og jeg mærkede langsomt vrede.. "Jamen, det må du da meget.." Jeg nåede ikke mere. "Jaja, what ever, vi tager den en anden gang. WALIYHA!" En eller anden kaldte på hende. "Slap af, jeg kommer om lidt." Grinede hun sødt, og jeg skar en grimasse. "Kom nu bare her hen, du glemte alligevel dine ting. WALIYHA!" Jeg blev en smule sur på stemmen i baggrunden.. Jeg var træt forhelvede! "Jeg ved ikke helt.." Startede jeg. "Kom nu! Jeg bliver nød til at gå nu, ses om lidt smukke!" Adr, hun kaldte mig smukke.. Og lagde på.. Godt nok troede hun, at vi var bedste veninder og, at jeg elsker hende. Men helt ærligt? Smukke, det er jo ikke ligefrem det jeg er.

Jeg skar en grimasse, da mit blik mødte spejlet. Jeg havde været i bad, dejligt.. Fundet noget tøj, fedt! Borset fra, at jeg så tyk ud. Jeg lagde det i baghovedet, og bevægede mig nedenunder. Mor lå og snork sov i stuen, så jeg forsatte ud i køkkenet. Jeg kiggede lidt i skabende, og køleskabet.. Okay, jeg var alligevel ikke sulten. Jeg tog et æble, og begyndte langsomt at tykke på det. Jeg gik ovenpå, forsatte forbi mit værelse, og bankede på ved Gayle. "Gayle?" Spurgte jeg, da jeg bare trådte ind. Han kiggede op fra hans guitar, og jeg smilede stort. Gayle sang så godt, men turde ikke gøre det i offentligheden. Han havde travlt med, at pigerne skulle dø over hans muskler, fordi han boksede. Han stoppede med at spille, og kiggede forskrækket på mig. "Jeg troede du sov.." Mumlede han lavt, og jeg smilede stort. "Godt du spiller igen," sagde jeg friskt, og lukkede hans anden sætning af.. "Det gør jeg ikke." Han kiggede surt på mig, og jeg hævede det ene øjenbryn. "Det gjorde du lige før, og ligeså snart jeg går, begynder du at synge til? Har jeg ret." Jeg smilte flabet, og en smule snobbet. Han rystede surt på hovedet, "Nej." Sagde han surt, og sendte mig et surt blik. Jeg slog en snobbet latter op - falsk snobbet latter. "Forsvind nu bare." Halv råbte han, og jeg lavede store øjne. Sådan var Gayle aldrig? "Gayle, hvad er der galt?" Spurgte jeg en smule nervøst, og lød meget medfølende. Jeg stoppede op et sekund, og kiggede mærkeligt på Gayle? Sådan var han aldrig, han var så sød, så rar, og så sjov samtidig.. "Gayle?" Han svarede ikke, i stedet rejste han sig bare. Han lagde guitaren hårdt i hans seng, og gik med hurtige skridt over mod mig. Han kiggede koldt på mig, lukkede hans dør, og låste den. "Gayle.." Sukkede jeg, og bankede på. "Gå, du skal sikkert noget." Svarede han koldt, og jeg kiggede forskrækket på døren.. Okay, jeg kom alligevel hjem om en time eller noget, han kunne godt klare sig.

Jeg bankede på døren, og ventede lidt. Der var mange lyde indefra, så Waliyha havde sikkert besøg, fedt! Nej.. Døren blev åbnet, og jeg kiggede op i et par brune øjne. Han kiggede på mig, elevator blikket.. Klamt, han synes sikkert jeg var fed.. Det var jeg også.. "Du er?" Spurgte han forvirret, og jeg rettede lidt på mit hår. "Du er?" Spurgte jeg, og smilede flabet. Han rystede på hovedet, og jeg hævede det ene øjenbryn. "Waliyha's bedste veninde." Smilede jeg - falsk, og Waliyha's grin hørte højt inde i stuen. "Waliyha?" Kaldte drengen, og jeg kiggede opmærksomt på ham. Hun kom lidt ud efter, hun stillede sig ved siden af drengen. "Loan!" Smilede hun, og hoppede i armene på mig. Jeg stod bare forstenet, jeg orkede ikke kramme hende lige nu. "Det her er Liam. En fra Zayn's band. Resten af bandet er også der inde! Kom!" Smilede hun glad, og hev mig ind i stuen. Jeg nåede kun lige, at få fat i Liams navn, så hurtigt gik det. Jeg stod i stuen, og Waliyha smed sig i en af sofaerne. Ved siden af en dreng - brunt krøllet hår, og grønne øjne. "Drenge, det her er min bedste veninde - Loan." Haha, hvor er det komisk, at hun sagde det.. Jeg satte min facade op. "Hej" smilede jeg snobbet, og de løftede alle hånden. "Niall, Louis, Harry, og Liam har du mødt." Jeg fulgte med hendes pegefinger når hun pegede, selvom det var rimlig svært. Jeg sukkede lydløst, og kom i tanke om noget. Zayn, ville sikkert være her snart.. Okay, jeg skulle have min ting, og skulle væk! Væk, for jeg mødte Zayn. "Jeg tager lige noget at drikke." Mumlede jeg hurtigt, og stormede ud i køkkenet. Fuck, en fejl mand! Jeg skulle jo ovenpå, nå men jeg var faktisk lidt tørstig. Jeg tog et glas ud af skabet, og fyldte det med vand. Jeg drak det langsomt, og kunne høre skridt bag mig. "Hey!" Sagde han med en drillende stemme. Jeg skar ansigt, og sprang en meter op i luften. Igen blev jeg våd, ligesom ved vores første møde.. Jeg blev ikke forskrækket over, at han sagde hey, bare over at høre hans stemme. Jeg skar en grimasse, og vendte mig om.. Deja - Vu.. 

                                            ___________________________________

                           Husk at like! 

- VANDGED! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...