Everything changes ~ One Direction

Loan Gilbert, er en 17 årig vild pige. Med hendes lyse hår, og blå øjne, lever hun med en masse ven:inder i skolen - hun er populær. Men det hele er en facade. Hun har det ikke godt, hun har dårlig selvtillid - hun hader hendes udseende, og hun sulter sig selv. Hendes mor drikker sig fuld hver dag, og hendes far forlod hende og hendes bror, da hun var 11. Med en bror, som hun næsten fortæller alt til, og en falsk bedste veninde, som helt bestemt er selve Zayn Maliks søster, lever hun hendes liv igennem. Hun ryger, og livet er en fest for hende. Hun ser utrolig glad ud, men indeni er hun knust. En dag overnatter hun hjemme ved den falske bedste veninde, og hvem møder hun i køkkenet om morgen? En fyr hun aldrig har mødt før, ændre hendes liv fuldstændig. Hun møder selve Zayn Malik, og han ændre hendes liv fuldkommen. Han vender op og ned på hendes følelser, og ødelægger hendes facade. Hvordan udvikler dette sig?
( Josefine skriver fra Zayns synsvinkel. Vandged skriver fra Loans.)

49Likes
28Kommentarer
6199Visninger
AA

4. Kapitel 3.

                                                                       Loans synsvinkel:

 

 

Katy Perry - Part of me..

 

Jeg vidste godt, at klokken var lidt i 12, men jeg gad virkelig ikke sove mere. Han havde været flabet igår aftes, hans måde at sige den sætning, som jeg havde sagt.. Flabet unge, okay.. Han var ikke grim, men jeg kendte ham overhovedet ikke. - Og var der noget jeg vidste, så var det, at jeg overhovedet ikke skulle have en kæreste.. No matter what.. Jeg sukkede højt, og kiggede over på Waliyha. Hendes mund stod halvt åben, og hun så ikke særlig lækker ud. Hendes læber var helt flækkede, og hendes hår sad krøllede omkring hende. Jeg rejste mig, og kiggede efter Zayn. Mærkeligt, hvorfor skulle han være her, på Waliyhas værelse. Jeg tog et kig på uret, halv 1. Okay, nu kunne jeg godt tillade mig, at stå op. Jeg var sulten, og en ting vidste jeg. - Måske var hendes mor og far ikke hjemme - eller hendes anden søster, men Zayn var. Hendes bror, okay, han er verdensberømt, og vælger at tage hjem, når hans forældre ikke engang er her. Waliyha's anden søster, havde jeg mødt før, men så klog som jeg er. - Så glemmer jeg folk, der ikke virker 'nødvendige' for mig. Jeg trak mine ever-last jogningbukser på, og tog en stram sort længærmede trøje udenover. Jeg havde virkelig brug for en smøg. - Rygning var måske ikke sundt, men det var rart. Det fik mine tanker et andet sted hen, andre steder end mine problemer. Jeg tog et kig på Waliyha. - Hun ville nok ikke vågne foreløbigt. Jeg tog et par tykke strømper på, og listede langsomt ned af trappen. Mine smøger lå i min jakkelomme, som hang ude i gangen. Hvilket betød, at jeg skulle igennem stuen. Og eftersom, jeg kunne høre at tv'et kørte, blev jeg en smule nervøs. Var det nu ham Zayn igen. Jeg kiggede ind af døren og så, at Zayn sad med ryggen til. - Mod fjernsynet, hvilke betød, at jeg kunne liste mig hen til gangen.. Jeg listede og han opdagede mig ikke. Jeg ledte efter mine smøger i min jakkelomme, og hev en pak op. Jeg tog en lighter fra den anden jakkelomme, så listede jeg ind i stuen igen. Jeg kiggede ud, af det store vindue, som førte ud til terrassen. Der sad han med siden til, okay, hvordan skulle jeg ikke blive opdaget. Nå what ever, så slemt er det jo heller ikke? 

Jeg listede igennem stuen, og nåede lige at trykke håndtaget på terrassedøren ned, før jeg kunne mærke hans blik i nakken. "Godmorgen!" Råbte han friskt, og jeg vendte mig hurtigt rundt. Jeg løftede det ene øjenbryn, "Waliyha's bedste veninde." Smilede han flabet. - Okay, så den kørte han stadig på. "Hej" mumlede jeg snobbet, og vendte mig mod terrassedøren. "Hvad skal du?" Hans stemme var blød, og han lød en smule hæs. Nok over hans råb før? Han hostede, og kiggede mig i nakken. Jeg vendte mig om mod ham, og han smilede skævt. Jeg smilede ikke tilbage.. Jeg mødte hans brune øjne, og en mærkelig følelse opbyggede sig i min mave. En følelse, der for lang tid siden, havde besøgt mig. Selvfølgelig kendte jeg følelsen, men ville jeg se den i øjnene? - Aldrig! 

"Ryge." Mumlede jeg, og ventede på hans reaktion. Han smilede stort, og jeg så forvirret på ham. "Hvad?" Mumlede jeg halv snobbet, og kiggede mærkeligt på ham. Han rejste sig, og jeg løftede igen det ene øjenbryn. Han rakte ud efter noget bag mig, og jeg flugte hver af hans bevægelse. Han lagde sin hånd på vindueskarmen bag mig, og det gik pludselig op for mig, at han stirrede på mig. Jeg fandt det en smule ubehageligt. Jeg vidste jeg var grim, tyk, og sådan.. Men skulle han bare træde i det? Jeg havde heller ingen make up på, måske var det også derfor? Eller hvad? Jeg sukkede, og kiggede dybt i hans øjne. De var brune, og jeg kunne se mit eget spejl billede. Mit hår var ikke redt, og det sad en smule klistret. Min mascara, sad stadig på mine øjenvipper, så, så slemt var det altså ikke. Jeg rettede mit blik ned, og kiggede opmærksomt på mine sokker. - De var sorte, meget sjovt ikke? - Næ.. Jeg kiggede op på ham igen, og kunne pludselig ikke holde nær-kontakten ud mere. Jeg skubbede ham blidt på brystet, og kunne mærke hans hjerte. Det bankede på højtryk, hvorfor mon det? Jeg hævede det ene øjenbryn, og han rødmede, omg.. Eh, what? Rødmede? Han tog fandt i noget i vindueskarmen, og jeg kunne lige se, at det var en en pakke med smøger. Jeg smilede ægte over det, og han åbnede terrassedøren. Jeg trak lidt ned i min trøje, og fulgte efter ham ud. De havde en smuk udsigt,  og jeg smilte lidt over den. Her var flot, jeg kiggede på Zayn, der langsomt begyndte at tænde hans smøg. Jeg gjorde det samme, bare hurtigere. Jeg tog et sug, og kunne straks mærke alt inde i mig - falde til ro. Men kun i en kort stund, før jeg kunne høre hans stemme i min øregang. 

"Ved du noget, om denne Waliyha's bedste veninde?" Spurgte han, og kiggede indtrængende på mig. Jeg smilede flabet - falsk, og nikkede langsomt. "Hvem gør ikke det?" Spurgte jeg flabet, og han brummede svagt. "Fortæl mig noget." Sagde han hårdt, men smilede stadig til mig. "Hvad vil du vide?" Spurgte jeg flabet, og kunne se det gjorde ham utilpas. Hvorfor? Jeg var bare flabet. Jeg smilede falsk, og han gik helt tæt på mig. "Alt, hvad der er at vide." Smilede han.. Han lignede en der lige havde vundet i lotto.. Vent! Nej! Det troede han vel ikke, han troede vel ikke, at han havde vundet denne her. For det havde han da overhovedet ikke. "Det er ikke for mindre årige, desværre." Smilede jeg flabet, og han rystede på hovedet. Jeg tog et sug, og pustede røgen i hovedet på ham. Det fik ham ikke til at flytte sig. "Desværre, ser jeg måske lidt ældre ud end du." Smilede han flabet, og jeg mærkede, at jeg virkelig havde tabt. "Du ved ikke hvor gammel jeg er," mumlede jeg snobbet, og kiggede ham surt i øjnene. "Jeg tror ikke du, er helt gammel." Sagde han. "Hvor gammel, tror du da, at jeg er?" Spurgte jeg, og kiggede indtrængende på ham. Han smilede, og jeg vidste, at jeg havde tabt.. Lort.. "Hm.. 16?" Mumlede han usikkert, "tæt på.." Smilede jeg flabet, og han tænkte sig kort om. "17?" Jeg nikkede, og han smilede stort.. "Hm.. Så Waliyha's bedste veninde, er 17 år gammel.. Og hedder?" Hans sætning var ikke et spørgsmål, som jeg kunne vælge at svare på, det var et, som jeg skulle svare på. "Ved du ikke engang det, hun er ellers rimlig populær?" Mumlede jeg flabet, jeg vidste faktisk ikke helt hvad jeg havde gang i. "Nu kommer jeg her, jo ikke så tit." Mumlede han, og tog et sug. Jeg tog også et sug, og vi pustede ud på samme tid. Vores røg fløj ind i hinandens, og Zayn smilede kækt. Han trådte tættere på mig, og jeg kunne mærke en stikkende følelse i maven.. Jeg kiggede ned, men kiggede igen op. "Hendes navn er Loan.." Jeg holdte en dramtisk pause, og han kiggede afventende på mig. "Loan Gilbert." Mumlede jeg, og kiggede i hans øjne. Han smilede stort, og tog et sug mere. "Så Loan Gilbert, er en 17 årig pige, som fester natten lang?" Jeg kiggede overrasket op på mig. "Nej, hun passer sin skole, sådan lidt. Også fester hun sammen med hendes mange veninder og venner, når hun ikke er i skole." Jeg lagde et godt tryk på hun, så jeg talte jo faktisk i 3.person? Tror jeg? "Aha." Grinede han, og jeg kiggede overrasket på ham. "Hvad mener du med aha?" Spurgte jeg langsomt om, og han trak på skulderne. Jeg rystede på hovedet, og trådte et skridt væk fra ham. Jeg tog et sidste sug, og smed smøgen i askebægret. Jeg kiggede kort på Zayn, inden jeg forsvandt ind af tersasedøren, jeg kiggede over mod trappen. - Waliyha stod med et stort smil på læben, og gloede på noget bag mig. Hendes øjne lyste af kærlighed og glæde, og det hadede jeg, at se i andre folk.. Ikke alle folk, kan være fuld af glæde og kærlighed. Jeg gik til siden, og Waliyha tog 5 store skridt, også stod hun i hendes brors arme.. Aww.. Søskendekærlighed.. Se det var noget, jeg kunne holde ud. Søskendekærlighed, har altid været en stor del, af mit liv. Min bror, som idag er 15, vi har altid haft et godt forhold. Vi fortæller hinanden næsten alt, jeg har dog bare valgt ikke at sige noget, om min manglende selvtillid. Han tror jeg er sådan. - Snobbet, populær og glad. Eller han ved, at jeg ikke er glad. Men han siger ingenting til det, ikke siden den gang..

"Jorden kalder Loan?!" Waliyha, stod med et stort smil på læben, og vinkede med hånden foran mine øjne. Jeg kom langsomt til mig selv, og kiggede forvirrende på hende. "Har du mødt.." Startede hun, men jeg afbrød. "Ja." Hun kiggede forvirret på mig, og pegede ud på Zayn, med et blik der stillede spørgsmålet: Har du allerede snakket med ham?. Jeg nikkede, og kiggede ud på ham. Han stod med ryggen til, og havde et par grå bukser på, og en hvid t-shirt.. "Hallo, skal vi ikke tage ud og spise noget frokost? Zayn, vil gerne med?" Jeg trak på skuldrene, det var nok ikke det, som jeg allermest ville. Hænge ud med Waliyha, havde jeg efterhånden fået overskud til. Hun var en sød pige, men hun var vel bare venner med mig, for at være venner med mig. Eller 'bedste veninde' med mig. "Koooom nu? Jeg vil have min bedste veninde med." Hun smilede - rigtig. Hvad sker der for det? Jeg trak igen på skulderne, "jeg er ikke humør til det.." Hun løftede det ene øjenbryn, og kiggede opmærksomt på mig. "Kom nu!!" Plage unge.. tsk. Jeg overgav mig bare, og nikkede langsomt. "YES! Zayn kooom!" Skreg Waliyha op, og sprang ud på Zayn. "Okay, hvornår kører vi?" Spurgte Zayn seriøst. Waliyha smilede, og kiggede afventende på mig. Jeg så jo hæslig ud. "Om en halv time?" Spurgte jeg, og de nikkede begge. Zayns blik var pludselig meget mystisk? Jeg løb op af trapperne, og hev mine stramme jeans op af min taske. Så hev jeg dem over røven. Jeg fandt en hvid top, som jeg tog udover bukserne. Så hev jeg min lilla lange cardigan over mine tykke arme.. Jeg var helt seriøst mega tyk. Jeg sukkede, og redte mit hår, så det sad glat ned over mig. Jeg fjernede mascaraen og puderet fra igår, også lagde jeg noget nyt. Jeg smilede falsk til spejlet, og gik så hen efter min telefon. - Ikke nogen hemmelighed, at det var en iPhone.. Hvordan jeg fik fandt i den, lad vær med at tænke på det. Jeg gik langsomt ned af trapperne, imens jeg svarede lidt på de beskeder jeg havde fået. Et par stykker fra drengene på skolen havde skrevet, også nogle af mine 'veninder'. Jeg var igang med at skrive en til min bror, da jeg gik ind i en. Jeg kiggede forstækket op, og mødte hans brune øjne. De borede sig ind i mine blå, og jeg fandt det ubehageligt. Jeg kiggede ned, men han løftede min hage op.

"Siger man ikke undskyld?" Spurgte han, og smilede drille artigt. Jeg kiggede flabet på ham, troede han jeg ville sige det ord? "Hvorfor, det burde være dig. Du stod i vejen." Jeg smilede flabet, og lagde en hånd på hans bryst. Jeg skubbede ham, et par centimeter tilbage, men han tog fandt i mit håndled, og lagde hænderne på væggen bag mig. Jeg var fanget imellem hans arme, som lå i min øjenkrog. - Eller jeg kunne se dem, i min øjenkrog. - Jeg løftede det ene øjenbryn, og jeg kunne se han tænkte sig om. Men over hvad? Han rystede på hovedet, og fangede bagefter mine øjne. Han lænede hovedet tættere på mit, og til sidst nåede han mit øre. "Siger man ikke undskyld, der var du kommer fra?" Hviskede han flabet i mit øre. Jeg rystede på hovedet, og skulle til at flytte mig, men hans krop blokrede. "Nej." Sagde jeg hårdt, og ville bare ønske, ar vi kunne komme videre her! Flyt dig dog.. "Jeg er klar!" Råbte Waliyha, ude fra køkkenet, og Zayn trådte straks tilbage. Jeg åndede lettet op, og trådte ned i mine beskidte all starts. Waliyha, og Zayn tog også sko og jakke på, og til sidst tog jeg jakken på. 

                                                                                    ***

Hele vejen ind til byen, havde Waliyha, og Zayn siddet og snakket om alt muligt. Og jeg sad bare bagi, og lukkede deres stemmer ud. Jeg rev min telefon op, af lommen da vi sad inde på cafeen. Jeg skrev en kort besked til min bror om, at jeg ikke vidste, hvornår jeg kom hjem. Resten af beskederne svarede jeg ikke på. - Jeg orkede ikke. En tjener kom hen til os, og smilede venligt.

"Hvad skulle det være?" Spurgte hun, og smilede stort til os alle. Waliyha sagde sine ordre, også Zayn. Da hun kom til mig, kiggede hun afventende på mig. Jeg kiggede kort på menu koret, og kiggede igen op. "En vand." Smilede jeg, og hun nikkede kort. "Ellers andet." Jeg rystede på hovedet, og hun forsvandt. Waliyha kiggede kort på mig, men snakkede så videre med Zayn. Jeg kiggede rundt, alle sad og spiste u-lækre sandwich, og jeg kan bare ikke forstå de spiser det.

"Loan?" Waliyha's stemme skar igennem mine tanker, og jeg kiggede med hævet øjenbryn på hende. "Jaa?" Spurgte jeg, og smilede falsk til hende. Hun rystede grinede på hovedet, og rejste sig så. Hun forsvandt ud på et af de der kundetoilet'er. Jeg rystede på hovedet, og kiggede over på Zayn. Vi sad faktisk lige præcis overfor hinanden, så da vores blik mødtes, var det lige ved øjnene. "Så Loan." Han kiggede mystisk på mig, og jeg hævede det ene øjenbryn. - noget jeg gør tit. - "Hvor kender du min søster fra?" Spurgte han en smule overbeskyttende, ikke flabet eller noget? "Skolen." Mumlede jeg kort, og kiggede ned på mine hænder. Han nikkede, og prøvede at fange mine øjne. Hvilke jeg ikke ville tillade. Waliyha slog sig igen ned ved siden af mig, de fik deres frokost og jeg min vand..

                                                                                  ***

Den var lidt over eftermiddag, og Waliyha, og jeg sad i stuen.. Jeg kedede mig rimlig meget, og Waliyha skrev med alle mulige. "Jeg har det!" Udbrød Waliyha, og jeg kiggede forskrækket på hende. "Vi holder fest i aften, her?! Er du med på den?" Jeg hævede det ene øjenbryn. "Hvem skulle komme så?" Spurgte jeg, og smilede falsk. "Du ved, alle fra skolen? Altså, dem vi gider.." Og det er så ingen Waliyha, jeg gider ingen! "Okay, men hvem ellers?" Hun tænkte kort, "for at gøre den mere vild ikke?" Jeg hævede det ene øjenbryn. "Så plager vi Zayn om, at få de andre i hans band til at komme! Så bliver festen sjov!" Udbrød hun glad, og jeg nikkede stille. "Godt i gør klar til den, og jeg beder folk om at komme.. Men så smutter jeg altså hjem nu Waliy.." Jeg kaldte hende nogengange Waliy.. Hun nikkede, og jeg rejste mig. "Hvornår skal vi sige?" Spurgte jeg, og sendte hende et falsk smil. "Klokken.. hm.. halv 9?" Jeg nikkede, det var måske lidt tidligt men what ever? "Okay, vi ses!" Sagde jeg friskt, jeg hentede min taske, og 2 minutter efter var jeg ude af hoveddøren. Der var koldt udenfor, og jeg skulle gå hjem. Jeg satte rask mine ben igang, og tog en smøg.. Det skulle nok blive en 'okay' aften..

                                                                                  __________________________

Undskylder det dårlige kapitel. Det er rettet igennem, men der kan stadig være fejl.

Men sæt på favorit, like og kommentarer, okay? dx'

//Vandged! *-:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...