Everything changes ~ One Direction

Loan Gilbert, er en 17 årig vild pige. Med hendes lyse hår, og blå øjne, lever hun med en masse ven:inder i skolen - hun er populær. Men det hele er en facade. Hun har det ikke godt, hun har dårlig selvtillid - hun hader hendes udseende, og hun sulter sig selv. Hendes mor drikker sig fuld hver dag, og hendes far forlod hende og hendes bror, da hun var 11. Med en bror, som hun næsten fortæller alt til, og en falsk bedste veninde, som helt bestemt er selve Zayn Maliks søster, lever hun hendes liv igennem. Hun ryger, og livet er en fest for hende. Hun ser utrolig glad ud, men indeni er hun knust. En dag overnatter hun hjemme ved den falske bedste veninde, og hvem møder hun i køkkenet om morgen? En fyr hun aldrig har mødt før, ændre hendes liv fuldstændig. Hun møder selve Zayn Malik, og han ændre hendes liv fuldkommen. Han vender op og ned på hendes følelser, og ødelægger hendes facade. Hvordan udvikler dette sig?
( Josefine skriver fra Zayns synsvinkel. Vandged skriver fra Loans.)

49Likes
28Kommentarer
6206Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Zayns synsvinkel:

 

 

Louis grinede højt over en eller anden lam joke, Niall lige havde fyret af. Jeg grinede lidt, men kun fordi Louis' grin er så specielt. Lige nu var jeg sammen med drengene, men jeg blev ikke ret meget længere, da jeg ville hjem til min familie. Vores manager havde lige givet os ferie, men dog kun en uge. Jeg elskede mit arbejde, men nogen gange kunne man godt få nok. Man savner sin familie, venner og alt muligt andet. Når Niall havde hjemve, snakkede vi allesammen med irske accenter, så kom han hurtigt i det gode humør igen. Det kan jeg så godt forstå, for vores accenter var virkelig dårlige. Folk der ikke vidste, at det var forsjov, ville nok tro vi gjorde grin med det. Jeg kom hurtigt ud af mine tanker, da Harry lige synes det kunne være sjovt, at kaste en pude i hovedet af mig. Jeg grinte lidt, men valgte så at kaste den tilbage. Jeg ramte ham lige i hovedet og han spillede død. Der gik ikke ret lang tid, så kunne man hører alle vores grin. Jeg grinte af og slog et kort blik på uret. Jeg kiggede ned på drengene igen og smilte skævt.

 

"Jeg bliver desværre nødt til at gå nu.." Jeg rejste mig op og Louis var den første til, at kramme mig farvel. Han gjorde det rigtig dramatisk og kyssede mig også lige på kinden. Han vidste godt vi ville se hinanden i morgen, men alle som kender Louis ved, at han elsker en scene. Han trak sig ud, da en ny overfaldte mig. Jeg kunne lige ane personens hår, som havde store krøller. Det kunne ikke være andre end Harry. Jeg lagde afslappet mine arme om ham, indtil han trak sig ud. Liam gav mig et roligt og kort kram og det var det jeg elskede ved ham. Han var så rolig. Jeg smilte og Niall var den sidste til at overfalde mig. Jeg mener seriøst overfalde. Jeg var ved at vælte, men det fik vi kun et godt grin over. Jeg gik hurtigt ud i gangen og tog mine halv slidte converse på, samt min dejlige varme jakke. Vejret var ikke så godt her i London, men jeg overlevede heldigvis. 

”Vi ses guys, husk jeg elsker jer!” Jeg åbnede døren og lige inden jeg lukkede den, kunne jeg hører alle deres svar. Jeg smilte for mig selv og fandt en cigaret frem. Jeg tændte den og tog et sug. Jeg kunne straks føle alt indeni mig slappe af. Alle folk tænker sikkert, det er dumt at ryge! Men hvis de bare vidste, hvor afslappende det faktisk er, så ville de også begynde på det. Jeg røg den færdig og smed den så på jorden. Jeg trådte hurtigt på den, så den ikke lige pludselig bare ville starte en brand. Ej, okay måske lidt urealistisk, men det er livet nogle gange. Jeg låste min sorte Range Rover op og satte mig ind. 

***

 

Jeg så hurtigt på mit sorte armbåndsur, inden jeg åbnede døren så stille som muligt. Men den knirkede dog lidt, selvom den faktisk var helt ny. Jeg gik hurtigt ind og den velkendte duft af hjem, ramte min næse. Jeg lukkede stille døren igen og låste den derefter, da der helst ikke skulle komme indbrud. Jeg smed mine sko i det sædvanlige hjørne, da jeg så to par stiletter stå midt i det hele. Jeg vidste det ene par var Waliyha’s, men jeg havde aldrig set de andre. Jeg havde dog tit hørt om en pige, som Waliyha tit tog i byen med. Jeg var selvfølgelig bange for at min dejlige søster, ville hænge ud med de forkerte personer en dag. Jeg sukkede for mig selv og begyndte at gå, da jeg gik ind i noget. Det gav en høj lyd og jeg var bange for jeg havde vækket nogen. Jeg bed mig blidt i underlæben, som var blevet en vane. Jeg kiggede til siden og så jeg var gået ind i et bord. Hvor dum kan man være? Jeg kunne hører trin på trappen, som fortsatte ud i køkkenet. Jeg blev straks nygerrig og ville tjekke det ud. Jeg kunne hører vandhanen blev tændt og skyndte mig ud for at se, hvem denne person var. Da jeg kom ud i køkkenet blev jeg dog overrasket. Det var ikke Waliyha, nogen af mine andre søskende, eller mine forældre. Nej, det var en pige med langt blond hår. Jeg studerede hende lidt, men valgte så at sige noget.

”Hej?” Min stemme var ikke særlig høj, men alligevel fik pigen et chok, da hun hoppede lidt. Jeg kunne se noget vådt på hendes trøje og kunne allerede se, at det var dumt at liste mig sådan ind på hende.

”Hey undskyld?” Jeg kiggede stadig på hende, denne gang med et skævt smil på læben. Jeg borede mine øjne ind i hendes, imens hun langsomt tjekkede mig ud. Jeg bed mig hurtigt i læben for tænk, hvis hun synes jeg var grim? Eller noget helt andet. Det ville være det værste. Jeg smilede dog stadig skævt.

”Hvem er du?” Kom det med en kold tone fra hende. Jeg kendte hende ikke, men jeg kunne allerede nu, bedømme at hun helt sikkert levede på en facade. Jeg glemte et kort øjeblik, hvad hun havde spurgt om, men huskede det hurtigt og kiggede på hende, med en lille panderynke.

”Du ved ikke hvem jeg er?” Jeg grinte lidt imens jeg spurgte, men så dog så hendes alvorlige ansigt. Det var dog alligevel lidt vildt at hun ikke vidste, hvem jeg var.

”Undskyld mig, men nej hvor skulle jeg kende dig fra?” Mumlede hun surt og snobbet, som gav mig et helt forkert første håndsindtryk af hende. Jeg fik lidt større øjne og kiggede bare underligt på hende. Det var dog en fordel, for så ville hun i det mindste ikke flippe helt ud. Jeg smilte skævt igen og valgte at svarer på hendes spørgsmål.

”Zayn? Zayn Malik?” Jeg kiggede mistænksom på hende. Hun nikkede dog kun stille, hvilket kun fik mig til at blive forvirret igen. ”One Direction?” Spurgte jeg hende om. Hun så dog bare ud til at blive mere og mere forvirret.

”Okay, jeg aner ikke hvem du er?” Svarede hun med samme stemme som før, indtil hendes øjne dog blev lidt større, som om hun lige havde vundet i lotto. ”Du aner ikke hvem jeg er?” Spurgte jeg forvirret og blev på en måde såret og glad på samme tid. Måske lidt sær sammenhæng, da det er to vidt forskellige ting. Hun nikkede dog og jeg pustede lydløst ud, selvom jeg ikke havde holdt vejret.

”Jo har lige tænkt mig om. Du er Waliyha’s bror.” Grinede hun, selvom jeg ikke kunne se det sjovt i det. Det lød dog ikke helt ægte, men det tænkte jeg ikke mere over. Hun smilede flabet, hvilket jeg bare smilte sødt over. Mit smil ville få flere pigehjerter til at smelte, men det så ikke helt ud til at virke på hende. Jeg vidste stadig ikke hvem denne pige var, men hun var smuk. ”Og du er?” Spurgte jeg og prøvede at efterligne hendes stemme. Hun trak dog bare på skuldrene, hvilket irriterede mig en smule, men jeg skjulte det dog. ”En du ikke kender?” Sagde hun flabet, hvilket bare fik mig til at svarer ligeså flabet tilbage.

”Sjovt nok, var det derfor jeg spurgte!” Grinte jeg lidt lavt, da jeg stadig ikke ville vække nogen. Hun rystede dog bare på hovedet og jeg kunne se hun åbnede munden. ”Jeg er Waliyha’s bedste veninde.” Svarede hun rimelig flabet, hvilket fik noget indeni mig til at røre på sig. Hun tog et par skridt hen imod mig, hvilket gjorde mig en smule nervøs. Jeg vidste det dog ikke, da jeg ikke ville fremstå som svag. ”Du har gjort mig våd og forskrækket.” Hun stod nu helt tæt på mig og jeg åndede hende lige i panden. Hun bevægede sin finger stille på mit bryst og kærtegnede blidt min trøje, hvilket fik mit hjerte til at slå en tand hurtigere.

”Hævn, siger jeg bare.” Sagde hun flabet, imens hun smilte skævt. Det så, som alle de andre, ikke så ægte ud. ”Men ellers, ej.. rart at møde dig Za-Zayn. – Eller noget.” Smilte hun flabet og lagde en hånd på min skulder. Jeg smilte stort og hun rykkede mig til siden, så hun kunne fortsætte ind i stuen. Der hvor hun havde rørt mig på skulderen, var det som om min hud brændte. Jeg løftede op i mit ærme og sikrede mig, at det faktisk ikke brændte for real, hvilket det selvfølgelig ikke gjorde. Jeg kunne stadig dufte hendes, ifølge min smag, lidt for stærke parfume. Den gik lige op i næsen på en og man vil kunne dufte hende på afstand. Jeg smilte og vendte mig om. Jeg gik ind i stuen og kiggede på hende.

”Godnat Waliyha’s bedste veninde.” Sagde jeg stille til hende og gik så op af trapperne. Jeg fandt mit værelse og gik derind. Min seng stod i hjørnet med et vindue, så man kunne se udover hele London. Jeg tog min trøje af og bagefter mine bukser. Jeg gik ud på mit eget badeværelse og børstede tænder. Jeg smilte til mig selv i spejlet og kiggede på mig selv i lidt tid. Så valgte jeg dog at gå ind i seng. Jeg slukkede alt lyset og lagde mig ned i min bløde dobbeltseng. Den aften faldte jeg i søvn med Waliyha’s bedste veninde i tankerne. 

___________________________________

Håber ikke jeg skuffer jer!<3 Undskyld for fejl i tid eller bare generelt fejl! 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...