Vampires don't lie

Det er nu svært at beslutte sig. Mit liv er noget rod. Det har det nu altid været. Jeg ville ønske at jeg var mig selv. At jeg ikke behøver at være en anden for at blive accepteret, og nu...ja nu står jeg overfor den sværeste beslutning i mit liv. En beslutning der vil ændre alt.

17Likes
8Kommentarer
2176Visninger
AA

7. Kapitel 7

 

Jeg kunne genkende de øjne, de var flotte og brune, det var Shilas øjne, hvor var jeg.

Jeg prøvede at rejse mig men der lå en ring af noget, rundt om mig som jeg ikke kunne klare.

Jeg blev forvirret og gik i panik, hvorfor stod Shilas bare der og kiggede, han skulle jo hjælpe mig!.

Måske var det ham der havde lagt mig ind i den her cirkel, men hvorfor, jeg ville væk jeg ville ikke være her, jeg lå på en kirkegård, Shilas stod over ved siden af mig og gad ikke hjælpe, hvad var det for noget?.

”Slip mig fri!, jeg vil ikke være her slip mig fri Shilas!”. Råbte jeg

men han kiggede bare, og sagde ikke noget, jeg kunne ikke huske hvad der var sket dagen før, måske havde jeg sagt noget til ham, jeg ved det ikke, men nu skulle han altså bare slippe mig fri.

Jeg begyndte at græde, det var meget ubehageligt, og jeg kunne se på ham, at han havde svært ved at se mig ligge der, og ikke have det godt, og jeg var heldig, for han hjalp mig, på en eller anden måde.

Da jeg kom op at stå på benene var jeg bare rasende, han troede sikkert at vi var kvit men efter min mening manglede jeg stadig en del hævn, jeg gav ham en lussing og skubbede ham ned i ringen, så han ikke kunne komme op.

”Hvad laver du, jeg troede vi var kvit!” råbte han og han så ud til at være meget forvirret.

”Ikke en skid vi er, jeg er ikke færdig med dig!” sagde jeg og sparkede sten i hovedet på ham.

Jeg løb væk, væk fra kirkegården.

 

Regnen slog mod mit hoved, jeg blev våd, meget våd. Snart var jeg gennemblødt, min sorte kjole var ødelagt og mit hår var glat og glansløst. Jeg satte mig på en sten og tænkte:

Hvad skulle jeg gøre med mit liv, det var nu svært at beslutte sig, mit liv var noget rod, det havde det nu altid været, jeg ville ønske at jeg var mig selv, at jeg ikke skulle være en anden for at folk skulle kunne synes godt om mig, og nu...ja nu stod jeg overfor den sværeste beslutning i mit liv.

Shilas var ikke en del af mig mere, jeg var en morder, det var rigtigt hvad han havde sagt jeg var et monster!.

Mine øjne fyldte sig med vand igen, og jeg kunne ikke holde det tilbage, jeg kunne ikke lide mig selv, bare jeg ikke var nogen vampyr, bare jeg ikke havde mødt Shilas så ville alt have været perfekt. Men jeg kunne ikke bare spole tiden tilbage nej....jeg kunne ingen ting.

Pludselig hørte jeg nogen fodtrin, det kunne jeg høre på nogle blade, jeg kunne høre at de var langt væk,og jeg kunne høre nogle politimænd snakke, men jeg kunne mærke at det ville føre til noget dårligt hvis jeg ikke flygtede.

Så jeg begyndte at løbe og nu kom lydene tættere på, og jeg kunne også høre hunde gø.

Og desværre efter kort tid var hundene lige bag mig, og deres ejer, jeg var et godt stykke væk fra politimændene, men hundene var ganske tæt på, pludselig kunne jeg ikke mærke mit ben, jeg kiggede ned og så en sølvkugle sidde fast i mit ben,( vampyrer kan ikke tåle sølvkugler eller sølv for den sags skyld) jeg var lam og kunne ikke mærke det, hundene overfaldt mig og jeg kunne se blodet i deres øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...