Vampires don't lie

Det er nu svært at beslutte sig. Mit liv er noget rod. Det har det nu altid været. Jeg ville ønske at jeg var mig selv. At jeg ikke behøver at være en anden for at blive accepteret, og nu...ja nu står jeg overfor den sværeste beslutning i mit liv. En beslutning der vil ændre alt.

17Likes
8Kommentarer
2189Visninger
AA

6. Kapitel 6

 

Jeg stod foran mit spejl og beundrede mig selv, skulle jeg virkelig tage med til det skolebal.

Nej...jeg ville sikkert blive mobbet eller ville jeg?, hmmm..... hvor var det svært.

Jeg tøffede over til mit klædeskab, åbnede det og kiggede på mine kjoler.

Der var en: Sort lårkort kjole, med palietter på.

En gul lang en med tyld på, og hvor jeg engang havde klippet ærmerne af.

Og så var der en rød mørk rosa knæ kort kjole, den havde tyld og palietter på og så var den lavet af silke, der var ingen ærmer så den skulle åbenbart sidde fast omkring bryst taljen.

Den ville passe rigtig godt til mit røde bølgede lange hår.

 

Og så besluttede jeg mig, jeg tog med til det bal, Alexa ville nok også være der så det ville nok ikke være så galt, men det værste var, at hun ikke vidste at hende bedste veninde var død, og at personen der havde dræbt hende var mig.

 

Mit hår lod jeg hænge, men satte mit pandehår op med to hårnåle.

Jeg tog Alyssas røde højhælede sko på.

Nu var jeg klar til skolebal.

 

Da jeg ankom var der mange mennesker, det var et skolebal for 8 og 9ende. Så Alexa ville nok også være der, men hun var ingen steder at se.

Da der var gået to timer, gik Amy fra min klasse op på scenen og tog fat i mikrofonen.

”Er der nogen af jer festaber der har mod på at synge, her op på scenen?” sagde hun.

Der blev helt stille, ikke en lyd var der. Rampelyset kørte rundt og lyste pludselig på mig.

Og uden at brokke mig gik jeg stille op på scenen og tog fat i mikrofonen.

Folk buede af mig, men det tog jeg mig ikke af, jeg havde faktisk ikke noget imod det.

Og så begyndte jeg ellers at synge jeg sang nok meget godt for alle var helt stille, og der var ikke nogen der buede.

men ordene i sangen beskrev ret meget fra noget af mit liv.

Sangen hed ”Cry” og var skrevet Rihanna.

 

This time was different

Felt like i was just a victim

And i cut me like a knife

When you walked out of my life”.....

 

Pludselig så jeg at på første række stod LOGAN! Ham der havde kørt Makayla ned.

Uh jeg blev vred kunne jeg mærke,vi fik øjenkontakt, og jeg stoppede med at synge.

Amy kom op på scenen men jeg skuppede hende ned, og så begyndte alle ellers at snakke i munden på hinanden, Logan og mig blev ved med at have øjenkontakt.

Og så skete det, jeg tog ham i kraven og hev ham op, så han så ned på mig.

Alle var måløse og jeg kunne se deres frygt i deres øjne.

Jeg holdte stadig fast i kraven på Logan, og han var bange.

Jeg sænkede ham ned til mit ansigt og viskede til ham:

”Du er færdig”

Jeg smed ham med hovedet først ned i gulvet, og han ømmede sig.

Alle menneskerne begyndte at styrte hen mod dørene imens de fleste skreg.

Men nej jeg var ikke færdig med dem, Logans blob fik mig helt op i 6 gear og jeg blev helt vild efter blod, der ville kunne løbe i min mund.

På 2 sekunder havde jeg allerede nået at spærre de tre første døre af, Jeg vendte mig om for at kigge på den sidste, og så at Logan havde rejst sig op og var styrtet ud af døren, Og jeg løb selvfølgelig efter ham. Da jeg var nået hen på den anden side af døren, smadrede jeg låsen, klemte den hårdt og løb efter Logan ud på toilettet.

Da jeg kom der ud var der helt stille, jeg sparkede den første op men der var ikke nogen,

heller ikke den 2, men da jeg sparkede til den 3 sad han der, tårer løb ned af hans kinder.

”Du må ikke dræbe mig” Sagde han.

”Beklager Logan jeg har intet valg” hviskede jeg.

Jeg sendte hans hoved ned i toiletvandet og lod ham drukne.

Jeg vidste udmærket godt at det var dumt og forkert, men jeg kunne ikke styre mig.

 

Da jeg kom ind i salen igen jagede jeg dem alle sammen, og dræbte dem en efter en, hurtigt og enkelt. Til sidst lå alle ligene rundt omkring mig. Jeg begyndte at græde, jeg var et monster, hvorfor?!. Ud af min øjenkrog så jeg pludselig en pige der lå og græd, hun var ved at dø, det kunne jeg godt se. Måske skulle jeg give hende en chance som vampyr, det var da det mindste jeg kunne gøre. Jeg gik hen til hende, og satte mig knæ ved siden af hende, jeg skulle til at bide tænderne i hende, da en stemme sagde noget til mig, jeg vendte mig om og så Shilas, han kiggede såret og uforstående på mig og sagde.

”Hvad har du gang i!”.

Jeg var tavs, jeg var stadig sur på ham. Vi sagde begge to ikke noget i lang tid, men stod bare og kiggede ind i hinandens øjne, måske var det nu, måske blev vi gode venner igen men nej, for så sagde han noget mer, og jeg kunne heller ikke forstå det, han sagde:

”Hvad er der sket med dig?,

”Du gjorde mig til vampyr, Shilas. Det er hvad der skete.

Han tog hånden op som om han skulle vinke, men det skulle han ikke, jeg fulgte med i hans bevægelse, jeg rørte mig ikke ud af stedet. Og før jeg vidste af det havde hans hånd ramt mig i hovedet og alt var blevet sort.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...