Vampires don't lie

Det er nu svært at beslutte sig. Mit liv er noget rod. Det har det nu altid været. Jeg ville ønske at jeg var mig selv. At jeg ikke behøver at være en anden for at blive accepteret, og nu...ja nu står jeg overfor den sværeste beslutning i mit liv. En beslutning der vil ændre alt.

17Likes
8Kommentarer
2244Visninger
AA

5. kapitel 5

 

Det var en søndag, og begravelsen var slut for nogle timer siden.

Nu lå min veninde der, under den gravsten og var død.

Jeg var sur, jeg var vred og havde lyst til at smide med alt.

Hvis jeg bare vidste hvem der havde dræbt hende, skulle han eller hun få med mig og bestille.

Jeg lagde en blomst og traskede surt afsted, jeg ville hævne mig, og ingen ville kunne stå i vejen for mig nu.

 

Næste dag i skolen, så jeg Shilas stå at snakke med nogen af drengene.

”Lilly?!”.

Var der en der sagde, jeg vendte mig om og så Alexa kom gående imod mig, hun var min plejesøsters bedste veninde, Alexa var et år ældre en grace (min plejesøster), så Alexa var ligeså gammel som mig.

”Hej har du hørt at der er en pige der er blevet kørt ned, her sidste søndag” sagde Alexa og så alvorlig ud.

”Ja jeg har hørt om det, pigen hed Makayla og var min bedste veninde, jeg så dødsfaldet” sagde jeg.

”Ej det er jeg ked af at høre, du kan bare komme til mig hvis der er noget ikke?” sagde hun, og lagde en hånd på min skulder.

Jeg nikkede og så gik hun.

Pludselig var der noget der opfangede min hørelse, men jeg kunne ikke høre hvor det kom fra, men nu kunne jeg se det.

En flok piger stod helt nede i den anden ende af gangen og snakkede, jeg kunne tydeligt høre hvad de sagde, men så sagde de noget omkring Makaylas dødsfald.

”Ej jeg tror det er Logan fra niendeklassen der har kørt hende der pigen ned” var der en af dem der sagde.

Jeg kunne mærke en vrede igennem min krop, og jeg havde det som om at ham Logan bare ikke skulle leve.

Jeg løb, jeg var ked af det, jeg kunne ikke klare det mere, jeg løb lige forbi Shilas, og selvfølgelig skulle han løbe efter. Jeg løb hurtigere og hurtigere, men han indhentede mig, han tog fat i min arm, og stoppede mig.

”Lad mig være!” råbte jeg og vred mig fri.

Wow jeg var åbenbart blevet virkelig stærk, siden jeg kunne vride mig ud af hans stærke hånd.

På vejen hjem tænkte jeg.

Jeg ville have hævn, jeg vil såre alle dem der har gjort mig fortræd, og jeg vil gøre det enkelt og smertefuldt.

 

Da jeg kom ind af døren kom min plejefar hen til mig og sagde:

”Sagde jeg ikke til dig at du skulle rydde dit værelse op Lilly, sagde han vredt.

Jeg kiggede bare på ham, jeg begyndte og gå op af trappen da jeg hørte ham sige et ord jeg ikke kun lide:

”Pattebarn”

Og det gik lige ind som et stik i hjertet, jeg blev smadder vred, og så råbte jeg:

”Fuck dig, lad fanden tage dig, du kan rende mig!”

Og så blev han selvfølgelig smadder sur. jeg løb op for enden af trappen med ham lige i hælene.

Da han var på vej op skubbede jeg til ham, så han rullede ned af trappen og fik hul i hovedet, blodet strømmede ud, og det var svært at styre sig.

”Stop nu Lilly, lad nu være, jeg ved du kan. Tænkte jeg.

Men nej, for på 3 sekunder sad jeg på knæ ved siden af ham og suede hans blod, han mistede for meget og døede.

Jeg brød ud i gråd og tog fat i hans lig, jeg begravede det i skoven og sad ved siden af graven i et stykke tid, jeg var en dræber, jeg ville ikke være en dræber.

 

Da jeg kom hjem igen stod min plejemor i køknet og græd.

”Lilly ved du hvor Caleb er, der er blod på trappen” sagde hun og græd endnu mere.

”Jeg ved hvor han er” sagde jeg og gik tættere på.

”Hvor, hvor er han Lilly sig det!” råbte hun og tog fat i mine skuldre.

”Nej, det vil jeg ikke, først skal du give mig alt det du skylder mig tilbage!....NU!” råbte jeg.

”Det kan jeg da ikke, lad være med det pjat, og sig hvor han er, ellers for du stuarest i et år!” sagde hun.

”Du kan ikke tvinge mig Alyssa” sagde jeg og lagde armene over kors.

Hun gik hen til mig, tog fat ved min hals og råbte ind i mit hoved:

”SIG DET SÅ FORPULDE MØGUNGE!”.

Jeg sparkede hende i maven og hun lande ned på gulvet, hun så overrasket ud, men sammentidig så det også ud som om hun havde meget ondt.

”Hvad tænker du på?!” råbte hun smertefuldt og prøvede at rejse sig op.

”Det du har fortjent!” sagde jeg og gik tættere på og bed hende.

”NEJ!” Kom Grace skrigenede inde fra stuen af.

Hun havde åbenbart fulgt med i det hele. Jeg kiggede på hende, hun græd.

Jeg kunne lade hende vide min hemmelighed, og jeg vidste hun ikke ville kunne holde på det hvis jeg fortalte hende det. Og jeg ville ikke dræbe flere, men jeg blev nød til det.

”Du må ikke dræbe mig Lilly, jeg skal nok love at holde min mund”. Græd hun.

”Jeg kan ikke lade dig vide min hemmelighed” sagde jeg og gik tættere på hende”

Men måske havde hun ret, jeg kunne jo ikke bare dræbe en jeg elskede.

”Okay” sagde jeg og lænede mig frem.

Hun lukkede øjnene og jeg bed fast, hun skreg, hun ville tro hun ville vågne op igen, men jeg kunne ikke få mig selv til det, det var for svært.

Jeg gjorde det forkerte det ved jeg godt, men jeg var nød til det, og nu stod jeg der helt alene uden nogen at tage mig til, mine plejeforældre, min plejesøster og min Bedste veninde var død, og jeg ville ikke snakke med Shilas, jeg var sur på ham.

Men det var som om at det jeg havde gjort var godt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...