den mystiske dreng

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2015
  • Status: Færdig
Rubin er en 16 årig pige, der en aften møde en dreng som reder hende fra at blive voldtaget. men hvem er han, og hvad er det for en hemmelighed han gemmer på - undskyld hvis der er nogle små stave fejl eller hvis kommaerne og punktummerne ikke sidder lige i skabet-

15Likes
11Kommentarer
2898Visninger
AA

15. hovedløs

Gabels svage åndedræt, var næsten blevet til nogle svage hiv efter luft. En rød plet havde bredt sig til hele hans bryst, og livet i hans øjne ar lige så stille ved at forsvinde, men han havde stadig et smil på læberne. ”Jeg håbede ikke at ende sådan her, men at se dig en sidste gang var det hele vær” hviskede han, og hæv derefter efter sit vejer igen. En tåre trillede ned ad min kind, imens jeg langsomt så livet forsvinde fra hans krop.

Det kunne ikke passe. Det kunne ikke ende sådan her. Det var meningen at han skulle redde mig og Melissa, og derefter skulle vi være sammen, men det hele gik galt på grund af.. på grund af.. på grund af Magdalena!

Mine øjne fløj rundt i håb om at finde hende. Hun stod ikke så langt væk, og lænede sig op ad et træ. ”Hvor rørende. Nu skynd dig hellere at sige farvel inden han forsvinder” sagde hun med en snerren. Jeg rejste mig op, og gik lige hen til hende. Selvom jeg vidste at hun var meget stærkere end mig, så havde jeg intet at miste. Gabel havde hun jo allerede taget fra mig, eller ikke endnu. 

”Red ham! Jeg ved du kan, så red ham!” råbte jeg, og tårrene strømmede nu ned at kinderne på mig.

”Hvorfor skulle jeg dog det? får jeg noget ud af det?” sagde hun, og løftede det ene øjenbryn. Jeg var kommet helt hen til hende nu.

”Hvis han dør, vil hans mor og far ikke helme før du er død, og du vil aldrig blive dronning, eller hvad du nu vil over Leni dalen,” sagde jeg og holdte en kort pause, hvor jeg tog mod til mig, ”Tag mig i stedet. Gabel vil være til at overtale, til måske at overlade Leni dalen til dig, hvis han kan få mig til gengæld” mine stemme var ved at dø hen til sidst, og jeg syntes at den ikke lød så modig som jeg ville have den til.

”Nå så det er det du vil,” hendes stemme blev giftig,” Tja, lad mig lige se. Vælge imellem at se Gabel dø en smertefuld død, eller lade ham overleve.. Nej, intet er bedre end det jeg ser lige nu” hun grinte et ondt, og skarpt grin. Hvordan kunne hun sige det? hvordan kunne hun nyde at se folk lide?

”Ved du hvad? Jeg tror slet ikke at du nyder det her. Du vil helst bare have retfærdighed” sagde jeg uden at vide hvad jeg mente. ”Det var Gabels far der slog, din far ihjel var det ikke? I den første krig om Leni dalen? Du vil bare have ham til at føle den samme smerte du følte da du mistede din far” min mund var for hurtig til at min hjerne kunne følge med, så jeg forstod kun halvdelen af det jeg lige dage, men jeg kunne se at der var et eller andet i Magdalenas øjne der vidste at det jeg lige havde sagt var sandt.

”Jeg ved ikke hvad du taler om,” hun rystede på hovedet,” Når Gabel vil kongen og dronningen være for svage til at kunne beskytte sig mod kattene, og derved vil kattene kunne herske over Leni dalen igen” hendes stemme var igen blevet stærk og myndig.

Jeg rystede på hovedet, og kom i tanke om Melissa! Hvor var hun? Jeg kiggede mig rundt, og kunne ikke få øje på hende nogen steder, men da jeg kiggede hen på Magdalena igen, så jeg Melissa gå hen imod hende bagfra. I hendes hånd holdte hun Gabels sværd. Han måtte havde tabt det. Melissa så helt færdig ud, og ud som om hun var helt kvæstet, men hun fik dog stadig kræfterne til at kunne løfte sværdet. Hendes øjne mødtes med mine, og jeg kunne se hvad det var hun havde tænkt sig.

”Nu hjælper du Gabel, ellers dræber jeg dig” sagde jeg, og gjorde tegn til Melissa at hun lige skulle vente i nogle sekunder mere. ”HA dig dræbe mig, du vil ikke kunne komme i nærheden af mig” grinte hun, og så hånligt på mig. ”Det var synd” sagde jeg, og gjorde tegn til Melissa og at hun skulle gøre det nu.

Hun svang sværdet op lige for Magdalenas hals, og lod den hvile der. ”Nu redder du Gabel, ellers har du ikke et hoved fast til din krop mere” jeg hadede at skulle være så ondskabsfuld, men det var nødvendigt i visse tider. Magdalena så forfærdet på mig. ”Hvordan, hvordan kan hun gøre det jeg har sat en forbandelse over din lille veninde. Det burde være umuligt for hende at bevæge sig” sagde hun imens hun var helt stiv i hele sin krop.

Så var det derfor hun havde haft så svært ved at gå. ”Nu bare red Gabel, go så skal jeg nok sige til hende at hun skal skåne dit liv” jeg havde nu ikke tænkt mig at skåne hende, men ellers ville hun jo aldrig redde Gabel, og tiden var ved at slippe fra os.

”Okay, okay, jeg redder ham” sagde hun, og løftede sine hænder, og lukkede sine øjne. Hun mumlede en lille formular, og åbnede så sine øjne. ”SÅ er du så glad, og få din veninde til at fjerne sig” sagde hun, og skulede til Melissa.

Jeg løb hen til Gabel for at se om han virkelig var blevet rask. Hans vejretrækning var ved at blive stabil, og det røde blodplet der havde været på hans bryst, var ved at størkne. Jeg kiggede op. ”Bare gør det Melissa” sagde jeg, og jeg vidste hvad hun så ville gøre. Magdalena slappede hurtigt af i alle sine kropsdele, og sukkede, som om hun havde holdt vejret i al den tid. Men det skulle hun ikke komme til at nyde længe. Melissa strammede hurtigt grebet om sværdet, og lukkede øjnene imens den ulækre lyd af Magdalenas hoved der blev skåret af, var der. Hendes hoved landede med et bump på jorden, imens hendes krop faldt livsløst til jorden.

”Gabel! Gabel! Kan du høre mig?” spurgte jeg langsomt, og ventede i spænding, på at han skulle svare. ”Hej” hans stemme var så svag, at jeg knap kunne tro at det var min Gabel, men han var her og han var i live.

 

______________________________________________________________________

Så er den snart færdig, og jeg har snart arbejdet på den i et år. Det sidste afsnit bliver det næste. Men ikke mere tristhed om det.

- stekt finger

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...