Dit eget lille eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2012
  • Opdateret: 2 nov. 2012
  • Status: Færdig
En hel ny slags historie, hvor DU bestemmer slutningen!
~ Den er skrevet fra en piges syn. Undskyld hvis du er en dreng :I ~
Jeg vil gerne høre hvor i døde, så husk at skriv en kommentar!
Og husk at sætte den på favorit, så I ved hvornår eventyret fortsætter!

88Likes
112Kommentarer
7679Visninger
AA

10. 9

"Vi kunne lave en kjole ud af de der blade og noget græs?"  siger du spørgende, og nikker mod de store blade, og det lange græs.

"Glimrende idé! Hvor er det godt jeg har mødt dig."

Du ryster på hovedet ad hende. Godt nok er hun rødhåret, men hun opfører sig nu mere blond.

"Kan du egentlig fortælle mig hvor jeg er?" spørger du endelig,  mens i samler blade og flår græs ud af jordbunden.

"Ved stranden selvfølgelig!" Du ryster på hovedet ad hendes svar. Nu har du håbet så længe på at finde et menneske, og så er det selvfølgelig en hjernedød prinsesse.

"Jeg mener i hvilket... land." omformulerer du dig. Hun ser igen forvirret ud, og rynker brynene.

"Det ved jeg faktisk ikke. Jeg er lige selv blevet menneske, trods alt." Aha. Selvfølgelig. Du fatter slet ingenting, og tårerne er ved at komme igen. Du er bare så frustreret, og nu er du i gang med at lave en kjole! Helt seriøst!

Du begynder at prikke hul i bladene, og binde græsstråene sammen. Så binder du bladene sammen, indtil Ariel bærer en lille kjole der går hende til knæene.

Så går videre mod havet, hen til en hytte. Den er lavet af sten, og langt mere civiliseret end det du har set indtil videre, med sin moderne, strømlinede indretning.

En mand står i hjørnet, og giver Ariel et kæmpe kram. Så får han øje på dig.

"Eh, hvem er du? Og hvad laver du her?"

Du synes det er pænt pinligt, men svarer så.

"Jo, eh. Jeg var på besøg hos min mormor, og så landede jeg pludselig...her..." Han stirrer forundrende på dig, og du kigger ned i jorden.

"Tja.. Jeg tænkte om du måske vidste noget? Altså hvor jeg er og hvordan jeg kommer hjem..." Du prøver at mønstre et smil.

Men han ryster, til din store skuffelse, bare på hovedet.

"Jeg ved ikke hvordan du kommer hjem, desværre. Der er kun en der kunne, men han har ikke lyst."

"Rumleskaft" tilføjer han, efter at have sit dit forvirrede ansigtsudtryk.

"Men jeg kan fortælle dig hvor du er." siger han, og prøver at være hjælpsom.

Jo tak, du har jo regnet ud at du er i en eller anden Eventyrverden.

"Du er i landet Langt Langt Borte!" Han ser næsten stolt ud, men du sukker bare dybt. Måske er det 1. april, og din familie er kommet til Jylland for at lave en joke. En kæmpe, livsfarlig, ikke særlig sjov joke involverende nogle virkelig dygtige skuespillere. Eller måske den svampe suppe mormor havde lavet i går indeholdt Magic Mushrooms?

Han ser på dit fortabte ansigtsudtryk.

"Du kan prøve at spørge Gepetto, han er ret klog. Bare gå videre i den retning, hans værksted er ikke til at overse" siger han og du nikker.

"Tusind tak." .

Prinsen ser ikke særlig prinse-agtig ud, med sine badeshorts og solbrune ansigt. Nå ja, selv prinser tager vel fri for at være sammen med deres kæreste. Som tilfældigvis er en havfrue.

Du nikker mod det forelskede kærestepar.

"Farvel." Og så går du igen.

Du er stadig træt, og tager en gang imellem en bid af det æble som Ariel gav dig med, før du forlod dem. Efter omkring en halv time, er du fuldstændig udmattet. På en lidt højerestående klippe, er endnu et hus placeret, lavet af robuste træbrædder. Du klatrer lidt op, hen til "Velkommen" dørmåtten, og banker forsigtigt på.

En ældre udseende, gråhåret mand åbner døren, og ser på dig. Han er lidt lavere end dig. 

"Er du Gepetto?" spørger du forsigtigt.

"Ja, det er skam mig. Kom indenfor, kom indenfor!" siger han venligsindet.

I hans hus er det et stort virvar af træbrædder, søm og andre diverse ting som du ikke helt kan navngive.

Du sætter dig på en lænestol foran en pejs, hvor ilden knitrer, og varmer stuen. Gepetto bringer dig en kop te, og for første gang i lang tid, slapper du af.

"Nå, fortæl mig så. Ingen kommer herhen, uden et problem. Hvad er dit?"

Og så begynder du at fortælle. Du fortæller om dit besøg, om loftet, og om alt andet. Da du endelig er færdig, nikker Gepetto.

"Ja, det er problematisk... Jeg ville gå til slottet, hvis jeg var dig. De har alle mulige magiske dimser og dutter, der kan få dig væk herfra." Du nikker og sukker. Lige i det øjeblik kommer der noget svirrende, til Gepettos øre. En ildflue? En meget stor og gylden én, i hvert fald.

Gepetto virker pludselig helt overrasket, og gør store øjne.

"Javel!" Så rejser han sig op, og den lille gyldne prik flyver væk. 

Hurtigt snupper han to tykke jakker, der ligger på bordet, og et hårdt udseende brød.

"Vi må skynde os! Klokkeblomst har lige advaret os mod et af Kaptajn Klos bombardementer!", siger han, og trækker dig op. Kaptajn Klo? Klokkeblomst? BOMBARDEMENTER?

Det tegner ikke godt, og du skynder dig op. Lige et splitsekund for sent, da den første mindre kanonkugle rammer huset, og blæser hele kaminen, og dens væg væk.

"Wow!" udbryder du. Først da, mærker du en skærende smerte i dit ben. Du skal til at flytte dig, da du ser at din kjole sidder fast i murbrokkerne. Gepetto løber mod dig, for at hjælpe, men BAM endnu en kanonkugle.

Og denne gang rammer den dig.

Snip, snap, snude, så er den historie ude.

***

Jeg tror næsten ikke på, at du er kommet så langt, uden at snyde. Så du burde vide hvad du skal gøre nu....

Peter Pan, Pinocchio, Den lille havfrue

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...