Dit eget lille eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2012
  • Opdateret: 2 nov. 2012
  • Status: Færdig
En hel ny slags historie, hvor DU bestemmer slutningen!
~ Den er skrevet fra en piges syn. Undskyld hvis du er en dreng :I ~
Jeg vil gerne høre hvor i døde, så husk at skriv en kommentar!
Og husk at sætte den på favorit, så I ved hvornår eventyret fortsætter!

88Likes
112Kommentarer
7679Visninger
AA

8. 7

Du samler dit spyt i munden, og sender en ordentlig klat på heksen. Hun bliver pænt overrasket, og lader dig falde. Som sidste kraftanstrengelse rejser du dig, og skubber hende ind i hytten, hvorefter du lukker døren. Den gamle kone er godt nok heks, men hendes ryg er ikke den yngste, og du hører et foruroligende "knak", lige inden du smækker døren i.

Et kort sekund overvejer du at smide hende i ovnen, ligesom eventyret, men du lever ikke i en bog, eller film, så du er rædselsslagen. Godt nok er hun ond, men hun er, det har du været nød til at se i øjnene, virkelig. Og du ville aldrig kunne dræbe nogen!

Så du skynder dig bare, og løber væk, der hvor du tror stien er.

Endelig stopper du op, og beslutter at heksen nok har bedre at tage sig for, end at jage hendes aftensmad.

Forpustet læner du dig op ad et træ, og er ufattelig glad for at du fik fat i de sko. På ingen måde, ville du kunne have løbet med bare fødder! Selv med de grove træsko på, fik du irriterende grannåle i skoene, der stadig stikker dig.

Pludselig hører du nogen til højre for dig snakke. Du vender dig om og stirrer lige i de runde, røde øjne af en kanin. Og en yderst civiliseret én, ser det ud til. For den bærer vest og lommeur!

"Åh gud nej! Please sig ikke, at du nu kan snakke?" udbryder du. Det er simpelthen for meget, og du længes efter din lune dyne, og behagelige pyjamas.

Kaninen ser fornærmet ud i ansigtet, hvilket overrasker dig, da du aldrig har set en kanin se fornærmet ud.

"Hvorfor skulle jeg da ikke det?" spørger han. Det er en han, kan du nu genkende.

Du sukker og begraver dit ansigt i dine hænder, mens en tåre triller ned ad din kind. Du er forvirret og bundulykkelig.

Du tager en dyb indånding, og vender dig igen mod haren, der ser på dig med et granskende ansigtsudtryk. Sjovt, hvor menneskelig den er. Du kan gætte dig frem til hvem det her skal forestille, det er ikke svært. Dine tanker har faret rundt for at gætte hvilket er hvad, siden du genkendte Hans og Grete. Ikke så svært at gætte, faktisk.

"Hvad vil du?" spørger du tvært, for du føler dig ikke særlig lykkelig.

Kaninen glor stadig på dig, tager så sit ur frem og svarer.

"Du skal hjælpe Odette! Hun sidder fast med sine fjer i søen! Kom nu, vi må skynde os!"

Odette? FJER? Du gransker din hjerne, men du kan ikke komme i tanke om hvor det kommer fra.

Haren løfter et øjebryn, hvis det da er muligt, og siger så.

"Hvis du da overhovedet vil hjælpe?"

Egentlig vil du hjem. Men der er den der pokkers eventyrlyst, og halvt tænker du, at det jo alligevel må være en drøm. Bare en meget realistisk én.

Lige da du tænker om det, kommer der en pige vandrende. Hun er måske to år ældre end dig, og har rødt, løs hår. Og så er hun splitternøgen.

Hendes proportioner er prinsesse perfekte, og hun går usikkert omkring. Egentlig meget smuk. Lige så smuk som en prinsesse. Det går op for dig, hvem denne eventyrsperson er.

Du sukker dybt, og kalder på hende.

"Ariel, hvad laver du?"

Hvorfor er det altid dig der skal ske sådan noget for! Du bad jo ikke om at blive trukket ned i en eller anden livsfarlig eventyrverden, og møde talende kaniner og nøgne havfrue-menneske-prinsesser.

Ariel vender sig forvirret om.

"Snakker du til mig? Jeg er på vej til prinsen" hun virker overraskende glad. Du kommer i tanke om at det jo er Disney versionen der hedder Ariel, og sukker. Det er bare for meget!

Du kan da sagtens hjælpe Odette lidt, selv om du ingen anelse har hvem eller hvad hun er... -> 8

Ariel virker ikke alt for klog, men prinsen ved noget. Og måske bor han på slottet? -> Læs videre

Du vender dig om mod haren.

"Jeg tror virkelig ikke jeg er den rette til sådan en mission," siger du, hvorpå haren skuler til dig, og så hopper videre.

Du vender dig mod Ariel, som allerede er på vej væk og råber.

"To sekunder! Må jeg komme med?"

"Selvfølgelig!" råber hendes klokkeklare stemme, og du løber efter hende, så i går ved siden af hinanden. 

"Må jeg egentlig godt kalde dig Ariel?" spørger du forsigtigt. Hun kigger forundrende på dig.

"Æh, jo. Det er egentligt et meget pænt navn." så smiler hun igen.

I går lidt i stilhed, indtil du endelig tager mod til dig.

"Hvad med noget tøj?"

Hun stopper pludselig op.

"Gud, det havde jeg da helt glemt!"

Du tænker dig lidt om, og ser dig rundt på omgivelserne. I er gået ud af skoven, og længere henne ser du en strand. Der vokser nogle buske med kæmpe blade rundt omkring dig, og græsset går dig til knæene.

"Vi kunne...."

"...lave en kjole ud af de der blade og noget græs?"  siger du spørgende, og nikker mod de store blade, og det lange græs.-> 9

"...rive stoffet af min kjole, og lave noget ud af det?" spørger du. Der er alligevel så meget stof hos din kjole, og det ville gøre det lettere at løbe væk fra potentielle farer. -> 10

Den lille havfrue, Alice i eventyrland, Svanesøen

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...