Dit eget lille eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2012
  • Opdateret: 2 nov. 2012
  • Status: Færdig
En hel ny slags historie, hvor DU bestemmer slutningen!
~ Den er skrevet fra en piges syn. Undskyld hvis du er en dreng :I ~
Jeg vil gerne høre hvor i døde, så husk at skriv en kommentar!
Og husk at sætte den på favorit, så I ved hvornår eventyret fortsætter!

88Likes
112Kommentarer
7726Visninger
AA

13. 12

Du vælger at prøve at hjælpe. Nu mangler du bare en plan. Du går rundt om tårnet. Det er i diameter omkring så stor som en vindmølle, bare lavere, omkring 10 meter højt. 

Samtidig prøver du at holde udkig efter heksen. Tårnet ligger lige ved skovens grænse, og du bryder dig ikke rundt at gå rundt om det, så du befinder dig halvt i den mørke skov.

Du kigger modløst op mod det ene vindue.

"Rapunzel?"

"Ja?" råber en stemme tilbage.

Du forstår ikke helt hvorfor hun ikke bare læner sig ud af vinduet, så du kan se hende, og igen kommer mistanken krybende. Men måske er hun bare forkølet, og skal ikke være ud alt for længe af gangen. Men pludselig ser du det. Et kort glimt længere fremme. Det kommer fra endnu en hytte lidt inde i skoven.

"Jeg skal lige tjekke noget." du er ikke meget for at gå ind i skoven, også selvom det kun er omkring 10 meter inde. Men hvad du så for bare to sekunder siden... Dit syn må have bedraget dig. Men du er stadig nysgerrig, og meget bange, og går derfor videre.

Du ser nogen i vinduet, samme skikkelse som du så før. Det kan ikke være sandt, hvis det er den person du tror det er. Du åbner døren og går ind i hytten. Loftet er lavt, og du ser en mørk skikkelse støde med hovedet ind i en slukket pære, der hænger nøgent fra loftet.

Denne gang kommer du ikke med nogle smarte kommentarer. I stedet for tænker alverdens bandeord, mest rettet mod din mormors loft, og dumme Rapunzel der lader sig spærre ind i et tårn af The Dark Lord himself. For du er nemlig 99% sikker på at foran dig, står ingen mindre end Lord Voldemort. Godt nok er det en eventyr verden, men ham havde du i hvert fald ikke regnet med at støde på. Du genkender i mørket hvordan han smiler ondt, og løfter sin arm. Du overvejer at flygte, men i et splitsekund kommer du på en bedre idé. Du tænder lyskontakten.

En farlig risiko at tage, men som du regnede med, er pæren rigtig gammel og meget i stykker. Den ikke bare tænder og slukker et par gange, den sprøjter gnister, som du kun undgår, ved at skynde dig ud. Efter et par sekunder går du ind igen. Voldemort ligger nu på gulvet, og du kan ikke lade være med at fnise. Hurtigt tager du en nøgle, som ligger ved siden af ham, og skynder dig ud.

Du løber til tårnet, og kaster nøglen gennem vinduet. Der lyder et dæmpet av, og nogle ord som du aldrig havde regnet med at høre fra en prinsesse som Rapunzel. Kort tid efter dukker hun op ad en skjult dør, som kun kan åbnes indefra.

Hun kigger taknemmelig på dig, og giver dig et knus.

"Tusind tak". Du er lidt fortumlet, men fremtvinger et smil.

"Ingen årsag."

I går videre, og snakker om alt og ingenting. Det virker som om du har fået fat på en af de klogere prinsesser. I er på vej til slottet, da Rapunzel pludselig løber væk, mod to drenge. De ser ud til at træne i sværdfægtning. Rapunzel kaster sig om halsen på ham, og kysser ham. Ikke noget du selv synes du behøver at overvære, så du sætter dig lidt væk i græsset. Efter minutter der føles som evigheder kommer Rapunzel til dig. 

Rapunzel går hen til dig, med noget i hånden.

"Det her er en magisk gave, noget man kun får hvert 50. år i et ægteskab." Du stirrer vantro på hende da hun siger det. Rapunzel kan da umuligt være en dag over 25! 

"Vi synes du skal have den."

Du ser på den. Det ligner lidt en tepotte. Men vent. Det er jo den magiske lampe fra Aladdin! Eller det gætter du på, siden alt andet er eventyr. Du kigger på hende, rejser dig op, og giver hende et kæmpe knus.

"Tusind tak!" siger du med tårer i øjnene. Og hun smiler. Du giver også prinsen et kram.

"Hils Gepetto!" siger du. Du mærker noget er i lampen, og åbner den. En ring? Du kigger på Rapunzel og prinsen.

"Æh..." Du forstår ikke helt. Ringenes Herre? Nå ja, hvad havde du forventet efter Harry Potter... Men alligevel...

Prinsen ser på dig.

"Bare gnid løs. Men tag den ikke på, Ringen kan overtage dig. Den er farlig." Du er helt tabt, men gnider den.

Ja, der kommer en ånd ud. Og ja, den er blå. Og ja igen, du taber lampen og ringen i chokket.

"Hvad er dit ønske?" spørger djinnien.

"Hjem?" prøver du. Du orker ikke lange forklaringer. Og heldigvis forstår den dig. Svup. Så er du oppe på loftet, foran skabet med edderkoppen og ikke-Narnia. Du begynder at græde af lykke, og opdager til din store overraskelse at det stadig er morgen. Du har også stadig kjolen på. Ved siden af dig ligger pyjamasen. Du klæder dig hurtigt om, og går nedenunder. Alt virker normalt, din mormor sover vist stadig.

Du hænger kjolen op i gæsteværelset og sætter dig i køkkenet, forvirret. Var det en drøm? Men nej, du har stadig det fæle sår på benet. Så kommer din mormor ind.

"Godmorgen skat, du ser godt nok træt ud. Har du overhovedet sovet i nat?" spørger hun bekymret. Du springer dig op og giver din mormor et kæmpe knus.

"Hvad skal det for?" spørger hun overrasket, men glad.

"Ikke noget. Jeg er bare glad for at se dig" svarer du med et kæmpe smil på læberne.

***

WUHU! Jeg ved ikke hvor ofte du snød, men det gjorde du sikkert! Tillykke, du klarede det. Du kom lykkeligt hjem og det hele. Jeg er netop i gang med to af samme slags. Den ene er kinda magisk (en drengs synspunkt) og den anden fra en piges der skal overleve i min klasse (det skal nok blive sjovt). Håber jeg får jer at se igen efter sommerferien!

Tak! Jeg har skrevet en mini historie, ekstra til dig!

Der er gået to uger af sommerferien, men du har mødt to søde piger på stranden, som har sommerhus i nærheden, og nu går i tur på stranden. 

"AV!" råber den ene pige, Sia, pludseligt. Du og Zara griner ad hende, og spørger om hun er ok. Så får i alle grineflip, og Sia siger at hun nok bare slog sig på en sten. I kigger ned på "stenen", da Zara udbrøder at der jo er noget gemt i sandet?

"Fedt, et brætspil!" udbrøder Sia. Hun kigger på jer to.

"Skal vi spille?"

I har ikke andet at lave, så i tager brætspillet der er dækket af sand ud. I folder spillebrættet ud, og du ser på låget, der ser gammelt og slidt ud. Det ligner et junglespil, med dekorationerne og titlen står med hvide bogstaver, i tydelig kontrast med den mørkebrun/grønne baggrund. Jumanji. 

Hvem slår først?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...