Dit eget lille eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2012
  • Opdateret: 2 nov. 2012
  • Status: Færdig
En hel ny slags historie, hvor DU bestemmer slutningen!
~ Den er skrevet fra en piges syn. Undskyld hvis du er en dreng :I ~
Jeg vil gerne høre hvor i døde, så husk at skriv en kommentar!
Og husk at sætte den på favorit, så I ved hvornår eventyret fortsætter!

88Likes
112Kommentarer
7682Visninger
AA

11. 10

"Vi kunne rive stoffet af min kjole, og lave noget ud af det?" spørger du. Der er alligevel så meget stof hos din kjole, og det ville gøre det lettere at løbe væk fra potentielle farer.

"Jamen..." Ariel tænker, så du nærmest kan høre det knage på hendes øverste etage.

"Så har du jo ikke noget på?"

Du ryster på hovedet ad hende. Godt nok er hun rødhåret, men hun opfører sig nu mere blond.

"Ikke hele kjolen. Der er jo tonsvis af stof her!"

"Nååå" udbryder hun så, med et kæmpe smil klistrende på hendes læber.

"Kan du egentlig fortælle mig hvor jeg er?" spørger du endelig,  mens i river det nederste stof forsigtigt af, indtil kjolen går dig til midt på låret. Ærmerne er også forsvundet.

"Ved stranden selvfølgelig!"

Du ryster på hovedet ad hendes svar. Nu har du håbet så længe på at finde et menneske, og så er det selvfølgelig en hjernedød prinsesse.

"Jeg mener i hvilket... land." omformulerer du dig. Hun ser igen forvirret ud, og rynker brynene.

"Det ved jeg faktisk ikke. Jeg er lige selv blevet menneske, trods alt."

Aha. Selvfølgelig.

Du fatter slet ingenting, og tårerne er ved at komme igen. Du er bare så frustreret, og nu er du i gang med at lave en kjole! Helt seriøst!

Du begynder at drapere stoffet rundt om hende, og binde det sammen med lange græsstrå, som du også har bundet sammen. Det ville måske være smart med undertøj, men det må være en anden dag.

Så går I videre mod havet, hen til en hytte. Den er lavet af sten, og langt mere civiliseret end det du har set indtil videre, med sin moderne, strømlinede indretning.

En mand står i hjørnet, og giver Ariel et kæmpe kram. Så får han øje på dig.

"Eh, hvem er du? Og hvad laver du her?"

Du synes det er pænt pinligt, men svarer så.

"Jo, eh. Jeg var på besøg hos min mormor, og så landede jeg pludselig...her..." Han stirrer forundrende på dig, og du kigger ned i jorden.

"Tja.. Jeg tænkte om du måske vidste noget? Altså hvor jeg er og hvordan jeg kommer hjem..." Du prøver at mønstre et smil.

Men han ryster, til din store skuffelse, bare på hovedet.

"Jeg ved ikke hvordan du kommer hjem, desværre. Der er kun en der kunne, men han har ikke lyst."

"Rumleskaft" tilføjer han, efter at have sit dit forvirrede ansigtsudtryk.

"Men jeg kan fortælle dig hvor du er." siger han, og prøver at være hjælpsom.

Jo tak, du har jo regnet ud at du er i en eller anden Eventyrverden.

"Du er i landet Langt Langt Borte!" Han ser næsten stolt ud, men du sukker bare dybt. Måske er det 1. april, og din familie er kommet til Jylland for at lave en joke. En kæmpe, livsfarlig, ikke særlig sjov joke involverende nogle virkelig dygtige skuespillere. Eller måske den svampe suppe mormor havde lavet i går indeholdt Magic Mushrooms?

Han ser på dit fortabte ansigtsudtryk.

"Du kan prøve at spørge Gepetto, han er ret klog. Bare gå videre i den retning, hans værksted er ikke til at overse" siger han og du nikker.

"Tusind tak." .

Prinsen ser ikke særlig prinse-agtig ud, med sine badeshorts og solbrune ansigt. Nå ja, selv prinser tager vel fri for at være sammen med deres kæreste. Som tilfældigvis er en havfrue.

Du nikker mod det forelskede kærestepar.

"Farvel." Og så går du igen.

Du er stadig træt, og tager en gang imellem en bid af det æble som Ariel gav dig med, før du forlod dem. Efter omkring en halv time, er du fuldstændig udmattet. På en lidt højerestående klippe, er endnu et hus placeret, lavet af robuste træbrædder. Du klatrer lidt op, hen til "Velkommen" dørmåtten, og banker forsigtigt på.

En ældre udseende, gråhåret mand åbner døren, og ser på dig. Han er lidt lavere end dig. 

"Er du Gepetto?" spørger du forsigtigt.

"Ja, det er skam mig. Kom indenfor, kom indenfor!" siger han venligsindet.

I hans hus er det et stort virvar af træbrædder, søm og andre diverse ting som du ikke helt kan navngive.

Du sætter dig på en lænestol foran en pejs, hvor ilden knitrer, og varmer stuen. Gepetto bringer dig en kop te, og for første gang i lang tid, slapper du af.

"Nå, fortæl mig så. Ingen kommer herhen, uden et problem. Hvad er dit?"

Og så begynder du at fortælle. Du fortæller om dit besøg, om loftet, og om alt andet. Da du endelig er færdig, nikker Gepetto.

"Ja, det er problematisk... Jeg ville gå til slottet, hvis jeg var dig. De har alle mulige magiske dimser og dutter, der kan få dig væk herfra." Du nikker og sukker. Lige i det øjeblik kommer der noget svirrende, til Gepettos øre. En ildflue? En meget stor og gylden én, i hvert fald.

Gepetto virker pludselig helt overrasket, og gør store øjne.

"Javel!" Så rejser han sig op, og den lille gyldne prik flyver væk. 

Hurtigt snupper han to tykke jakker, der ligger på bordet, og et hårdt udseende brød.

"Vi må skynde os! Klokkeblomst har lige advaret os mod et af Kaptajn Klos bombardementer!", siger han, og trækker dig op. Kaptajn Klo? Klokkeblomst? BOMBARDEMENTER?

Det tegner ikke godt, og du skynder dig op. Lige et splitsekund for sent, da den første mindre kanonkugle rammer huset, og blæser hele kaminen, og dens væg væk.

"Wow!" udbryder du. Først da, mærker du en skærende smerte i dit bare ben. Hurtigt flygter du ud, hvor Gepetto venter.

"Gudskelov at du kom ud! Det må du undskylde, han er stadig lidt knotten efter den aprilsnar jeg og Rumleskaft lavede."

Du overvejer at spørge efter aprilsnaren, men dropper det så. Der er vigtigere ting på din dagsorden lige nu.

"Jeg er ked af at jeg ikke kan gå med dig til slottet, men jeg bliver nød til at tage til sommerhuset. Det kommer til at blive mit midlertidige hjem, så det kan jeg lige så godt fortælle Pinocchio."

Du er lidt ked af det. Inde i stuen, med Gepetto, var virkelig afslappende, og du ville ønske at du kunne blive. Du kigger på bunken med træsplinter. Sikke en sjov aprilsnar, det må have været. Du mærker igen smerten i dit ben, og Gepetto skynder sig at vikle et viskestykke rundt om det blødende sår.

Så giver han dig brødet og jakken.

"Tak" mumler du.

Så giver i hinanden et halv-akavet kram, og du går videre. Solen skinner stadig, men det skader ikke med en jakke. Du går videre i den retning som Gepetto viste dig, og når snart til endnu et kryds.

Gepetto sagde at det var ligegyldigt, da de om lidt tid alligevel blev til ét, og begge førte til slottet.

Men du har lært noget her, og det er, at alle beslutninger er vigtige. Måske endda livsvigtige. Fortvivlet sukker du. Hvilken vej skal du vælge?

Efter noget tid beslutter du dig, og vælger....

stien til højre -> 11

stien til venstre -> Læs videre

Du vælger stien til venstre. Der sker intet af synderlig interesse, så du bruger i stedet tiden på at beundre det smukke landskab omkring dig. Du er stadig rystet over bombardementet, og dit ben gør ondt, men du prøver at klare tankerne, ved at tænke på noget andet. Så du vælger at fokusere på den smukke, nærmest unaturlig perfekte, natur omkring dig. Græsset er grønt og frodigt, blomsterne stråler i alle farver og ikke en eneste sky er at se på den åh så blå himmel over dig.

Du er ved at springe op ad lykke, da du ser at bakken hvorpå slottet ligger, kun er omkring 200 meter væk. En flod omkredser bakken, men du er ikke bange, da du ser en solid træbro krydse over.

Du går videre ad stien, ud til det åbne græsterræn. Du mærker hvor udmattet du egentlig er. Du har været i Langt Langt Borte i alt for lang tid -og været alt for tæt på at dø, efter din mening. Nå ja, i det mindste kan du nu ikke sige at du har kedet dig totalt meget hos din mormor.

Du går videre, da noget fanger dit øje. Til din ene side, 100 meter fremme, står der to fyre.

Den ene må være omkring 10 år ældre end dig, den anden på din alder. Du bliver nysgerrig, og mærker for alvor, hvor meget du har savnet at snakke ordentligt med et menneske.

Du længes efter tiden hos Gepetto -du længes dog ikke efter den gigantiske kanonkugle.

Dit ben smerter, og du overvejer om du skal gå hen til dem, eller komme videre.

Blive og snakke. -> 14

Gå videre til slottet -> 15

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...