Dit eget lille eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2012
  • Opdateret: 2 nov. 2012
  • Status: Færdig
En hel ny slags historie, hvor DU bestemmer slutningen!
~ Den er skrevet fra en piges syn. Undskyld hvis du er en dreng :I ~
Jeg vil gerne høre hvor i døde, så husk at skriv en kommentar!
Og husk at sætte den på favorit, så I ved hvornår eventyret fortsætter!

88Likes
112Kommentarer
7723Visninger
AA

2. 1

Du beslutter dig for at gå ligeud. Slottet kan ikke være mere end 4 kilometer væk, og virker ellers ret civiliseret, selv om du synes det er lidt underligt, at der ingen mennesker er. Det går lidt ned ad, og du ser at der er en flod, der nok går rundt om slottet. Det er dog ikke noget større problem, da der er en lille træbro. Du går videre ned ad den, lidt hurtigere, da du er ved at blive urolig og vil hjem igen.

Det hele virker nemlig perfekt. Vejret, fuglesangen og dyrene du ser i udkanten af skoven, der græsser fredeligt. Og slottet, som du er på vej til. Det er nemlig krystalblåt, så det ligner glas. Hele stedet er som taget ud fra et af de eventyr, din mor plejede at læse højt for dig, da du var mindre. Af og til vender du dig om, for du er nervøs og lidt bange. Det hele er næsten for perfekt. Stilhed før stormen, ikke?

Du når hen til floden, og kigger først ned i den, for at se om det ikke er en mulighed at drikke lidt af den. Det kunne være den kunne stille din tørst midlertidig, indtil du kan spørge om et glas vand på slottet. 

Men selvom slottet virkede ret tæt på først, ser afstanden ikke ud til at have formindsket sig. Men det kan din dehydrerede hjerne ikke kapere, så du bilder dig selv ind at det må være på grund af manglen af vand.

Men floden som du sidder ved, er ikke til at drikke af. Vandet er mudret og beskidt, og det er ikke lige dig. Du bliver lidt siddende i det grønne græs, og leger med en lille lilla blomst, du aldrig har set før, men som vokser over det hele. Du kan se at stien fortsætter som grusti videre, og tænker at du hellere må gå ved siden af. Ærgerligt at der ikke fulgte sko med til kjolen.

Du sukker tungt, og kigger op. Der er ingen insekter her, ingen irriterende myg. Du siger til dig selv at det MÅ være en drøm, men der er en nagende tvivl. Selvfølgelig er det et meget dejligt sted, men du synes det ville være en del mere afslappende hvis du vidste hvor du var og hvordan du var kommet herhen. 

Du sidder sådan i et par minutter, og lader en hånd gå igennem dit hår. Men i stedet for en uglet masse, også kaldt "morgenhår", finder du det perfekt sat, og silkeblødt. Der er endda en lille blomst sat fast, der matcher din øjenfarve. Dens blade glimter i solen.

Pludselig går det op for dig, at mens du rent faktisk kan gøre noget, for at finde ud af hvor du er, sidder du og glor på blomster.

Det er tid til noget handling, beslutter du og går hen til broen. Floden er knap 7 meter bred, og træbroen ser ret så ustabil ud. Forsigtig træder du på den, og beder til at du ikke får splinter i fødderne.

Det siger trip, trap, trip, trap mens du går, men så får du et chok!

Et grønt uhyre rejser sig fra flodens indre. Det er en stor kreatur, og du er overrasket over hvor dyb floden må være, for at passe hele monsteret ind.

"Hvem er det der tripper på min bro?"

Ordene kommer dig underligt bekendt for, men det tænker du ikke så meget over. Du er nemlig mere fokuseret på monstrummet foran dig: Et kæmpe væsen, der ligner lidt et menneske. Bare meget større, meget mere mudret og fuld af noget der ligner grønt hår. Dens øjne er kolossale, og stemmen dyb og rungende.

Det er cirka nu du godt gad have en eller anden ridder komme ud og slottet og redde dig. Men du står som forstenet, indtil det går op for dig at monsteret venter på svar.

"Jeg... je-jeg" stammer du fortvivlet. -> Læs videre

"Hve-hvem er du?" spørger du nysgerrigt, og dog bange. -> 3

 

"Jeg... je-jeg" stammer du fortvivlet.

Monsteret er utålmodigt og stamper fortvivlet i floden, så vandet og skvulper og din kjole bliver ruineret af det klamme vand. Du ser heller ikke alt for godt ud selv, drivvåd, og med et ansigtstryk der bland andet viser frygt og væmmelse.

"Nu kommer jeg og tager dig!" råber den vredt, og så tager den fat i dig.

Din hjerne er fuldstændig slået fra, da den store trold tager fat i dig, og så let som ingenting løfter du op. Hans hånd knyttet er omtrent så stor som dig, og du ser op i det væmmelige ansigt.

Så siger det en meget ubehagelig lyd, og din nakke brækkes. Døden indtræffer næsten med det samme.

 

Snip, snap, snude, så er den historie ude.

 

Det var du jo ikke alt for god til. Men du er velkommen til at snyde lidt, og prøve igen. Det kan være du er en smule klogere denne gang? 

De tre bukke bruse

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...