Jeg elsker dig (One Direction) slut.

Emma er Louis Tomlinsons ukendte søster. Han elsker hende, men hun hader ham og de andre drenge. Hun er flyttet hjemmefra da hendes mor og far prøvede at sende hende hen til Louis en sommer. Emma arbejder på Nando's, men ikke den One Direction kommer på. Men en dag sker det umulige Harry kommer ind på Nando's og opdager Emma. Han ved alt om hende så han kidnapper hende. Han slæber hende hjem til Louis og han bliver henrykt. Emma prøver at slippe væk, me det er ikke så let når 5 drenge hele tiden holder øje med hende.

56Likes
60Kommentarer
6712Visninger
AA

8. forsvandt, fundet og forsvandt igen.

Harrys synsvinkel.

Jeg kiggede på skiltet Cannon Street stod der. Jeg tog min mobil op af lommen og fandt Louis nummer og ringede ham op.

"Hej det er din elskede Louis" lød en stemme som virkede gladere end før.

"Hej Boo-Bear" sagde jeg smilende.

"Hvor er i, jeg er på vej" jeg kunne høre at han løb ud af døren, sikkert uden sko på.

"På Cannon Street ved starten af gaden" jeg smilte lidt af mig selv.

"Jeg er på vej og bare så i ved det, det begynder at styrt regne for det sagde vejrudsigten" lige da han sagde regn begyndte det at styrte ned og der var ikke noget halvtag så mig og Emma ville blive driv våd. Jeg kiggede mod Emma, som ikke var der længere. Jeg kiggede rundt og så hende gå ned af en anden gade. Jeg begyndte hurtigt at løbe efter hende i regn. Jeg nåede hende hurtigt og begyndte at trække hende med mig da jeg kiggede på hendes ansigt, og til min store forundring var det ikke hende, men en der lignede meget.

"Undskyld" sagde jeg og gav slip og kiggede mig omkring. Hende jeg havde taget fast i havde samme hårfarve, lægde, tøj med samme farve og logo, hendes bukser var og også samme farve og højten passede også, det eneste der ikke passede var ansigtet, som var helt sort pgr. et eller andet. Pigen begyndte at løbe da jeg kom i tanke om make up som hun jo også brugte. Det var hende. Hun var virkelig langt væk og jeg vidste jeg ikke kunne nå hende nu selvom jeg løb. Jeg begyndte at gå tilbage og så Louis holdte der. Jeg løb hen mod bilen og satte mig ind ved siden af Louis.

"Ved du hvor hendes lejlighed ligger" jeg smilte til ham og han nikkede. Det var mærkeligt for de havde ikke haft kontakt i lang tid, det var faktisk flere år siden.

Emmas synsvinkel.

Jeg løb ikke hjem, men mod min chef da jeg vidste han godt ville hjælpe mig. I staten ville jeg løbe hjem, men Louis ved hvor jeg bor da han søgte hele London igennem, fordi han savnede mig. Jeg så Nando's og løb hen mod den. Jeg rev døren op med min gode arm og løb ind på Nando's og ind på kontoret hvor min chef sad. Jeg bankede ikke på men gik stille ind til ham.

"Hej Brian" jeg sagde det venligt for første gang. Han kiggede op fra sine papire og smilede til mig.

"Hej Emma. Hvordan gik det ved lægen" sagde han og hetydede til min arm.

"Fint, men det er nu ikke derfor jeg er kommet idag" jeg smilede halvhjertet til ham.

"Hvad er der galt Emma" sagde han bekymret.

"Min bror er efter mig"

"Åhh, hvad kan jeg hjælpe med"

"Jeg ville spørge om jeg må bo ved dig i et par dage og self hjælpe med huslejen"

"Hvordan hjælper det dig, han kan jo stadig se det er dig" jeg rystede på hovedet.

"Jeg farver mit hår sort, så han ikke kan se det er mig" han nikkede og rejste sig op.

"Du kan ikke være hjemme ved mig, men jeg kan hjælpe dig ud af byen" jeg nikkede hurtigt, selvom jeg elskede London så ville Louis altid bo her og der var kun plads til en af os.

"Jeg lukker lige butikken mens vi er hjemme ved dig for at hente tøj" jeg nikkede og rejste mig samtidig med ham. Vi gik ud og satte lukke skiltet på da alle kunderne var væk. Vi gik ud til hans bil og kørte hjem, eller mod min lejlighed. Efter 5 min kørsel stoppede han bilen og vi smuttede ud. Vi gik ind i opgangen og tog elevatoren op til min lejlighed. Men da vi gik ud fik de øje på os, eller mig og spurgtede efter mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...