Jeg elsker dig (One Direction) slut.

Emma er Louis Tomlinsons ukendte søster. Han elsker hende, men hun hader ham og de andre drenge. Hun er flyttet hjemmefra da hendes mor og far prøvede at sende hende hen til Louis en sommer. Emma arbejder på Nando's, men ikke den One Direction kommer på. Men en dag sker det umulige Harry kommer ind på Nando's og opdager Emma. Han ved alt om hende så han kidnapper hende. Han slæber hende hjem til Louis og han bliver henrykt. Emma prøver at slippe væk, me det er ikke så let når 5 drenge hele tiden holder øje med hende.

56Likes
60Kommentarer
6727Visninger
AA

11. Død

Harrys synsvinkel.

Jeg så ned på Emma der lå på gulvet og jeg blev helt kold. Jeg tog hende op i mine arme, hun var stadig varm, så det var ikke lang tid siden hun havde taget pillerne. Omkring hende l en masse piller. Jeg vendte mig om og gik langsomt ud til Louis, hans ansigt, det var forfærdeligt. Tårene begyndte at løbe ned af kinderne af ham og jeg følte mig pludselig som den ældste af os, nu var det Louis der skulle passes på.

"Louis skynd dig" jeg var på vej ud af døren, men Louis havde ikke bevæget sig det mindste, han stod bare med tårene løbende ned af kinderne.

"Lous nu kommer du fandeme, vi kan stadig nå at rede hende, men vi skal skynde os" jeg vidste ikke om vi kunne nå det, men Louis kom løbende og trykkede på knappen så elevatoren ville komme. Jeg havde aldrig kunne finde ud af førstehjælp og Louis vidste jeg ikke kunne da vi engang havde talt om det sammen med alle de andre drenge.

"Hendes hjerte banker stadig" jeg havde lige tjekket og Louis blev gladere kunne man se, men han var stadig bange og bekymret. Elevatoren kom åbnede døren og vi skyndte os ind og Louis gav sig til at trykke på Stue knappen igen og igen, som hvis det ville gå hurtigere af den grund. Dørene lukkede og vi kørte hurtigt ned, eftersom der ikke var nogle fra de andre etager der skulle med. Dørene åbnede og vi løb udenfor hvor der nu var regnvejr. Der holdte en taxi og vi skyndte os ind i den, selvom det var svært med Emma lykkedes det.

"Til hospitalet" min stemme lød modig selvom jeg var pisse bange for om hun ikke ville overleve. Jeg kiggede over på Louis og så at han sad og græd lydløst, jeg ville virkelig gerne over at trøste ham og sige at Emma nok skulle klare den, men Emma lå lidt i vejen. Jeg tog igen hendes puls og blev lidt bange, hendes hjerte bankede langsomt.

"Kan du køre hurtigere, skid på rødt lys, hun er ved at dø" taxi charføren kørte straks hurtigere og sked på rødt lys og vi nåede hurtigt hospitalet. Jeg steg ud af bilen og skyndte mig op med Emma mens Louis betalte taxi cgarføren. Han kom løbende op ved siden af mig og åbnede døren og jeg skyndte mig over til receptonisten.

"Hun er ved at dø, find en læge" en midelaldrende kvinde skyndte sig op og begyndte at små løbe ind på en af stuerne og jeg fulgte efter.

"Læg hende der" hun pegede på den første seng og jeg lagde hurtgit Emma. Receptionisten løb ud for at finde en læge og jeg kiggede på Louis der stadigvæk stod og græd.

"Louis, jeg elsker dig" vi kiggede begge hen mod sengen hvor Emma lå og jeg løb hen og tjekkede hen og tjekkede hendes puls. Jeg blev skrækslagen, hendes hjerte slog ikke længere jeg kiggede hen på Louis og han vidste med det samme hvad der var sket. Lægen kom løbende ind og tjekkede hendes puls og fandt også ud af det. Han tog fat i sengen med det samme og trak hende afsted uden hjælp fra andre. Louis skulle til at løbe efter, men jeg tog fat i hans arm.

"Louis, hun skal nok overleve" jeg troede ikke på det og jeg kunne se at Louis heller ikke gjorde. Vi skyndte og ud i venteværelset og satte os til at vendte, der var ikke andet at gøre.

 

***

 

Louis synsvinkel.

Jeg sad og græd ude i venteværelset, det samme gjorde Harry. En kvinde kom ind i værelset.

"Harry Styles og Louis Tomlinson" de havde genkendt os for vi havde ikke sagt vores navne, men ligemeget. Vi rejste os op og skyndte og med kvinden ud på gangen og videre ind på en stue hvor der ikke lå nogen.

"Vi kunne intet gøre, hun er død" Jeg brød sammen og Harry trak mig ind i en krammer og han begyndte også selv at græde. Det var forfærdeligt, jeg havde lige mistet min lillesøster. Jeg ville aldrig blive den samme igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...