Don't wake me up! - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2013
  • Opdateret: 30 jun. 2013
  • Status: Igang
Det var en mørk og stormfuld aften i London, da Stephani ville flytte til New York fra Danmark! Sådan starter historien nogenlunde!

Stephanie får en lejlighed i So Ho, New York i fødselsdagsgave og inden der er blevet talt til 10 er hun ude af døren og på det første fly! Under mellemlandningen i London løber hun ind i 5 kendte ansigter samt et stormvejr hvilket gør at alle hendes planer blidt vent på hovedet!
En af drengene bliver forelsket i Stephanie da hun pasere dem i lufthavnen,men Stephanie har kun NYC i hovedet.

45Likes
24Kommentarer
4070Visninger
AA

24. Kap 24

Jeg lod mine ting bærer ud i flyttebilen der ville køre dem op til Times squere for at bære dem op i lejligheden for mig. Jeg gav venligt flyttemanden ekstranøglen til min lejlighed med et smil og forsvandt så op i min lejlighed hvor jeg begyndte at pakke alle mine køkken ting ned i kasser. Talerkner, kopper, glas, bestik, gryder... alt blev foldet pænt ind i avist og stoppet ned i en kasse. Jeg fik efter et par timer færdiggjort og sat dem ud til elvatoren hvor jeg vidste flytte manden ville hente dem i løbet af et par timer. Jeg svang min taske over skulderen og forsatte ned på gaden hvor jeg fik prejet en taxa til at kører mig op til min nye lejlighed. Taxaen stoppede og jeg sprang ud i de stadig dalende snefnug og smuttede ind i lobbyen. Den var lavet meget fint i guld farver og med store lysekroner. Gulvet var belagt med hvide marmor fliser. Jeg gik rundt om hjørnet til alle 5 elvatorer og trykkede mig ind. Jeg nåde op til min etage. Jeg låste døren op til min enorme lejlighed og gik med forsigte skridt ind. Man gik direkte ind i sådan en gang ting hvor der ikke rigtigt var noget endu. Der var kun en dør der førte direkte ind i et enormt køkken. Gulvet var lavet i noget hvidt matriale der gjorde det skinende, køkkenet var lavet i samme matriale dog i sort. Væggen bestod af et vindue der startede ca en meter over gulvet. Vinuet gik fra den ene side af rummet til den anden, man havde ugsigt ud over times squere, hvilket var meget smukt. Der var hverken spsiebord eller stole endu, så det måtte jeg få taget mig tid til at købe imorgen efter skolen. Hvis man gik igenem køkkenet kom man direkte ind en stue, hvor gulvet var træbelagt og behageligt. Mine hvide sofaer stod allerede der hvor jeg havde bedt flyttemanden sætte dem. Når man nåde ud ignnem suten kunne man gå 2 veje, den ene førte ind til et stort soveværesle der var i sammen hvide gulvmatriale som køkkenet, men jeg ville dog lægge nogle gulvtæpper til at gøre det lidt mere hyggeligt. Hvis man gik ignnem soveværesle kom man til verdenshistoriens største badeværesle, der var alt både jaccusi, brusekabine, kæmpe tøjskab og bedst af alt gulvvarme. Hvis man gik ind af den anden dør i stuen kom man ind i et mindre rum med 1 enkelt dør der førte ind i et mørkerødt rum, med mørkegulvbredder, væggene var halvt dækket af mørkerøde gulvtæpper der ville tage det meste af lyden. Rummet var perfekt egnet til musik og jeg var begyndt at intrassere mig virkeligt meget for musik så det var perfekt. Jeg havde bla lige købt en ny macbook air til at kunne holde min Itunes ved lige. Jeg smilede stort over min lejlighed og begyndte derefter at pakke ud. Jeg skulle først være på arbejde om et times tid så der var fint nok.

Dagene gik og mit savn til Zayn blev større og større. Hans smil, hans kærelige blikke, hans kys og hans kram var ikke en del af mine hverdag da vi kune snakkede i telefon. Lige for tiden var vores liv alt for travle og tidforskellen gjorde det heller ikke nemmere. På en måde havde jeg lyst til at hoppe på det første fly over i Zayn arme og glemme alt omkring mig, men vi havde først ferie om en uge. New York var dækket af et tyndt lag sne da vi var i midten af december. Jeg skubbede døren op til min lejlighed og trådte ind, med en beslutsomhed hev jeg min computer over til mig og tjekkede ind på lufthavnes hjemee side. MIt valg var tage, jeg måtte over til Zayn og ind i hans trygge arme. Der var en afgang den 20 december så det passede fint nok. Med lidt besvær fik jeg fisket min telefon frem og ringet til Louis. "Heej Stephanie" han grinede. "Er Zayn tæt ved dig?" jeg grinede. "Ja, vil du snakke med ham?" han grinede. "Nej, kan du gå lidt væk fra ham så han ikke kan høre samtalen" jeg smilede og lod mine øjne glide over computerslærmen. "Hvorfor da" jeg kunne høre han bevægede sig, nok op fra sofaen eller noget i den stil. "Er du væk" jeg grinede lidt. "Ja så snak" hans stemme lød en smule træt men alligevel kunne jeg se ham stå med et smil plantet på hans læber. "Jeg tænkte på at tage et fly over til Zayn her den 20 december, men det kræver jo han er i London" jeg grinede og Louis udbrød et hvin. "GØR DET..... Han er helt nede i savn til dig" Louis fik mig straks til at grine. "Finno, kan du få ham til at hente mig i lufthavnene uden han fatter mistanke, det skal være en overraskelse jeg kommer" jeg grinede og trykked mig ind på fly billetten. Som alle andre gange blev det busnes class. "Selvfølgelig kan jeg det" han smilede stort vi begyndte at snakke om alt muligt og Louis fortalte hvor meget Zayn savnede mig.

-Louis synsvinkel-

"Vi ses ikk Stephanie" jeg stod og smilede ude i gangen hvor jeg var sikker på ingen af de andre kunne høre mig. "Jo, og tak" hun grinde og jeg lagde på. Jeg glædede mig som en gal til at få hende over til London, så Zayn kunne blive glad igen. Han var ikke den super glade og energiske Zayn som vi plejede at have. Når hans vas Happning kom ud af hans mund, var det ikke med det samme grin som før han mødte Stephanie, det var mere pint og fuldt af savn, men jeg kunne forstå ham, jeg ville også savne Elanor hvis hun boede i New York. Med hurtige skridt kom jeg ind i stuen igen hvor alle 4 drenge rettede ders blikke mod mig. "Hvem var det?" Harry kiggede undersøgene på mig. Hvad skulle jeg sige. "Min søster" jeg grinede lidt og hoppede ned i sofaen. "Zayn jeg tænkte på om du ikke ville hente hende i lufthavnene her den 20 december, hun har været på ferie i Italien" jeg sendte ham et stort smil og blev forbavset over hvor god min løgn var. Han så ud til at tænke lidt over det. "Alt for dig Lou, men hvad skal du?" han grinede lidt. "Jule shopping med Harry, det er den eneste dag jeg har tid" jeg sendte Harry et blik der sagde han skulle spille med på den. LIam og Niall så lettere forviret ud. "Nåår okay, det skal jeg nok" han sendete mig et halvhjertet smil. "Zayn se så at blive glad, kan du ikke bare spørge hende om hun ikke vil flytte sammen med dig eller noget" Niall skubbede lidt til Zayn. "Jeg savner hende på så meget at de gør helt ondt" Zayn kiggede rundt med et forpint udtryg. "Det skal nok gå" Liam aede ham blidt på ryggen, hvilket tydeligt fik ham til at slappe lidt af. "Jeg smutter drenge" Zayn rejste sig op fra sofaen og forsvandt ud i gangen. Efter et par sekunder kunne man høre døren smække og Zayn var væk. "Hvad gik det der lige ud på Louis" Liam kiggede på mig og de andre 2 rettede også deres blikke mod mig. "Stephanie kommer i stedet for min søster" jeg smilede rundt og de andre lyste straks op i et smil. "Og fejre engelsk jul med os, hvor godt" Harry grinede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...