Don't wake me up! - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2013
  • Opdateret: 30 jun. 2013
  • Status: Igang
Det var en mørk og stormfuld aften i London, da Stephani ville flytte til New York fra Danmark! Sådan starter historien nogenlunde!

Stephanie får en lejlighed i So Ho, New York i fødselsdagsgave og inden der er blevet talt til 10 er hun ude af døren og på det første fly! Under mellemlandningen i London løber hun ind i 5 kendte ansigter samt et stormvejr hvilket gør at alle hendes planer blidt vent på hovedet!
En af drengene bliver forelsket i Stephanie da hun pasere dem i lufthavnen,men Stephanie har kun NYC i hovedet.

45Likes
24Kommentarer
4006Visninger
AA

23. Kap 23

-Zayns synsvinkel-

"Drenge jeg smutter lige et par minutter" det eneste jeg kunne tænke på var at Stephanie lige havde fortalt mig hun elskede mig. "Ud at ryge?" Harry kiggede anklagende på mig. "Ja?" jeg sendte ham et spørgende blik. Jeg vidste godt de andre drenge ikke kunne lide at jeg røg men de havde aldrig kigget så anklagende på mig som de alle 4 lige gjorde der. "Ved Stephanie godt du ryger?" Louis kiggede undersøgende på mig. "Nej" jeg kiggede ned i jorden. Det var en af de få ting jeg ikke havde sagt. Jeg vidste godt at i forhold skulle man fortælle hinanden alt og den slags. "Burde du ikke det, hun er din kæreste?" Liam sendte mig et strengt blik. "Jo, jo" jeg lukkede hurtigt døren til dem og smuttede ned på gaden hvor jeg hurtigt fik tændt min cigaret. Jeg kunne mærke kulden lægge sig om mig som et tungt lag og kom i tanke om det snart ville være December. Jeg måtte finde tid til at besøge Stephanie i New York i december. Hendes julegave skulle være en rejse eller noget i den stil, hvor vi bare var sammen hende og mig uden andre former for problemer. Jeg ville også snart skulle fortælle pressen at Stephanie var min kæreste og jeg ville bede folk lade være at hate hende. Min telefon ringede og jeg fik hurtigt hevet den ud af lommen. Stephanie dukkede op på slræmen og jeg kunne mærke glæden fylde hele min krop. Jeg fik hurtigt slukket cigaretten og trykket besvar. "Hva så smukke" jeg grinede lidt mens jeg gik ind i gangen til studiet igen for pressen ikke skulle høre noget. "Jeg skal flytte" hendes stemme rungede af lykke. "Til times squere?" jeg kiggede ned af gangen. Den var lavet i røde farver og enlig ret simpel. "Ja, jeg fandt en lejlighed i toppen af en bygning, etage 110 for at være nøjagtigt, man kan se ud over det meste af midtown manhatten og der er ikke særligt langt til modernart muset" hendes stemme lyste og jeg kom til at smile. "Det glæder jeg mig til at se" jeg grinede lidt. "Kommer du ikke over i December?" hendes stemme lød håbefuld hvilket fik mig til at fnise lidt. "Hvis der er tid så jo, du skal også komme til London" jeg smilede og kunne se for mig hvordan jeg viste Stephanies grinede ansigt rundt i London. "Lyder skønt". Vi fik snakket i rimeligt lang tid. "Zayn du mangler" Louis stak hovedet ud af døren til rummet vi var i og fik øje på mobilen. "Stephanie?" han smilede stort og jeg nikkede som en galdning. "Så læg på" han kiggede strængt på mig og forsvandt igen. "´Jeg er nødt til at smutte" jeg kunne mærke den lykke følse jeg havde haft i maven sive ud og efterlade en tomhed. "Så snakker vi senere, klokken er også halv 12 her i New York, elsker dig skat" hun grinede. "Elsker os' dig prinsesse Malik" jeg lagde på og smilede over min sidste kommentar. Hun var en prinsesse og om mange år blev hun til en Malik, hvis tingene altså ville gå efter mit hovede og hun gad skifte sit efternavn. "Zayn er forelsker... Zaaaaaayn er foreeeelsket" Niall hoppede grinede rundt om mig mens de andre drenge grinede.

-Stephanies synsvinkel-

Jeg lod min krop falde ned  i sengen, mens jeg blev omringet af puder, dyner og tæpper. Jeg lukkede øjnene og ventede på jeg faldt i søvn, der skete ikke noget så jeg vendte mig om på siden. Stadig ik? Hvor typisk, det eneste jeg skulle var at sove og så kunne jeg selvfølgelig ikke finde ud af det? Imorgen stod den på nedpakning af alle mine ting og få flyttet dem over i den anden lejlighed og så om aftenen arbejde. Jeg drejede mig endu en gang for at kigge op i loftet. Zayn blev ved med at dukke op i mine tanker hviklet ikke ligefrem gjorde det nemmere at falde i søvn. Jeg tog endu en dyb indånding og begyndte at tælle får.

Jeg vågnede ved et par solstrålet sneg sig igennem mit gardin. Jeg var alligevel faldet i søvn igår så? Jeg svang mine ben ud over sengen og hev et par jeans og en top på. Klokken var lort om natten i London så jeg kunne ikke lige ringe til Zayn og sige godmorgen. Jeg kiggede ud af vinduet og fandt ud af at store tunge snefnug faldt ned fra mørkegrå skyer. Jeg tænkte lidt nermer over det og kom i tanke om det var December! Hvor heldig havde man lov at være! Jeg elskede december så det var jo perfekt. Jeg hev hurtigt et par flytte kasser ud og væltede alle mine ting ned i dem. Det tog lang tid og det var hårdt arbejde at bare skulle pille ting ned fra væggen, pakke dem ind i et stykke avis og så ned i en kasse. Jeg forsatte og efter et par timer var jeg færdig med soveværelse, stue og badeværesle. Kasserne stod pænt stablet ude i gangen, med nøjeskrevet markater på så jeg vidste hvad der var i hver. Jeg hev endu en gang min iPhone op af baglommen for at tjekke hvad klokken var i London.  Den ville være halv 12 hvis jeg stod der over. Jeg fik hurtigt tastet Zayns nummer ind hvorefter der dukkede et billede af ham op på skærmen. Han stod med et par sorterayban solbriller på, en grå hat og hvid stram t-shirt. Han rakte tunge til mig hvilket altid fik mig til at smile. Over hans hovede stod der med tydelige bogstaver Dream boy. Han havde selv døbt ham det hvilket fik mig til at smile ved nermere eftertanke. "Det Zayn" Zayns hæse morgenstemme fyldte mine øre, hvilket fik mig til at fnise. "Prinsesse er det dig" han lød en smule undrende. "Jepsen, jeg ville bare sige godmorgen" jeg grinede og kiggede rundt i den tomme lejlighed. "Men det er jo ikke morgen i New York?" Zayn lød undrende hvilket fik mig til at grine. "Skat godmorgen til dig" jeg smilede og fik båret et par kasser ud af gangen og hen til elevatoren. Vi snakkede et stykke tid ind til jeg var nødt til at lægge på for at få bakset mine kasser ned i lobbyen hvor flytte manden stod og ventede på mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...