Don't wake me up! - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2013
  • Opdateret: 30 jun. 2013
  • Status: Igang
Det var en mørk og stormfuld aften i London, da Stephani ville flytte til New York fra Danmark! Sådan starter historien nogenlunde!

Stephanie får en lejlighed i So Ho, New York i fødselsdagsgave og inden der er blevet talt til 10 er hun ude af døren og på det første fly! Under mellemlandningen i London løber hun ind i 5 kendte ansigter samt et stormvejr hvilket gør at alle hendes planer blidt vent på hovedet!
En af drengene bliver forelsket i Stephanie da hun pasere dem i lufthavnen,men Stephanie har kun NYC i hovedet.

45Likes
24Kommentarer
4098Visninger
AA

22. Kap 22

-Stephanies synsvinkel-

Jeg bandt hurtigt en sløjfe på det hvide forklæde og begyndte så at samle mit hår i en meget stram hestehale. Jeg var iført en stram sort nederdel der stoppede midt på låret, en sort stram t-shirt og et hvidt forklæde. Jeg havde fået tjener uniformen tildelt tidligere idag efter et 3 times langt tjener kursus. Jeg begyndte hurtigt at lægge en tyk mascar og lod mine kinder blive lettere lyserøde af rouge. Det sidste jeg tog på var et sølb hjerte jeg havde fået fra min farfar for nogen år siden. Efter jeg havde fået jobbet tildligere idag var jeg taget direkte over på Starbucks for at sige op.

Jeg steg kort på metroen samtidig med jeg lod min telefon glide op til mit øre. "Hej prinsesse pige, farfar her" min farfars glade stemme fyldte mine øre og jeg følte et stik af savn. "Hej farfar" jeg grinede lidt og log mine øjne glide rundt i den halvt fyldte metrovogn. "Hvordan går det" hans stemme lød glad. "godt, jeg er på vej på arbejde" jeg smilede stort. "Hvad arbejder du som" han lød intraseret sådan som mine forældre aldrig havde lydt. "tjener på en meget fin resturant, du ville kunne lide den" jeg grinede lidt og trådte ud af metroen. "Det lyder dejligt, har du det ellers godt?" hans stemme smilede af lykke. "Ja, jeg har fået en kæreste det hedder Zayn" jeg kunen straks mærke mine mundviger vende op ad, da Zayns brune øjne lyste op for mine et par sekuner. "Hvor dejligt, er han så fra din bydel" min farfar lød nu bare endu mere lykkelig. "Det kan man ikke sige, han er fra London" jeg smilede og trådte ind på resturanten. "Farfar jeg er nødt til at smutte elsker dig" jeg lagde hurtigt på og lod min telefon glide ned i min lomme inden jeg ´blev udstyret med blok og papit og sendt ud for at tage imod bestillinger.

Aftenen var gået hurtigt og klokke nvar blever 24:00 så jeg lod mine arme glide ind i min jakke inden jeg låste resturanten af. Ude på gaden var der stadig gang i den. Turisterne stormede frem og tilbage, tog billeder og smilede stort. Jeg kunne mærke et stik af savn til Zayn. Hvordan skulle jeg overleve til næste gang jeg så ham? Vi havde været sammen i snart 1 månede og jeg elskede ham bare mere og mere. Jeg hev mine iPhone op af tasken og satte mit headset til og begyndte at spille backstreet boys mens jeg gik ned af New Yorks lange gader mod min lejlighed. Der var langt og nok for langt til jeg burde være gået den i mørket alene. Jeg nåde langt om længe frem til min lejlighed hvor jeg faldt om på min seng af træthed.

Næste morgen vågnede jeg ved min mobil ringede som en sindysg. "Det Steph" jeg sukkede og vendte mig rundt så jeg lå på ryggen. "Heeej smukke hvordan har du det" Zayn stememe fyldte mine øre og jeg kunne straks mærke glæden i mit hjerte. "Godt, men jeg savner dig simpelthen så meget" jeg lod mine ben flye over senge kanten og trak mine gardiner fra. "Så hvad skal du idag?" Zayns stemme var varm og lagde sig rundt om mig som et beskyttende lag. "Jeg overvejer at flytte op på times squere så efter skole har jeg en aftale med en ejndomsmælger" jeg smilede ved tanken. "Lyder skønt" jeg smilede over hele ansigtet, jeg elskede virkelig Zayn. Vi snakkede om alt muligt mens jeg fik gjort mig klar til skole. Jeg var ret så godt i gang med de billeder til avisen og efter min menig blev de ret flotte! Jeg løb rundt i køkkenet og lagde alt ned i min taske der var kommet op. Min pung, penalhus, ipod, beats by dr. dre, æble, vand osv. "skat jeg er nødt til at løbe ellers kommer jeg forsent i skole" min stemme var ret så stresset og jeg vidste han godt kunne høre det. "Kan du ikke tage mig med i metroen" hans stemme var så bedende at jeg næsten kom til at grine. "For din skyld" jeg lod mine fødder glide ned i et par ballerinaer og lod mine baseball jakke glide ned over mine skuldre mens jeg løb ud af døren og trykkede mig ind i elevatoren. "Så hvad skal du idag" jeg lod min finger glide hen på 1 knappen og trykkede ind mens dørene lukkede. "Vi skal til interwiev" han lød en smule udmattet. "Sjovt var" jeg trådte ud på gaden mens jeg sendte vagten et smil. Så snart jeg trådte ud på gaden blev min krop omringet af den alt for kolde blæst. Jeg havde fuldkommen glemt at det var den 20 november så mit tøj var alt for koldt. Jeg trak mine jakke lidt længere op mens jeg gik ned mod metroen og trådte ind. "Skat jeg er nødt til at løbe" jeg kunne mærke et par tårer stikke i mine øjne af savn. Jeg drejede mit hovede og fik øje på et kæreste par på min og Zayns aldre. Pigen havde noget smukt mørkebrunt hår, mens drengen havde blond hår og blå øjne. Pigen drejede hovedet mens drengen kyssede hende på kinden. "Vi snakker snart igen smukke" Zayns stemme lød en smule forpint. "Jeg savner dig" jeg kunne mærke smerten langt ind i hjertet og lod et suk undslippe mine læber. "Jeg savner os dig skat, vi snakker igen så snart du har fri" hans stemme lød opmuntrende og jeg nikkede. "Zayn jeg elsker dig virkelig" jeg kunne mærke en tårer glide ned af min kind. "Jeg elsker også dig prinsesse-pige, hav en god dig" han lagde på og efter lod mig med bib lyden. Jeg tog en dyb indånding og mødte brunettens øjne. Hun sendte mig et opmuntrende smil og det var tydeligt hun havde fulgt med i samtalen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...