Don't wake me up! - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2013
  • Opdateret: 30 jun. 2013
  • Status: Igang
Det var en mørk og stormfuld aften i London, da Stephani ville flytte til New York fra Danmark! Sådan starter historien nogenlunde!

Stephanie får en lejlighed i So Ho, New York i fødselsdagsgave og inden der er blevet talt til 10 er hun ude af døren og på det første fly! Under mellemlandningen i London løber hun ind i 5 kendte ansigter samt et stormvejr hvilket gør at alle hendes planer blidt vent på hovedet!
En af drengene bliver forelsket i Stephanie da hun pasere dem i lufthavnen,men Stephanie har kun NYC i hovedet.

45Likes
24Kommentarer
4078Visninger
AA

6. 6

Jeg kunne mærke vandet omringe mig og hive mig ned. Der hvor jeg var sprunget i kunne jeg ikke bunde så jeg svømmede lidt længere ind mod kanten til jeg fik fodfæste. Zayn sad på kanten og kiggede på mig. "Kommer du ikke i?" jeg kiggede håbefuldt på ham. "Nej" han kiggede lidt ned på hans hænder. "Hvorfor?" jeg svømmede lidt rundt og dykkede ned under vandet. "Jeg kan ikke svømme" han kiggede flovt op på mig. Hvad? Mente han det? "Du kan da bare blive hvor du kan bunde" jeg smilede og tog fat i hans hænder og prøvede at hive ham i. "For din skyld" han hev sin t-shirt over hovedet og afslørede en six pack. Han hoppede i vandet og svømmede over mod mig. Det tog ikke lang tid før de ander 4 drenge også var hoppet i og jeg pjattede rundt med dem i en evighed. Det føltes om jeg havde kendt dem altid.

Vi kravlede alle op af poolen og lå på liggestolene og tørrede. "Så Stephanie hvad laver du i din fritid?" Liam kiggede undersøgende  på mig. Han lå på min højre side og Zayn på min venstre. "Hmmm lad mig se, jeg er en fodbold pige og har spillet fodbold lige siden jeg var 4 år. Jeg elsker at tegne og flytter derfor til New York for at gå på kunst skole" jeg smilede stort til ham. "Fodbold? er du god?" Liam grinede lidt. "Det vil jeg mene". Vi sad længe og snakkede alle 6. Jeg fandt ud af en masse om de drenge. Hvem der havde kærester og hvem de var. Til mit store held havde Zayn ingen kæreste og jeg kunne ikke lade være at blive en smule glad da han sagde det.

Dagen var fløjet afsted med drengens selvskab og jeg kunne ikke rigtigt forestille mig at skulle flytte fra dem, men jeg glædede mig alligevel som en gal til at komme til New York. Jeg smuttede ind på mit væresle og hev min iphone frem og tjekkede for beskeder. Der lå et par sms'er fra nogle veninder og en fra Zayn. #Kom på skype# han havde sendt den for 5 minutter siden så jeg skyndte mig at tænde for min mac book og smide mig på sengen. Det tog ikke mere end 5 minutter at komme ind på skype og ringe Zayn op. "Hej" han smilede stort til mig fra hans hotel værelse. "Heeej" jeg grinede og lagde mig lidt bedre til rette på sengen. "Så hvordan er det at være en af de mest kendte drenge i verden?" jeg kiggede grinede på ham. Jeg havde googlet lidt på dem tidligere idag. "Sjovt, og besværligt" han kiggede lidt ned. "Hvorfor besværligt?" jeg smilede prøvende og han smilede igen. "Hver gang man møder en sød pige, bliver man i tvivl om man bliver udnyttet af hende" han kiggede sørmodigt op på mig, med hans smukke brune øjne. "Men du kan vel føle i dit hjerte og på hendes være måde om hun er ægte" jeg kiggede alvorligt på ham. Jeg kunne ikke rigtigt finde ud af om jeg var lidt små forelsket i ham. "Jo" han smilede stort. "Spiller du så på nogle instrumenter?" han grinede lidt. "Klaver" jeg kiggede over på en mappe med alle min noder. Min farfar havde brugt millarder af timer på at lærer mig det. "Hvor lang tid har du spillet?" han kiggede lidt mere intraseret. "Så længe jeg kan huske" jeg grinede og det var enligt sandt nok. Vi sad længe og snakkede og klokken var ved at blive 1. "Hvad værelse boede du enlig på?" Zayn kiggede lumsket på mig. Det var som om jeg havde kendt ham hele mit liv. "værelse 29 3. sal" jeg grinede igen. "Og dig?" jeg smilede stort. "Værelse 65 3. sal" han smilede. Vi forsatte med at snakke. "Jeg skal lige børeste tænder" Zayn rejste sig op mens jeg nikkede. "Må jeg se på så" jeg grinede. "Næææææh" han grinede og klappede computeren lidt sammen så det enste jeg kunne se på var tastaturet. Jeg sad længe og ventede og kunne overhovedet ikke høre ham. Det bankede på døren et par minutter og jeg hoppede undrende ud af min seng og gik hen og skød døren lidt op. "Må jeg komme ind" Zayn stod smilende i døren. "Selvfølgelig mr. Malik" jeg bukkede dybt og han trådte grinede ind af døren. "Tak miss. dream" han tog fat om min hofte og løb over i sengen med mig. "Heey den var unfair" jeg grinede højlydt og han begyndte at kilde mig.

-Zayns synsvinkel-

Jeg kiggede ned på Stephanies grinede ansigt. Hendes lavendelblå øjne lyste af glæde. Hendes blonde hår flød ud over hele sengen. "Shhhhh, miss. Naborne skulle helst ikke vågne" jeg grinede og lagde mig ned ved siden af hende. Hun drejede hovedet og kiggede på mig. "Hvorfor kom du enlig over?" hun smilede. Pis, det var ikke gemmentænkt. Jeg kunne jo ikke fotrælle hende det var fordi hun havde været så gudesmuk på web cam og jeg havde brug for at føle hendes nerværd. "Ømmm fordi internettet kom med en eller ande meddelse om det ville slukke om en time" jeg kiggede op i loftet i håv om hun ikke kunne høre det var den sygeste løgn. "Nååår okay, bliver du og sover, jeg kan rydde den anden seng til dig" hun grinede. Bingo Zayn, hun hoppede på den. "Hvis jeg må" jeg kiggede uskyldigt på hende. "Altid" hun rejste sig og fejede alt tøjet ned på gulvet og afslørede en ny redt seng. Jeg kravlede op under dynen og sparkede min bukser af så jeg lå i t-shirts. Stephanie forsvandt ud på toiletet og kom tilbage i en alt for stor t-shirt og hendes hår i stort knold på toppen af hovedet. Som altid så hun ud som en engel. Jeg ved ikke hvorfor men alt ved hende fortryllede mig og jeg ville inderlig ønske jeg kunne presse mine læber mod hendes og fortælle hende at hun ikke måtte rejse. Jeg fulgte hende med øjnene mens hun krøb ind under hendes dyne. "Så har du fået svar fra fly selvskabet?" jeg kiggede over på hende og hendes øjne lyste op i glæde. "Ja, de regner med at flyve i morgen nat" hun smilede lykkeligt. "Så du rejser?" jeg kiggede sørmodigt på hende. "Ja da" hun smilede. "Vi holder kontakten ikke?" jeg kiggede håbefuldt på hende. Jeg ville virkelig ikke have hun skulle rejse. "Hvis du vil, og du kommer vel så også over og ser min lejlighed" hun fniste lidt. "Hvis jeg må" jeg grinede tilbage. Vi lå længe og snakkede, det var som om vi bare kunne tale om alt. "Er det her lorte værelse ikke vildt kolde?" Stephanie kiggede op fra dynen og over på mig. "Fryser du da?" jeg kiggede lidt på hende. Hun måtte da hellere end gerne komme over og ligge i mine arme. "Lidt, meget ja" hun kiggede lidt rundt i værelset for at finde ud af hvorfor det var så koldt. "Vil du her over, jeg kan godt varme dig lidt?" jeg smilede mindre nervøst og var bange for en afvisning. Hun svarede ikke men rullede hendes dyne om hende og listede over i min seng. Hun lagde sig forsigtigt ned og jeg trak hende ind til mig. Hun var iskold. "Er det bedre" jeg varmede hende lidt med mine arme. "Meget" hun fniste lidt og faldt i søvn lidt efter. Jeg kunne ikke falde i søvn, da der lå en engel og sov i mine arme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...