Don't wake me up! - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2013
  • Opdateret: 30 jun. 2013
  • Status: Igang
Det var en mørk og stormfuld aften i London, da Stephani ville flytte til New York fra Danmark! Sådan starter historien nogenlunde!

Stephanie får en lejlighed i So Ho, New York i fødselsdagsgave og inden der er blevet talt til 10 er hun ude af døren og på det første fly! Under mellemlandningen i London løber hun ind i 5 kendte ansigter samt et stormvejr hvilket gør at alle hendes planer blidt vent på hovedet!
En af drengene bliver forelsket i Stephanie da hun pasere dem i lufthavnen,men Stephanie har kun NYC i hovedet.

45Likes
24Kommentarer
4030Visninger
AA

4. 4

-Steohanies synsvinkel-

Jeg løb i det sædvanlige tempo og hvis jeg selv skal sige det gik det meget godt. Jeg nåde næsten tilbage til hotellet. Jeg kunne se døren og sagtnede farten en smule ned for at stoppe i det korekte tempo. Pludselig åbnede himlen sig og regnen stod ned i stænger. Den lå så tæt jeg knap kunne se hotellet. Jeg stoppede op og lænede hovedet tilbage for at kunne se op i den og mærke den på mit ansigt. Den skyllede den anspænthed af fra Danmark og fyldte mig. Jeg kunne mærke min heste hale klistre sig til min nakke og mit tøj klistre sig fast til min krop. Jeg løb op til hotellet og skubbede døren til lobbyen op. Jeg vred det værste vand af uden for og tog min alt for våde løbesko af og op i hånden. Jeg sjoskede ned af gangen og hen til elevatoren. Jeg nåde op på min etage og steg ud. Jeg drejede til højre ned af gangen og gik stille i mine egen tanker i det jeg stødte direkte ind i en anden. Jeg styrtede ned på gulvet og personen lanede direkte oven på mig. "Undskyld, virkelig undskyld" jeg åbnede øjnene og kiggede direkte ind i de smukkeste brunde øjne. De samme brune øjne fra rulle trappen i luft havnen og morgenmaden. "Det var min fejl" han smilede og rejste sig op hvorefter han rakte en hånd ned til mig, som jeg taknemeligt tog imod. Det føltes som om, hans hud brændte mod mine kolde håndfladet. "Hvad hedder du enlig?" han smilede et charmerende smil. "Stephanie... Stephanie Dream" jeg rakte venligt hånden frem. "Zayn... Zayn Malik" han smilede stort og rystede min hånd et par sekunder. "Du må hellere se at få noget varmt tøj på inden du bliver syg" han smilede og forsatte så ned af gangen. Jeg blev stående et par sekunder længerede og kunne stadig føle hans hånd i min. Så han hed Zayn. Han så ret så godt ud. De perfekte brune øjne, det altid perfekte satte hår og iført samme blå baseball jakke som i lufthavnen. Jeg nåde frem til det kedelige hotelværeslse og skubbede døren op. Jeg fik hurtigt det våde løbetøj af og smuttede in i det behageligt varme vand. Det skyllede ned af min kolde krop og varmede dejligt fra tærene og op af. Jeg snoede et håndklæde om mit hår og krøb i en lidt for stor sweater og et par stramme gemacher, samt et par hyggesokker. Jeg smed mig over på sengen og begyndte at læse i en bog. Jeg blev langsomt træt og endte med at falde i søvn.

Jeg lukkede træt øjnene op og det første jeg kom i tanke om var Zayn. Jeg smilede lidt for mig selv inden jeg rejste mig op. Klokken var halv seks om aftenen, så jeg burde have fat i noget aftens mad. Jeg tog et par sorte dr. martins støvler på og sjoskede så ned i resutranten. Den var ligesom i morges næsten tom for mennesker. Det var heller ikke ligefrem høj sesson for turister her i London, og normale mennesker var i skole eller på arbejde. Jeg blev ført hen til samme bord som imorges af den samme tjener. Han smilede og rakte mig et Menu kort. Jeg sad længe og gloede det alle sidderne igenne. "Klar til at bestille" tjeneren smilede venligt. "En ceaser salat og en vand tak" jeg smilede og rakte ham menu kortet, mens jeg var i gang med at kvæle det gab der var på vej op. Det tog ikke lang tid før salaten kom og jeg sad og stak til agurken. Jeg var virkelig ikke sulten, men havde ikke andet at foretage mig end at sidde her. Da jeg var halvvejs igennem salatn kom Zayn og hans venner ind i resturanten. Han kiggede rundt og fik øje på mig og vinkede så, mens hans smilede stort. Jeg tog den sidste gaffelful salat ind i munden og rejste mig op fra bordet. "Hej Stephanie" Zayn smilede i  det jeg gik forbi. "Hej Zayn" jeg smilede til ham og fortsatte ned af gangen.

-Zayns synsvinkel-

Jeg kiggede efter Stephanie da hun forsatte. "Zayn kom så ud af den trance" Louis puffede til mig. Jeg rystede på hovedet og kiggede så op Louis. "Har du overhovedet snakket med hende" Harry kiggede over på døren Stephanie lige var gået ud af. "Nej ikke sådan rigitgt" jeg sukkede og satte mig ned. "Go for it så" Niall grinede. "Hun bor jo ikke engang i London siden hun bor på Hotel" jeg kiggede træt op på NIall. "Og hvad forskel gør det?" han kiggede op fra menukortet og sendte mig et grinede smil. "Alt". Vi sad længe og spiste og grinede og snakkede. "Lad os smutte op" Harry rejste sig og vi fulgte alle efter. Vi nåde op til etage 3 og ned af den lange gang. Mit værelse var det aller sidste. Vi havde alle hvert vores værelse, og som altid skulle jeg have det bagerste.

Jeg vågede næste morgen. Klokken var halv elleve så jeg havde en halv time til at nå morgenmaden. Jeg sprang hurtigt i min One piece og smuttede ud af døren pg ned i resturanten hvor jeg endu en gang så Stephanie sidde for sig selv. Jeg kiggede lidt rundt og fik øje på Liam, Louis, Harry og Niall sidde ved et bord længere tilbage i resturanten end Stephanie. Harry lavede et eller andet snak med hende tegn, Louis nikkede sig på det kraftigste enig, Liam sad og gloede underligt på Harry og Louis ind til han fandt ud af hvad de havde gang i og nikkede sig enig med Harry og Louis. Niall opfattede ikke noget da han som sædvanligt var i gang med at spise. Jeg sukkede opgivende og tog mod til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...