Don't wake me up! - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2013
  • Opdateret: 30 jun. 2013
  • Status: Igang
Det var en mørk og stormfuld aften i London, da Stephani ville flytte til New York fra Danmark! Sådan starter historien nogenlunde!

Stephanie får en lejlighed i So Ho, New York i fødselsdagsgave og inden der er blevet talt til 10 er hun ude af døren og på det første fly! Under mellemlandningen i London løber hun ind i 5 kendte ansigter samt et stormvejr hvilket gør at alle hendes planer blidt vent på hovedet!
En af drengene bliver forelsket i Stephanie da hun pasere dem i lufthavnen,men Stephanie har kun NYC i hovedet.

45Likes
24Kommentarer
4022Visninger
AA

3. 3

Jeg åbnede træt øjnene næste morgen og kom i tanke om igår. Gid de havde skrevet flyet lettede idag. Jeg kiggede ud af vinduet. Regnen stod ned og træerne svejde fareturende fra side til side. Poolen indholdte ikke særligt meget mere vand. Jeg rejste mig og tog et par stramme jeans på og en militærgrøn bluse på. Jeg lagde hurtigt et let lag mascar, da jeg hadede at se mig selv uden makeup. Jeg stoppede min telefon i baglommen og greb hurtigt værelset nøglen på vej ud af døren. Min mave skreg af sult. Jeg tog hurtigt trapperne ned, da jeg ikke orkede at vente på en elevator. Jeg nåde ind i resturenten og en tjener fik hurtigt øje på mig. "En person?" han kiggede spørgende på mig. "ja" jeg smilede. "følg med" han begyndte at gå over mod et 2 mands bord i hjørnet af resturenet. "Vil du se menu kortet?" han smilede. "Nej tak, en pertion banan yogurt med müsli og en kaffe latte" jeg smilede og han forsvandt. Jeg hev min telefon op af lommen og lagde den på bordet med nøglen oven på. Jeg satte mig på stolen så jeg kunne se ud over resturenten. Den var næsten tom, der sad kun personer ved to borde ud over mit. Efter et par minuetter kom 5 drenge ind af døren. Det var de samme drenge der havde været i lufthavnen igår. Den sorthåede kiggede rundt for at finde et bord, men fandt i stedet mine øjne. Jeg smilede til ham inden jeg kiggede ned i min telefon. Efter ca 2 minutter kom tjeneren med min yogurt og kaffe. Lige hvad jeg havde lyst til. Jeg sad og stenede Twitter. Jeg elskede Twitter fordi man bare kunne skrive med alle mulige uden de fandt det underligt. Jeg kiggede lidt ud i resturanten og fandt ud af jeg var den enste tilbage ud over de 5 drenge fra lufthavnen. Ham den sorthårede sad lidt og skimtede over til mig, mens han førte en samtale med den lyshårede dreng. Jeg rejste mig og tog den sidste slurk kaffe, den var som altid blevet lidt for koldt og smagte mere af mælk en kaffe. Jeg puttede min mobil i baglommen og smuttede så afsted mod mit værelse for at finde en bog jeg kunne læse i. Jeg kiggede genert ned i mine hænder, da jeg nermede mig bordet med drengene. I det jeg passerede bordet ringede min telefon og jeg hev den straks op. "Det Stephanie" jeg snakkede som altid lidt for hurtigt. "Hej skattepige, er du kommet godt til New York" min farfars varme stemme rungede og jeg stoppede op et sekund. "Det stormer i London, så flyet var aflyst" jeg kiggede irriteret ud på blæsten. Min farfar gav sig til at forklare det nok skulle gå, mens jeg ind i mellem kom med et mmm og et ja. "Vi ses farfar" jeg lagde hurtigt på og opdagede jeg slet ikke havde fået bevæget mig ud af resturanten. Jeg kiggede op fra min Iphone og fand ud af jeg stod foran bordet med drengen. De kiggede sjovt på mig, men jeg ignorerede det og sendte dem et smil.

Jeg skubbede døren op til mit hotel værelse. Flyselvskabet havde skrevet det blev nødt til at udskyde landingen yderlige, på grund af fare. De undskyldte også en masse gangen, men hvad hjalp det? Jeg kylede min telefon ned i puden. Jeg kiggede ud af vinduet, lige nu regenede det kun, men der var næsten ingen blæst. Jeg besluttede mig at løbe en tur i den kæmpe stor park, der hørte til Hotellet. Jeg fandt hurtigt de sædvanlige løbeshorts og en stram langæremet sort bluse. Jeg fik sikret min ipod i kanten af trøjen og satte som altid Chris Brown til at spille, imens jeg bandt mine pinke løbesko. Jeg smækkede døren til hotel værelset i samme tidig med jeg samlede mit hår i en pjusket hæstehale og forsvandt uden for. Kulden ramte mig straks, men jeg var ligeglad. Jeg havde løbet i minus 10 gradet i short. Lige nu regnede det næsten ikke og jeg kunne virkelig ikke se hvorfor flyet var aflyst. Jeg gav mig til at løbe ind mellem de store træer mens forever spillede for fuld skrue.

-Zayns synsvinkel-

Drengene kiggede måbende rundt, idet den lyshårede pige gik vidre. Hun var helt sikkert ikke fra England, siden hun havde snakket et helt andet sprog i telefonen. Hun forsvandt ud af døren til resturanten samtidig med Liams telefon begyndte at ringe højtlydt. Han rejste sig og forsvandt ud af samme dør som pigen. Jeg vidste ikke engang hvad hun hed. Harry kiggede stor smilende på mig og gav sig til at snakke med Louis. Niall sad som altid og spiste lidt ekstra bare for at være sikker på han ikke sultede. Efter ca. 10 minutter kom Liam tilbage med et opgivende udtryg. "Hvad så? Hvem var det?" Niall smaskede ordende ud og Liam vendte mundvigerne en smule op ad. "Det var Poul, vi kan ikke komme hjem før en gang i næste uge, da han ikke mener vi skal ud at køre på motervejen i det her vejr" Liam placerede sig opgivende på stolen. Vi udstødte alle et højt suk. "Se det positivt folkens, her er pool og bedste venner" jeg smilede opmuntrende til dem alle. "Du vil kun blive her på grund af hende blondi" Harry puffede til mig og vi brød alle ud i grin. Jeg kiggede ud af vinduet og fik øje på pigen fra lufthavnen stå i shorts og løbesko og overveje om hun skulle til højre eller venstre. Jeg tabte bogstavligt talt underkæben. Man kunne da ikke løbe i det her vejr og så i shorts. "Jorden kalder Zayn... Jorden kalder Zayn" Liam puffede til mig. "Ja hvad" jeg rystede på hovedet og rettede min opmærksomhed mod Liam. "Hvad glor du på" han kiggede den vej jeg havde stirret før. "Hende der? Er det hende i alle taler om?" Han kiggede betragtende på hende. "Ja" jeg kiggede lidt ned i min kaffe. "Hun er i farer ved du godt det?" Liam kiggede på mig. Hvad? Farer? "Hvad mener du?" jeg tog en slurk af den varme kaffe. "Hun er udenfor i stormen" Liam grinede og puffede til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...