Don't wake me up! - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2013
  • Opdateret: 30 jun. 2013
  • Status: Igang
Det var en mørk og stormfuld aften i London, da Stephani ville flytte til New York fra Danmark! Sådan starter historien nogenlunde!

Stephanie får en lejlighed i So Ho, New York i fødselsdagsgave og inden der er blevet talt til 10 er hun ude af døren og på det første fly! Under mellemlandningen i London løber hun ind i 5 kendte ansigter samt et stormvejr hvilket gør at alle hendes planer blidt vent på hovedet!
En af drengene bliver forelsket i Stephanie da hun pasere dem i lufthavnen,men Stephanie har kun NYC i hovedet.

45Likes
24Kommentarer
4032Visninger
AA

19. 19

-Stephanies synsvinkel-

Jeg vågnede til lugten af pandekager og kom til at smile over hele mit anisgt. Jeg drejede rundt i sengen og fandt Zayn siddende med en kæmpe bakke med pandekager, is, bananer, jordbær og chokolade sovs. "godmorgen smukke" Zayn lænede hovedet frem og kyssede blidt mine læber. "Godmorgen, du har lavet morgenmad?" jeg kiggede blidt på ham og han nikkede stolt. "Jaaaa, det er jo sidste dag her i New York" han vendte hovedet ned af og sendte mig et sørmodigt smil. "Og vi klarer det" jeg skubbede blidt til ham. Han skar et stykke pandekage ud og rakte det frem mod mig på gaflen, jeg åbnede grinende munden og lod ham putte det ind. "Mmmmm" jeg smilede stort til ham og åbnede endu en gangen munden som en lille baby. "Du kan lide dem?" han smilede stort og probbede endu et stykke ind i munden på mig. "Selvfølgelig, hvorfor skulle jeg ikke kunne det?" jeg grinede og han smilede. "Fordi Niall siger de smager værrer end lever med remoulade" han grinede og jeg rakte ud efter en gaffel og madede ham med et stykke. Han lyste op i et smil. "Du har ret de er gode" han grinede. Vi sad længe og bare madede hinanden mens vi snakkede om alt muligt. Den hyggelige stemmning blev afbrudt ved Zayns telefon begyndte at ringe. "Det er Lou, jeg tager den lige" han rakte telefonen op til øret og smilede til mig. "Jeg er ved Stephi... Ja stadigvæk..... Nej ikke lige nu.... Ja, ja jeg skal nok komme...... Okay, jeg smutter nu så.... Ses" han lagde på og gav mig et sørmodigt smil. "Jeg er nødt til at tage tilbage til dem". Han rejste sig op og satte bakken ud i køkkenet. "Tager du ikke med" han kiggede håbefuldt på mig. "okayer" jeg hev hurtigt et par gemacher ud af komoden og tog en stor lilla bluse ud. "Klar?" Zayn rakte hans hånd ud mod mig of jeg lod mine fingre flette ind i hans. "Ja" jeg grinede og fulgte med ham ned og ud på gaden.

Vi nåde frem til hotellet hvor Zayn hurtigt fik os trykket op på drengens etage. Man kunne på lang afstand høre drengene grine. "Lad være at tage dig af deres undeligheder" han klemte hurtigt min hånd inden vi trådte ind. "Zaaaaaayn boy, du er  tilbage" Harry kom grinende ud og gav Zayn en krammer. "Og du har Stephii gril med" han gav mig også et kram inden han smuttede ind i stuen. "Hey boys" Zayn smed sig ned i en sofa og hev mig med. "Hey Zay" Niall kiggede op fra en pose chips. "Hvornår rejser i?" jeg kiggede smilende rundt. "Klokken 18" Harry vendte hovedet fra tv'et og over på mig. "Og hvad skal i lave ind til da?" jeg smilede til ham. "Tv" Harry grinede og drejede hovedet tilbage til tv'et. "Og derfor ville i have mig til at komme tilbage?" Zayn kiggede anklagende på det og Liam grinede. "Nej, du har ikke pakket dit lort sammen endu" han grinede og pegede ind i Zayns soveværelse. Zayn rejste sig opgivende op og gik ind i hans soveværelse og begyndte at smide alt hans tøj ned i en taske. Jeg kiggede lidt rundt på drengene der alle sad og stenede på tv'et. Jeg følte den en smule akavet da jeg ikke vidste om jeg skulle snakke med dem om noget eller om jeg skulle tie stille. "Så du var fra Danmark?" Liam kiggede over på mig. "Jep" jeg smilede stort og ånede lettet ud over at Liam snakkede til mig. "Hvordan er Danmark?" han lænede sig tilbage i sofaen og kiggede afventende på mig. "Hmmm det er skønt, men utroligt flat og kedeligt. Der er ingen bjerge, men næsten lige gydligt hvor man er i landet har man mulighed for at komme til stranden på under 4 timer, men det minder meget om England og New York ud over at Danmark altid først får de fede makup produkter 20 år efter udgivelsen" jeg smilede stort til ham og han grinede lidt over det sidste jeg havde sagt. "Men hvorfor valgte du at rejse fra Danmark?" Niall kiggede spørgende på mig. "Hmmm fordi jeg altid gerne har villet bo i New York og mine forældre aldig er hjemme" jeg kiggede ned på mine hænder. "Hvad mener du med dine forældre alrdig er hjemme" Harry kiggede undrende på mig. "De er altid ude at rejse, de er max hjemme 4 uger i året, så jeg var altid selv hjemme... De intraserer sig slet ikke for mig" jeg pillede lidt ved en negl. "Selvfølgelig intrassere de sig for dig Steph, de er dine forældre" Liam smilede opmuntrende til mig. "Nej... De var der ikke på min første skole dag, på min Konfirmation, da jeg var til 9. klasses dimmension, da jeg startede på efterskole, da jeg var nede med en deprastion, da jeg skulle resje her over.... De er der aldrig" jeg kiggede på Liam uden at fortrække en mine.

-Zayns synsvinkel-

Jeg smed endu en t-shirt ned i kufferten mens jeg hørte på drengens samtale med Stephanie. "Selvfølgelig intraserre de sig for dig Steph, de er dine forælde" Liams stemme lød opmuntrende. "Nej... de var der ikke på min første skole dag, min Konfirmation, da jeg var til 9. klasses dimmension, da jeg startede på efterskole, da jeg var mede på depratsion, da jeg skulle rejse her over.. De er der aldrig" Stephanies stemme lød efterladt, såret og på en måde ligeglad. Det gjorde ondt at høre hende sige de ord. Hendes forældre burde være der til at støtte hende i alle sitouationer lige gyldigt hvad. Jeg kunne ikke tro at Stephanie havde haft depration, hun virkede så glad og så perfekt. "Det... Det er jeg ked af at høre" Liams stemme lød usikker. "Det skal du ikke være, jeg overlever nok" Stephanies stemme lød glad og fuldkommen ligeglad med hendes forældre. Jeg lynede langsomt kufferten i og smuttede ud i stuen for at kunne nyde de sidste par timer med Stephanie inden jeg skulle tilbage til London. "Er du klar til at tage afsted nu Zayn?" Harry kiggede grinende op. "Hvis du mener har du pakket? så ja hvis du mener rejse fra Stephanie? så Nej" jeg grinede igen og smed mig ned på sofaen til en stor smilende Stephanie. "Skal vi ikke lave noget andet end bare at sidde herinde og glo når vi for en gangs skyld er på Manhatten" Louis kiggede rundt og de andre nikkede sig enige. "Stephi du bor her, du må vide  hvor vi skal tage hen" Harry grinede og kiggede på Stephanie. "hmmm jeg ved ikke.... Hvad har i lyst til?" hun kiggede på dem alle og de gav sig til at tænke. "Jeg er sulten kender du nogle gode steder?" Niall kiggede storsmilende på Stephanie der nikkede. "Så kom" hun resjte sig og hev os andre 5 med  op. Vi nåde ned på gaden hvor hun kiggede rundt. Niall, Harry, Louis, Liam og mig hev alle sammen vores hatte over hovedet og placerede vores solbriller for øjnene. "Skat du er nødt til at have solbriller på hvis du ikke vil have dit liv ødelagt lige nu" jeg smilede til hende og hev endu et par solbriller op og placerede dem for hendes øjne. Hun smilede til mig og begyndte at gå ned af en gade. Hvor vi alle sammen straks fulgte efter. Jeg fik hurtigt min hånd flættet sammen med hendes som jeg så gik og svang mellem os. Stephanie gik og pajttede lidt med Louis, som ind imellem sendte mig de største smil. Vi drejede af ved endu en gade. Efter lidt til trådte vi ind på en virkelig hyggelig café. "Jeps folkens det her er så min yngelings café på Manhatten" hun grinede og rakte hendes frie hånd ud. Vi fik os hurdigt placeret ved et af de bagereste borde og bestilte.

"Drenge det er tid til at smutte" Liam kiggede undskylende på mig og rejste sig så op. "Vi er nødt til at tage tilbage til Stephanies lejlighed da jeg har glemt en trøje der" Jeg kiggede undskyldende rundt på de andre drenge, men inden i var jeg fyldt med glæde over at  kunne kysse Stephanie farvel i hendes lejlighed uden at have 4 andre drenge til at stå og glo med. "Så tager vi en taxa" Harry grinede og gik ud på gaden hvorefter vi 2 sekunder efter hoppede ind i en Taxa. Vi kørte igennem Manhattens mange gader og nåde frem til Stephanies lehlighed.

-Stephanies synsvinkel-

"Drenge jeg er nede om lidt igen" Zayn rejste sig hurtigt fra sædet. "Jeg kommer til at savne jer" jeg gav dem alle sammen nogle meget lange kram inden jeg smuttede ud af Taxa'en. Jeg fik hurtigt placeret de mørke solbriller for mine øjne og flættede så mine fingre ind i Zayns. "Jeg kommer til at savne dig prinsesse" han trykkede på opknappen til elevatoren og efter et par sekunder lukkede den i efter os. "Kan elevatoren for en gangs skyld ikke side fast?" han trak mig ind til ham og kyssede mig i håret. "vi ser jo snart hinanden igen" han kiggede blidt på mig og lod vores læber stejfe hinanden i sekundet elevator døren gik op til min etage. Vi nåde ned for enden af gangen og jeg fik hurtigt låst døren op til min lejlighed hvor Zayn fandt hans trøje på 2 sekunder. "Så er det vel tid til at sige farvel?" jeg kiggede ned i jorden og kunne mærke tårene stikke i mine øjne. "Ikke så sørmodigt du er smukkere når du smiler" Zayn løftede mit hovede op med 2 fingre og lod vores læber rammen hinande. Kysset blev langt og meget intimt, ingen af os havde lyst til at bryde det da vi begge vidste det her var det sidste kys i lang tid. "Jeg er nødt til at gå smukke" han hviskede det med en lettere forpustet stemem mellem kyssene. Han trak sig langt om længe væk og fjernede en tot hår fra mit ansigt. "Hvad hvis jeg ikke vi lhave dud går?" jeg kiggede på ham og han kom til at fnise lidt. "så tag med" han trak mig ind i endu et kys. "vi ses smukke og husk jeg altid vil være derinde" han pejede på mit hjerte og kyssede mig igen inden han smuttede ud af døren og lukkede den i efter sig. Hvordan kunne nogen overhovedet holde ud at have langdisatce forhold, det var mig en gåde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...