Don't wake me up! - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2013
  • Opdateret: 30 jun. 2013
  • Status: Igang
Det var en mørk og stormfuld aften i London, da Stephani ville flytte til New York fra Danmark! Sådan starter historien nogenlunde!

Stephanie får en lejlighed i So Ho, New York i fødselsdagsgave og inden der er blevet talt til 10 er hun ude af døren og på det første fly! Under mellemlandningen i London løber hun ind i 5 kendte ansigter samt et stormvejr hvilket gør at alle hendes planer blidt vent på hovedet!
En af drengene bliver forelsket i Stephanie da hun pasere dem i lufthavnen,men Stephanie har kun NYC i hovedet.

45Likes
24Kommentarer
4025Visninger
AA

18. 18

Vi nåde ud på gaden og Zayn trak mig efter ham ned igennem Manhattens gader. "Er vi der ikke snart?" jeg kiggede utålmodigt på Zayn. "Næsten" han forsatte længere ned af gaden til vi nåde havnen. "Her er smukt" jeg lod mine øjne kigge ud over vandet og fik øje på brooklyn bridge. "Ik' så smukt som dig" Zayns øjne lyste af glæde og hev mig vidre ned af kejen. Vi nåde frem til brooklyn bridge og Zayn begyndte at gå ud på den, mens han svingede vores sammenflettede hænder mellem os. Jeg fniste lidt og kiggede på ham ud gennem de mørke solbrille glas. Vi nåde ud på midten og Zayn hev mig med over til kanten hvor man kunne kigge over til frihedsgudinen. Han lagde hans arme rundt omkring mine hofter mens hans hovede vilede på mine skuldre. Jeg drejede hovedet lidt og gav Zayn et hurtigt kys. "Du er så sød" han hviskede det lavt og det kilede i mit øre. Min mave snørrede sig sammen af lykke. "Du er så perfekt" jeg smilede til ham og han trak mig indu længere ind til ham. "Hvad gør vi når du skal tilbage til London?" jeg vendte mig rundt og lagde mine arme omkring hans nakke. "Du tager med" han kiggede selvsikkert på mig. "Går ikke" jeg grinede lidt. Zayns hovede nærmede sig langsomt mit. Jeg kunne mærke Zayns læber mod mine, de kyssede mine så ømt og forsigtgt. Med så meget kærlighed jeg blev helt svimmel. Jeg glemte alt omkring mig og følte bare Zayns nærvær. Pludselig blev der fyret en blitz af, der blev efterfulgt af en mere. Zayn trak sig sjokket væk fra mig og kiggede rundt. "Zayn hvem er hun?", "Hvornår er i mødtes?", "Hvor længe har i datet?" spørgsmålende stormede ned over os. "Ingen kommentar" Zayn holdte godt fast i min hånd inden han begyndte at mase sig ignnem alle pressefolkene. Der var totalt kaos og jeg kunne mærke frygten snige sig ind på mig. Zayn hev mig efter ham ud gennem menneskemængden og satte i løb over broen. Jeg var stadig i chok. Zayn fik prejet en taxa og skubbet mig ind uden jeg sagde et ord. Jeg sad bare og stirrede chokket på menneskerne der nu havde samlet sig om bilen. "Hey er der noget galt smukke" Zayn kiggede blidt ind i mine øjne. "De var så mange" jeg tøvede og kunne mærke min stemme var ved at knække over. Zayn hev mig ind i et kram og gav sig til at vugge mig frem og tilbage. Jeg tog en dyb indånding og samlede mig selv igen. "Lad os tage hjem til mig og lave mad" jeg smilede og kunne mærke Zayn puste lettet ud. "god idé". Taxaen begyndte at køre, mens Zayn blidt sad og nussede min hånd.

Vi stod begravet i tomat og agurk. Jeg grinede og skar endu en tomat over. "Du burde være kok og ikke sanger" jeg kiggede op på Zayn der stod dybt koncentreret og lavede kyllinge tærte. "Og du burde være kok istedet for kunstner" han grinede og tværede en smulle fetaost ud på min næse. Jeg grinede endu mere og tværede en tomat ud i hans pande. "Heeeeey" han rakte ind over bordet efter endu mere fetaost at smøre ud i hovedet på mig. Han rakte en fetatern ud mod mig og jeg åbnede munden og snuppede den ud af hans hænder. "aya, det var ikke fair" han grinede og trak mig ind i et kram. "Madkrig er aldrig fair" jeg grinede og daskede lidt til ham. Maden blev færdig og vi spise den hurtigt mens vi sad og snakkede som gale.

-Zayns synsvinkel-

Jeg kiggede over på Stephanie. Hun smilede stort til mig og rejste sig så op og smed vores talerkner i opvaske maskinen. "Bliver du og sover?" hun kiggede håbefuldt på mig. Var det overhovedet et sprørgsmål? Selvfølgelig ville jeg blive og sove ved min elskede kærste. "Jeg ringer lige hurtigt til de andre drenge" jeg smuttede ud af rummet og tastede Harrys nummer ind. "Heej Harry, Zayn her" jeg grinede. "Zayn hvor fanden er du? Vi er vildt bekymret" Harrys stemme var mindre panisk. "Ved Stephanie, hvor ellers" jeg grinede lidt. "Kommer du så hjem nu eller hvad? Vi skal jo rejse imorgen aften" Harry lød en smule streng. "Det var enlig det jeg ringede for at sige, jeg sover hos Stephanie" jeg smilede for mig selv. "Nååååår okay, husk kondomer ikk" Harry grinede og smed røret på. Jeg smuttede ind i soveværelset hvor jeg fandt Stephanie liggende og se tv. Hendes lejlighed var ikke særligt stort, men den var virkelig hyggelig. "Var det okay" hun kiggede væk fra tv'et og op på mig. "Ja" jeg smilede og hoppede over i sengen til hende. "Lad os se film" hun rejste sig og satte Harry Potter på. "Kom her mus" jeg rakte mine arme ud for hun kunne ligge i dem. Hun kravlede op i dem og jeg trak hende ind til mig. Jeg ville virkelig ikke tilbage til London imorgen. Jeg ville blive her ved Stephanie. Jeg kiggede ned på hende, hun sad mindre nervøst og fulgte med. "Hvad er der galt?" jeg kiggede på hende. "Det er bare... Du ved... Hvad sker der nu med dig og mig? Hvad har du tænkt dig at gøre med pressen?" hun mødte nervøst mine øjne. "Hvad mener du med dig og mig? Vi bliver da ved med at være kærester ik? Pressen finder jeg ud af, bare du har solbriller på når du er ude" jeg smilede ned til hende. "Selvfølgelig bliver vi ved med at være sammen, ikke en milliard mennesker ville kunne stoppe det" hun lod hendes læber ramme mine i et langt kys. Hun var så perfekt at jeg følte mig så åndsvag ved siden af hende. Alt ved hende var anerledes end andre piger, hun var smuk, klog og sød. Kunne man ønske sig en bedre kæreste?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...