Don't wake me up! - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2013
  • Opdateret: 30 jun. 2013
  • Status: Igang
Det var en mørk og stormfuld aften i London, da Stephani ville flytte til New York fra Danmark! Sådan starter historien nogenlunde!

Stephanie får en lejlighed i So Ho, New York i fødselsdagsgave og inden der er blevet talt til 10 er hun ude af døren og på det første fly! Under mellemlandningen i London løber hun ind i 5 kendte ansigter samt et stormvejr hvilket gør at alle hendes planer blidt vent på hovedet!
En af drengene bliver forelsket i Stephanie da hun pasere dem i lufthavnen,men Stephanie har kun NYC i hovedet.

45Likes
24Kommentarer
4021Visninger
AA

15. 15

-Stephanies synsvinkel-

Jeg vågnede med en lykkelig fornemmelse i maven. Det første jeg tænkte på var Zayn. Jeg kunne straks se hans perfekt satte hår og smukke øjne foran mig. Lykken strømmede ind i mit hjerte. En generthed og samtidig glæde lod sig krype ind over mig. Jeg havde kun haft den følse en gang før i midt liv og jeg vidste med det samme jeg var forelsket i Zayn. 100% smask hamrende ramt af kærlighed.

Jeg lod mine ben falde ud over sengen og traskede over til komoden med tøj. Jeg hev et par sorte Jeans, en hvid top og en sort halvt kort cowboy jakke ud af skabet. Mit hår blev glattet hurtigt men fejlfrit. Jeg lagde hurtigt en mascar og smed så min alt for store sorte lædertaske over skuldren og snuppede et æble på vej ud af døren. Idag skulle jeg over på skolen og lærer noget om farve brug og den slags og sidst på dagen ville Zayn komme over på skolen så han kunne få billedet jeg havde malet til ham. Jeg nåde ned på New Yorks alt for travle morgen gader. Med hastige skridt nåde jeg over til metroen og vidre over på kunstskolen. "Stephanie Dream på kontoret nu" en yngre dame pegede ned af gangen og mit hjerte sprang et slag over. Hvad havde jeg gjort? Ind til vidre havde jeg holdt mig fuldkommen neutral og næsten ikke snakket med andre. Jeg gik med bitte små skridt hen til den store dør og bankede på i små forsigtige bank. "Kom ind" stemmen bag døren råbte det halv højt og jeg skubbede døren op. "De ville se mig Sir" jeg lukkede døren omhyggeligt bag mig og kiggede på rektoren. Han var en mand i midten af 40, klædt i et sort jakke sæt og louis vitton sko. "Ja, du har malet det billede af Zayn Malik ikk?" han lænede sig op af hans skrivebord. "Jo" jeg kiggede stolt på ham. "Der var nogen fra New York Times inde at se skolen igår og de faldt fuldkommen for din maletekning så de kunne godt tænke sig at du malede nogle billeder til deres redaktion" Han smilede stort og stolt. "Er det en form for tilbud?" jeg kiggede mindre chokket på ham. Ville New York Times virkelig have mig til at male nogle billeder til Dem? Kunne det passe? "Ja, hvis du har lyst kan du starte idag?" han smilede stort og jeg nikkede som en gal. "Tak.... 1000 tak" jeg smilede lidt for stort og gik så med hurtige skridt ned til mit ´klasse´ lokale hvor jeg straks begyndte på opgaven.

"Stephanie du har besøg" min lære smilede nervøst til mig og jeg kiggede straks op i Zayns brune øjne. "Heeej" jeg rejste mig og gav ham hurtigt et kram. "Hej smukke" han hviskede det blidt i midt øre. "Hvor er Niall, Louis, Harry og Liam?" jeg kiggede ham over skulederen for at få øje på dem. "På hotellet, de var rimeligt trætte" han grinede lidt. "Kom jeg har en gave til dig" jeg tog fat i hans hånd og hev ham ind i det lokale jeg havde billedet til at stå og færdig tørre. "Jeg har malet det helt selv" jeg rakte stolt hånden ud mod portættet af Zayn. Han måbede da hans så det. "Mener du det... Er det til mig?" han kiggede på mig med et par tårer i øjnene. "Ja" jeg kiggede en smule flovt på billedet. "Det er fantastisk" han lod en hånd køre hen over maleriet. "tak" jeg smilede stort til ham. Han drejede sig rundt og hev mig ind i et langt kram. "Tak Stephi, 1000 millioner tak" han hviskede det kun lige højt nok til jeg kunne høre det. "Lad os tage ud at spise" Zayn flættede vores fingre sammen og trak mig med uden for. "Hvad har du lyst til?" han kiggede på mig. "MacD" jeg grinede og fulgte med Zayn. "Så ringer jeg lige til drenge, vi tager den på Times Squere" han hev mig med ind i en taxa og ringede drengen op.

Vi mødte hurtigt med de andre drenge. Aftenen gik hurtigt og jeg havde ondt i maven af at grine så meget. "Jeg smutter drenge, vi ses vel imorgen til musik festivalen" jeg grinede og blev trukket ind i et kram af Harry. "Vi ses" han vinkede mens jeg gik ud af døren. De drenge var fantasiske og jeg takkede enlig lidt gud for at den storm var opstået så jeg ikke nåde mit fly med nåde at mødre drenge.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...