Don't wake me up! - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2013
  • Opdateret: 30 jun. 2013
  • Status: Igang
Det var en mørk og stormfuld aften i London, da Stephani ville flytte til New York fra Danmark! Sådan starter historien nogenlunde!

Stephanie får en lejlighed i So Ho, New York i fødselsdagsgave og inden der er blevet talt til 10 er hun ude af døren og på det første fly! Under mellemlandningen i London løber hun ind i 5 kendte ansigter samt et stormvejr hvilket gør at alle hendes planer blidt vent på hovedet!
En af drengene bliver forelsket i Stephanie da hun pasere dem i lufthavnen,men Stephanie har kun NYC i hovedet.

45Likes
24Kommentarer
4022Visninger
AA

12. 12

Vi nåde ind i respetionen på hans hotel. Han gik hurtigt over til skranken for at få fat på nøglen. "Så" han grinede. Vi gik over mod elevatorne. Da de enlig kom fandt jeg ud af hans selvfølgelig boede på øverste etage. "Så kan du lide New York?" jeg kiggede på ham. "Jeg har været her i 3 timer, men ja" han grinede svagt. "Fedt" jeg kiggede rundt i elevatoren. Vi nåde langsomt op ad. "Hvor mange etager er der lige" jeg kiggede opgivende over på stedet med knapper. "80" jeg kiggede mindre chokeret på knapperne og Zayn brød ud i grin. "Jep, det er mange" han smilede. Vi kørte et par etager mere op. Pludselig kom elevatoren med en meget underlig lyd, lyset gik ud og den stoppede med et bomb. Jeg udbrød et lille hvin. "Zayn.... Zayn hvad sker der?" jeg kiggede søgende rundt i elevatorens mørke. "Jeg ved det ik Steph, den kører nok vidre om lidt" jeg kunne høre hans stemme kom nermere og nermere. Jeg lod mig trække ind i et trygt kram. Der er sket en mindre fejl i elevator 11, det kan godt komme til at tage et par timer at lave stemmen rungede ud i det hele. Et par timer? Jeg lod mig glide ned af væggen. "Hvorfor elevator 11" jeg kiggede opgivende op på Zayn, der satte sig ned ved siden af mig. "se det positivt Steph, det er sammen med verdenskendte Zayn Malik" han grinede. "Jeg vil hellere dø" jeg kiggede drillende på ham. "Det kan da også være det kommer til at ske" han stemme lød over dramatisk. Jeg lod mit hovede glide ned i hans skød og fandt mig bedre til rette på elevator gulvet. "Tror du der kommer lys" jeg drejede hovedet og kiggede på ham. "Man kan håbe" han smilede sødt og opmuntrendte til mig. "Så hvad skal vi bruge tiden på" han kiggede på mig og strøj en hånd i gennem mit hår. "hmmmmmmmmm" jeg kiggede opgivende på elevator dørende. "Så hvad arbejder du som?" Zayn strøj endu en gang fingrende beroligende gennem mit hår. "Afryder"jeg kunne mærke mine kinder blussede en smule op. "Sødt, med foreklæde og karsket så" det var tydeligt han prøvede at holde et lille fnis inde. "Neeej da. I bikini og solhat" jeg grinede og han kunne hælder ikke holde masken mere. Vi sad lidt i stilhed igen. "ZAYN" jeg sprang lidt op og kiggede på ham. "Jaaaa" han kiggede undrende på mig. "Hvor længe er du her?" jeg spyttede ordende hurtigt ud. "Altså jeg regner med at komme ud om max 3 timer" han undertrygte et fnis. "På Manhatten din gris" jeg slog ham blidt på skulderen. "14 dage" han kiggede grinede på mig. "Godt" jeg lod mit hovede glide ned på hans skød igen. "Hvorfor da" han kiggede spørgende på mig og det var let at høre han var nysgeri. "Du skal se min skole" jeg grinede. "Af alt på hele Manhatten så din skole?" han fniste lidt og lod hans hænder glide gennem mit hår. "Jep, jeg har malet noget til dig" jeg kunne godt høre hvor barnligt det lød. "Virkelig" han skubbede blidt mit hovede væk så det lanede på elevator gulvet. Han lod hans egen krop glide ned at ligge over for min. Hans læber var ubeskriveligt tæt på mine, det var ikke til at holde ud man ikke bare kunne læne sig frem og lade mine læber ramme hans. Jeg kiggede undersøgende på ham, for at se om han havde det på samme måde. "Ja, virkelig" jeg fniste lidt og fik ham til at grine. Det var som om man var et lille barn igen når man var sammen med Zayn. Som om man ikke kunne andet end at elske ham. Det enste lille problem var at jeg ikke måtte blive foreslket i en fyr fra London når jeg boede i New York. Vi lå lidt i stilhed og bare nød hianden selvskab. "Stephanie jeg tænkte på om øhhh" han tøvede nervøst. "Bare sig frem" jeg smilede kærligt til ham og bed mig lidt i læben. "Vil du ikke gå ud med mig fredag hvis vi er kommet ud af denne her elevator" han kiggede nervøst på mig. "Hellere end gerne" min stemme var fyldt med lykke præcis ligesom mit hjerte. "Så henter jeg dig klokken 7" han grinede igen. Vi lå længe og snakkede om alt mellem himmel og jord. Elevatoren havde ikke bevæget sig en eneste gang. "Hvornår tror du vi kommer ud?" jeg kiggede opgivende over på elevator døren. "Hmmm, en gang i nat" han smilede og trak telefonen op af lommen. "Hvad er klokken?" jeg smilede til ham og kiggede på hans telefon. "Halv 1" han trykkede lidt rundt på nogle taster og jeg vil gætte på han var i gang med at skrive en sms til en eller anden. "Er du træt Stephi" han kiggede direkte ind i mine trætte blå øjne, med hans så varme mørke brune. "Ja" jeg gabte og vente mig rundt på ryggen. "Så kom her" han trak mig helt ind til ham og begyndte at nusse mig på ryggen mens han sang en eller anden random sang. Det tog ikke lang tid før jeg faldt i søvn, fanget i en elevtor og med jordens sødeste fyr.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...