Don't wake me up! - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2013
  • Opdateret: 30 jun. 2013
  • Status: Igang
Det var en mørk og stormfuld aften i London, da Stephani ville flytte til New York fra Danmark! Sådan starter historien nogenlunde!

Stephanie får en lejlighed i So Ho, New York i fødselsdagsgave og inden der er blevet talt til 10 er hun ude af døren og på det første fly! Under mellemlandningen i London løber hun ind i 5 kendte ansigter samt et stormvejr hvilket gør at alle hendes planer blidt vent på hovedet!
En af drengene bliver forelsket i Stephanie da hun pasere dem i lufthavnen,men Stephanie har kun NYC i hovedet.

45Likes
24Kommentarer
4093Visninger
AA

10. 10

Jeg holdte mit spørgsmål inde i håb om han ikke havde set mit chok. "Hvor sødt" jeg vendte mig rundt og smilede til ham. Han smilede igen og grinede en smule. "Kan du ikke snart komme til London" han kiggede håbefuldt på mig. "Desværre, jeg skal jo i skole" jeg kiggede sørmodigt på ham. "Så tag fri" han grinede. "Det går ikke Zayn, du kan komme til New York" jeg smilede stort. "Går ikke arbejde" han sendte mig et sørmodigt smil. Vi snakkede længe om alt muligt random. "Zayn jeg skal smutte, seees" jeg grinede og vinkede inden jeg lukkede computeren sammen.

Jeg vågnede næste morgen ved at par solstråler slap igennem mit gardin. Jeg havde fri idag, det var enlig rart nok. Jeg skulle have fundet mig et arbejde idag, da jeg havde brug for nogle penge. Jeg tog et par stramme sorte Jeans på, en hvid stram top, en sort læder jakke og et tørklæde med peace tegn på. Jeg flettede mit pandehår væk fra ansigtet og glattede hurtigt det sidste af mit blonde hår ud. Jeg lagde hurtig en neutral makup og smed så min sorte læder taske over skulderen. På vej ud snuppede jeg hurtigt et æble. Jeg nåde ned på gaden og begyndte at tænke over hvor jeg ville søge arbejde. Det ville være oplagt på en resturant eller noget. Mit blik gled ned af gaden og jeg fik øje på en subway. Godt sted at arbejde ville jeg gætte på. Jeg smilede og gik med raske skridt ind på resturanten. "Hej hvad kan jeg hjælpe med?" en mand i midten af 40'erne smilede til mig. "Jeg vil gerne tale med chefen" jeg smilede stort igen. Han skulle i hvert fald have et godt indryg af mig. "Så snak. Jeg er chef her" han grinede et varmt grin. "Jeg tænkte på om i havde brug for nogle nye medarbejdere" jeg smilede igen. "desværre nej, men jeg kan skrive en mail hvis vi får brug for det" han smilede til mig. Mit mod sank en tak. "Ellers tak, og tak fordi du havde tid at snakke med mig" jeg vendte rundt og nåde ud på gaden igen.

Jeg trådte ind i butik nummer 50 idag. Klokken var ved at være mange og ikke en butik havde haft brug for en nye medarbejder. Jeg kiggede opgivende ned af gaden og fik øje på en starbucks. Sidste sted jeg ville søge inden jeg tog hjem. Jeg trådte med trætte skridt ind på resutranten. "Kan jeg hjælpe" en lidt ældre kvinde smilede til mig. "Ved du om i har brug for nye medarbejdere her på stedet" jeg smilede et sukkersødt smil til hende. "Det har vi ikke desværre" hun kiggede undskyldende på mig og mine læber lod et suk forlade min mund. "Ikke så sørmodig nu, jeg ved en af starbucksne på times squere har brug for hjælp" hun smilede. Kunne det virkelig være rigtigt? Endelig en cafe der havde brug for mig. "Kan jeg snakke med dem idag?" mit ansigt lyste op og hun nikkede. "Jeg ringer op og siger du kommer" hun smilede venligt. "1000 tak" hun smilede og jeg smuttede ud af resturanten. Der var forholdsvis langt fra SoHo til Times Squere men det var det værd. Jeg hoppede på metroen og før jeg vidste af det stod jeg på times squere. Jeg kiggede rundt og fik øje på en starbucks på den anden side af vejen. Jeg krydsese hurtigt over og tog en dyb indånding inden jeg trådte ind. "Kan jeg hjælpe?" en pige på omkring min alder kom over til mig. "Jeg skulle gerne have en jobsamltale" jeg smilede nervøst. "Følg med du er ventet" hun vente sig om og beyndte at gå lidt om bag ved til et mindre rum hvor der sad en mand på omkring 30 år. "Så du søger job" han smilede venligt og jeg nikkede. "Hvad hedder du" han kiggede på mig. "Stephanie... Stephanie Dream" jeg rakte hånden frem og han rystede den kort. Han begyndte at udspørge mig om alt muligt og snakke om arbejds tider og den slags. "Du er lige hvad vil leder efter, du kan starte imorgen klokken 17 hvis det passer dig" han smilede stort og jeg kunne mærke mit ansigt lyste op i et smil. "Det passer perfekt" jeg bukkede mig ned på gulvet efter min taske. "så vil jeg sige tak for idag" han rakte hånden frem og jeg rystede den hurtigt. "Vi ses imorgen" jeg smuttede ud af døren og vidre ud af butikken. Jeg stoppede et par sekunder op ude på gaden og kunne føle glæden løbe igennem mig. Jeg havde fundet et job efter en hel dags søgen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...