Anden Joe

Anden Joe er absolut forarget over de mærkelige menneskers uhensigtsmæssig kylen med uspiselige brødlevninger. Det er derfor op til ham, at varetage ændernes interesser ...

15Likes
19Kommentarer
1642Visninger
AA

1. Joe vralter ikke

Der var en gang en and, der hed Joe. Enhver med en farmor, eller som bare bor nær en sø, ved, at brød er for ænder som heroin for unge teenagedrenge. Den stolte Joe indlod sig dog ikke på at spise efterladenskaberne fra menneskene. Menneske, selve ordet efterlod en bitter smag på Joes sarte smagsløg. Hvorfor spise andre skabningers rester? De sørgelige brødkrummer og hårde skorper, menneskene smed på må og få, måtte vel stamme fra et eller andet sted, konkluderede Joe. Og sådan gik det til at den stolte gourmet, Anden Joe, drog ud for at finde kilden til de grålige brødklumper. Men først og fremmest måtte Joe opklare årsagen til, at menneskene uden videre tillod sig at kyle uspiseligt føde i hovedet på dem. De andre ænder svømmede som raketter rundt efter brødet, som var det overhovedet værd at spise.

Næh, sukkede Joe, det var op til ham at redde søens beboere. Detektiv Joe på sagen. En lommelygte til mørklagte gange. Joe fniste for sig selv. En lommelygte – nu rablede det da vist for ham. Med yderst elegance rystede Joe sin skinnende fjerdragt for eventuelle perler af vand. Med rank hals spankulerede (Joe vraltede bestemt ikke) han op ad en skråning med kildende græs – ikke så meget som en fjer var ude af takt. Disciplin. Det var noget de andre tomhjernede fjerkræ ikke ville genkende, selvom det stod lige foran næbbet på dem.

Under asken af blyfarvede gnallinger ulmede håbet om at gense en bestemt and. Billedskøn måtte hun være. Og begavet. For Joe var ikke født i går. Den lille ælling med de intelligente øjne så dagens lys for mange måner siden. Beskedenhed lurede ikke i den marcherende Joes fjer. Men den dag for et anseeligt antal nætter siden, da Joe kom til verden, var både den første og sidste gang han så hende. Det eneste tilbageblevne minde nynnede, som i en tåge af tidens adskillelse, om to varme, tindrende øjne. Hans mor. Hvorfor kom hun ikke og befriede ham? Som en kastanje – om end et meget intelligent  eksemplar – i en ild af hverdagens rutiner. Ingen spørgsmål. Kun en skyet stjernehimmel fuld af sorte huller med hele universets stjerner fastlåst i deres gab. En skumringens fred. Gravfred.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...