Ichabod

Cecilia er startet på et gymnasie efter at hendes familie er flyttet.
Hun har det ret dårligt med mad, og er næsten lige kommet ud fra "Den Lukkede."
Den første dag, møder hun pigen Carl, der er ret glad for piger, og de to bygger langsomt et venskab op.
Cecilia har meldt sig til Drama på skolen, og bliver undervist af den specielle Ethan Thomas, som kan gennemskue alle Cecilia's hemmeligheder, bare ved at se på hende.
Den første opgave holdet får, er at skrive et skuespil, som skal opføres i løbet af de 3 år. eleverne har på skolen.
Ethan har høje krav, og lader sig ikke snyde, af de populærer tøser, der gører skolen med hård hånd.

0Likes
1Kommentarer
1013Visninger
AA

2. Caroline Zimmer

 

Asfalten var nærmest klæbende under fødderne, den første sensommer.

Cecilia's mor var sprunget ud som en blomst, fuldt af lykke og kærlighed til sine omgivelser. 

Det var blevet tid til det første forældresamtale på skolen. 

Cecilia havde prøvet at undgå at få hendes forældre til at tage kontakt til skolen, efter hun havde mødt Ethan. 

Hendes mor var begyndt at gå efter yngre fyre, og faderen havde åbenbart den samme interesse. 

Og nu havde de umiddelbart tænkt sig at tage til det første forldremøde sammen, siden skilsmissen, fem år forinden.

 Cecilia havde fået nye sko.

Røde sandaler, hvor gyseligt det end måtte lyde.

Og en sort kjole, der mindede om en såmands tøj, med de små guldknapper på brystet. 

Hun følte sig underlig, mere end normalt. Og fed, også mere end normalt. 

Hvis det stod til hende havde hun siddet derhjemme i sin stol, med sin blyant og blok, og arbejdet på stykket. 

Carl havde fortalt om sin forældresamtale et par dage før. 

Ordne "forfærdligt" og "yderst skræmmende" var blevet brugt i den sammenhæng, hvilket gjore Cecilia mere nervøs.  Siden at hun havde meldt sig til Drama-linjen, skulle Ethan Thomas også være til stede. 

For pinligt, at tage sin desperate mor, og nyudsprungent homoseksuelle far, med til møde, med en overintelligent og charmende lærer. 

Det var næsten ligeså akavet som i stykket, hun havde liggende på sengen derhjemme, som hendes mor så ivrigt havde spurgt om hun måtte læse for sine mange mænd, der kiggede forbi fra tid til anden. 

For et par år siden, da Cecilia var fyldt 15, havde hendes mor en "klam" fyr, der flirtede konstant, med sit skæve smil og skægstubbe. 

Det var ham der fik spærret hende inde på den lukkede, dengang.

En af de ting Ethan ikke allerede havde gennemskuet, var den hemmelighed. 

Solen stod lavt, da de trådte ind i gården. 

Caroline sad sammen med skaterdrengene med en dåsecola i hånden. 

Da hun så dem, løb hun Cecilia i møde.  "Skal du ikke først ind om en time, eller sådan noget?"

Cecilia så retning af sine forældre,  "Jo, men manden derovre i det lilla jakkesæt insisterede på at komme tidligere så jeg kunne vise dem rundt." 

Carl satte sine solbriller i panden, for bedre at kunne se. 

"Er det dine åh, så berømte forældre?" Cecilia nikkede opgivende.  "Held og lykke med dem, siger jeg bare." -

"Og by the way, hva' sker der for klunset?"

Cecilia stillede sig på tærene for at kunne nå Carls øre. 

"Min mor, tror stadig at jeg er ti år gammel."

Carl gik tilbage til de andre, da Cecilias far kom hen, og klappede hende på skulderen. 

"Skulle du ikke vise os rundt, unge dame?!"

Hun besluttede sig for at vise dem sit klasselokale, og derefter kantinen og så Drama. 

Da hun skubbede døren op til Drama, sad Ethan henne ved vinduet med en smøg imellem fingrene. 

Han så straks på Cecilias fødder, og i hendes øjne bagefter. 

"Der er vidst nogen, der har glemt sine Converse idag."-

"Hvordan går det med at blive den nye Shakespeare?"

Cecilia så på sine forældre.  "Dette er.." - "Dine forældre, det ved jeg.. Jeg kunne se det med det samme." 

Klokken nærmede sig tidspunktet på mødet, og de fulgtes med Ethan tilbage til klasselokalet. 

Eller det vil sige at forældrene gik foran og diskuterede møbelmentet på skolen, samt tarpet og farverne på malingen.  Ceilia gik langsomt bagerst, for at undgå at flippe ud, for øjnene af Ethan.

Han trippede ned til hende, da han havde fået nok af deres tarpet og maling. 

"Hvordan kan det være at du har de samme sko på i flere måneder, for så lige med et, at skifte dem om, bare sådan?" Han smilede heller ikke denne gang. 

"Jo, ser du, min mor er lige kommet sig efter en så kaldt "kærlighedskrise", og havde åbenbart lyst lit at forkæle mig med nyt tøj."

"Problemet er bare, at jeg ikke er ti år mere, hvilket hun ikke vil indse."        

 

 

 

"Hold da kæft, det var pinligt!" 

Carl slog øjnene op, som om at hun lige var vågnet af en ond drøm mens hun sad overfor.  

"På vej hjem i bilen, sad min mor og lukkede mundvand ud over hvor charmerende Ethan Thomas, var."

"Og det ente med et kæmpe skænderi, mellem hende og min far, om "smag i mænd."

Carl løftede øjenbrynene, for at bevise at hun altså VAR vågen.

"Du er godt klar over at vi har matematik i næste time, ikke?"

Lugten af deodorant spredte sig, da drengene fra idræt, kom ind i hallen. 

"Det siger du ikke?" Carl gemte hovedet i hænderne. 

"Og vi havde en opgave om sansynlighedsregning for til idag, har du lavet den?"

Drengene kom hen og satte sig ved siden af dem, og Jim lagde armen om Cecilias skulder.

Han flirtede rigtigt, selvom at han var tæmmelig ringe til det.  Alle popdullerne, inklusivt Victoria stirrede på dem, som om at Jorden var ved at gå under. 

Han skulle til at give hende et kys, da en stemme kunne høres bag dem. 

Carl så op fra bordet og pegede om bag Cecilia, og dukkede hovedet. 

Det var Victoria der var godt gal i skrælden. "Der er vidst en, som skal have styr på homonerne, hva'?"

Carl flækkede af grin, da Jim blev slæbt væk, i kraven af Victoria.

Cecilia kunne heller ikke lade et smil, blive hængende i mundvigen, og udbrød i lykke, et sjælent grin. 

Pedelen var ved at vaske gulv på gangene, med sit nye rengøringsmiddel, det kunne tydeligt lugtes.

Klokken nærmede sig halv otte, og de besluttede sig for at se på opslagstarvlen, med hensyn til skemaændringer. 

"Hey, Frk. Jordbærmund, har meldt sig syg idag!" Det reddede virkelig Carls dag, at Frk. Thomas ikke var på arbejde, og hun hoppede hele vejen til klasselokalet. 

Endelig slap hun for at sidde nervøst, bagerst i klassen og høre på den stressede tyggen på et stykke nicotin-tyggegummi, og det dræbende blik, som Frk. Thomas kunne sende. 

Som et spil fodbold, sendte hun tit blikket frem og tilbage mellem eleverne. 

Untagen til Cecilia, og det var folk begyndt at bemærke.

I Drama var Ethan opsat på at eleverne skulle lærer at gå, fast og holdent, og han bed på. 

Han sagde at en ordenlig skuespiller, skulle vide hvordan man fanger publikum, helt ned til mindste detalje. 

Efter to uger, havde han fået nok af Victoria, så han havde sørget for at hun blev smidt af holdet, til skuffelse for hende og hendes "Stykke"- 

Der efter sigende skulle handle om hende selv, som dronning over universet.   

Cecilia havde bemærket af han som regel, brugte pauserne i Drama, eller på at stå og ryge alene, foran lærerværelset. Selv kunne hun ikke holde optøjerne i kantinen ud, så hende og Carl havde fundet en fredlig plet, oppe på taget, hvor de nød deres frokost og appelsinjuice i fred, for Victoria's vrede over hvor ringe skolen, og lærene var.   

Denne morgen, havde de fået "vikar" på skemaet, hvilket aldrig bød på ordenlig undervisning. 

Alle popdullerne, havde søgt efter de foreste pladser, i tilfældet af at "han" var lækker. 

Da døren blev skubbet op, fik de sig nok lidt af en skuffelse. 

Især Victoria. 

Carl blinkede til Cecilia, der blev helt forlegen, og gemte de glødende kinder, i hænderne. 

"Der har vi jo scorerkarlen, hva', Cecilia?"

Cecilia rystede på hovedet.  "Nu er det så nu, at du lige skal holde kæft, ikke?!"              

Ethan klikkede hælene på sine sko, og så ud over klassen, med et gennemskuende blik. 

"Som I sikkert allerede ved er min søster syg, og kunne ikke møde op idag."

Han lavede en underlig bevægelse med hånden, og begyndte at gå rundt i klasselokalet, som han fortsatte.

"Og jeg er ligefrem ikke den bedste til matematik." - "Rent faktisk, så stinker jeg til det."

Carl flækkede så meget af grin, over de øjenbryn han stillede op, at hun slog hovedet ned i bordet, af fryd. 

"Så derfor tænkte jeg at vi kunne stemme om, hvad I havde lyst til."

Victoria protesterede over at alle ville ud og spille rundbold, hvilket morede Ethan, til det yderste. 

"Så kan Victoria jo være boldhenter, siden at hun er så glad for sport!"

Hvis blikke kunne dræbe, var Ethan vidst død mindst otte gange, mens de forlod klassen. 

Carl var henrykt, og gav Ethan, et ordenligt klap på skuderen, da hun passerede ham. 

Så hårdt at Cecilia var nervøs, om han overhovedet kunne få vejret bagefter, da hun så nervøst til, mens han klirrede hals. 

"Er du okay? - Hun kan godt være en lillesmule overvældene, når hun er glad."

Ethan kiggede på hende med et seriøst, koldt blik, der gjorde hende endnu mere nervs. 

Han nærmest råbte: "Det gjorde sygt ondt!" - "Så jeg tror simpelthen, at du bliver nødt til at støtte mig."

Han lagde sin tunge arm hen over Cecilia's magre skuldre, så hun var ved at bukke sammen, under ham. 

Mens hun forsøgte at holde sig oppe, spillede han yderst skadet, med at grin på læberne. 

For første gang, så hun ham smile, og enda grine, så hans øjne lyste op.    

Hele klassen sad og ventede på sportsplænen, da de kom humbende ud af døren.

Carl puffede til en af drengene der grinede over synet af den tårnhøje mand, og den yderst spinkle, lave pige, der var helt optaget i hinandens selvskab. 

Så optagede af lykke, at de ikke så den sten, de var ved at snuble over, før at de allerede lå på jorden.

Ethan så på Cecilia med at chorkeret blik, og derefter over på de andre, der var ved at flække af grin. 

Han nåede at støtte sin vægt med armene da de faldt, så han ikke landede ovenpå den magre pige, hvilket var et lykketræf. 

Hun havde hænderne solidt plantet på hans brystkasse, for at stemme imod faldet. 

"Er du okay?" Hun blev helt rød i hovedet, som de lå der, på den mest akavede måde, foran alle de andre. 

Han rejste sig, og trak hende op på benene. "Er du sikker på at du nu ikke har brækket noget?"

Han blev helt seriøs igen, som han holdte et fast greb om hendes små hænder. 

Hun nikkede, og så i retning af de andre.  "Det var pinligt!"

"Hey Carl!" - "Hvorfor henter du ikke et bat og en bold, henne i skuret?" -

"Der er jo låst!?"   Ethan tog nøglerne frem fra bukselommen, og kastede dem til hende. 

Victoria skubbede sig vej, forest. Åbenbart i vrede, eller misundelse. 

Carl fik lov at være førstevælger, og valgte som den første Cecilia, på sit hold. 

Solen skinnede og sveden løb på dem alle, da de var godt inde i spillet. 

Cecilia kunne ikke lade være med at have et øje på Victoria under hele kampen, som hun drønede efter bolden, når den røg for langt væk. 

Hun lignede retnok Bambi på glatis sådan som hun gled rundt på græsset, efter den bold. 

Ethan var også med, men godt nok på de andres hold, hvilket gav dem en større udfordring, da han havde et fremragende boldøje. 

På et tidspunkt skød han bolden helt over imellem træerne, på den anden side af plænen, så Victoria måtte afsted igen.  Det tog hende omkring tyve minutter at finde den, så de andre kunne få et hvil imens. 

Skaterne satte sig med ryggen op af en klippe, og diskuterede om hvem der havde flest point, osv, mens Carl roste Ethan for hans skud. 

Cecilia havde sat sig alene på en græsplet i skyggen under et træ. 

Hun sad med benene oppe under sig, og hev forsigtigt en vild blomst op af jorden, som hun sad og betragtede. 

Ethan havde et øje på hende hele tiden, hvilket hun ikke bemærkede, som hun sad der i sin egen verden. 

Da Victoria endelig vendte tilbage, gispende efter luft, ringede skoleklokken. 

Hun bumpede ind i Ethan med fuldt overlæg, af raseri, hvilket bare morede ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...