Letters between you and i - One Direction

Freya Cherchill er en typisk pige på 19 med bestevenner, familie og store drømme. Hun lever et hektisk liv og det bedste hun ved er at skrive til hendes penneven Zayn. Freya skriver i uvidenhed med den berømt sanger Zayn Malik fra One Direction.
Brevene startede som noget der blev skrevet hver anden måned men efterhånden bliver begge mere og mere afhæninge af hinanden. Men kan man blive håbløst forelsket i en man aldrig har mødt og får Zayn fortalt Freya hvem han er?

16Likes
38Kommentarer
2351Visninger
AA

5. No More Letters Ever<3

Boire des Caraïbes

Skiltet lyser nærmest hele gaden op. Boire des Carabes er byens mest tjekkede club og det er første gang jeg skal derind. To gigantisk mænd står i døråbningen. "Navne?" siger den ene mopset. " Bella Featherheat og Freya Cherchill" siger Bella selvsikkert og uden at kigge på hans liste lukker han os ind. Bella knuger krampagtigt den lille gave i hænderne og det er helt tydeligt hvor nervøs hun er. Bella bliver altid nervøs når hun skal hen til ham hun kalder sin kæreste, Jason. Hvis jeg skal være helt ærligt har jeg ikke særlig meget til overs for Jason. Han er spændene og lækker, men ikke rigtig god for Bella. Musikken er forfærdelig høj og mit hoved dunker. "Hey tøser!" Jason er pænt klædt på i nyvaskede t-shirt og hængerøvs bukser. Han smiler fjollede og er vist allerede fuld. Bella kigger bare forgudene på ham. Jeg efterlader Bella alene med Jason da jeg ved hun helst vil havde det sådan.

Selvom jeg kigger lidt efter drenge, synes jeg hele tiden at jeg ser en der ligner Zayn. Hvor er det ynkeligt! Jeg ved ikke engang hvor Zayn bor i London. Alle på nær mig er vist fulde. Normalt ville jeg sagtens kunne slå mig løs med alkohol men i aften virke det bare som en dårelig undskyldning for at have det sjovt. Ubemærket sniger jeg mig ud af bagdøren bagerst i lokalet. Udenfor er luften kølig og jeg lader mig dumpe ned på den kolde jord. Jeg løsnede mine stiletter lidt og tager dem så helt af. "Hej" sagde en venlig stemme pludselig. Jeg blev forskrækket eller jeg skreg ihverfald. "Undskyld, går du ikke på AEHS?" Han virker rimelig okay og jeg har vist set ham før. Jeg orker ikke sige noget så jeg nikker bare. "Det gør jeg også! 2.G!" Han var helt tydeligt typen der bare snakkede og snakkede og jeg kede mig sygt. Efter et par minutter begyndte han at fortælle om hans fammilie og deres historier. Jeg prøvede at lytte intresseret men mine tanker kredsede om... Zayn? Zayn Zayn Zayn.... Arhhh!!  "Jeg skal altså hjem nu" siger jeg undeskyldene. Jeg ved drengen går på min skole, men jeg har aldrig lagt mærke til ham. Jeg ville ønske at jeg havde svaret Zayn med det samme hans brev var landet i min postkasse, men i stedet havde jeg ventet en hel dag fordi jeg skulle havde frimærke! Jeg skynder mig gennem de mørke gader. Jeg havde været rigtig streng over for ham fra 2.G og jeg fortrød det lidt. Jeg aner ikke selv hvor jeg er på vej hen og pludselig står jeg bare og stirrer dumt på Big Ben. Lige som jeg står der og stirrer bliver jeg enig med mig selv om at Zayn en dag skal være her med mig. Ikke den Zayn i brevene, men Zayn i kød og blod. Jeg tjekker uret på min Iphone og bliver overrasket over at den kun er 01:23. Hvis jeg havde en kæreste var det lige nu at jeg skulle kunne ringe til ham og spørger  ham om han ikke liiige kom og hentede mig. Istedet skal jeg tage en bus prop fuld med fulde mennesker på vej hjem fra fest. En bus kommer rullende lige som jeg står og tænker. Så hurtigt jeg kan løber jeg hen mod bussen stoppested. Der er mange inde i bussen og der kommer kun flere ind. " Hvad koster det at komme til zone 3?" Jeg ved ikke hvordan det kan lykkes at sige en så almindig sætning så akavet. Han svarer ikke men peger bare på et skilt. Tak for hjælpen. Jeg mærker efter i min lomme og skal til at betale da en mørk stemme bryder ind. "Jeg betaler hvis du sidder ved siden af mig?" Både mig og buschaffuøren stirrer i retningen af stemmen. En dreng i hættetrøje og solbriller er igang med at betale for mig. Jeg ved at jeg lige nu er mega rød i hovedet. "Hej Freya" Siger drenge hverdagsagtigt. Jeg stirrer på ham og han afsløre et rigtig filmstjerne smil. Han tager min hånd og ryster den. "Mit navn er Zayn!" Han piller hans solbriller af og nu genkender jeg Zayn fra de billeder han har sendt. Hvis en uforstående så os ville de nok tro at jeg overfaldt Zayn, men prøv selv at kramme en der sidder ved siden af dig! "Hvad laver du ude på det her tidspunkt?" Han smiler glad til mig og jeg er overrasket over spørgsmålet. Hvad laver jeg? "Ingenting" svarer jeg. "Du kan tage med mig?" Han smiler skævt til mig, og uden at tænke det mindste over det har jeg sagt ja og er på vej ud af busen. Zayn griber min hånd og fletter vores fingre sammen. Han trækker mig ned gennem gade efter gade. Pludselig kan man høre musik langt ude i natten og jeg ved med det samme hvor Zayn er på hen. Jeg har det som om jeg svæver af sted. Jeg er vel forelsket. Pludselig vender Zayn sig om og jeg banker ind i ham. Han kigger ned på mig og jeg falder ned i hans øjne. "Lov mig at vi ikke skrive flere breve - det her er meget bedre!" Han hvisker det sidste og kærligheden strømmer igennem mig...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...