DarkSide {One Direction}

Kelly er vokset op i Manchester sammen med sin tvillingebror, Gayle, og hendes forældre, Mary og Eric. Kelly har det ikke nemt i skolen. Hun pjækker ofte og hænger ud med folk, der er meget ældre end hende. Som 16-årig dropper hun skolen helt. Hun hænger ud med alkoholikere og narkomaner. Dog holder sig fra stofferne, men cigaretterne trækker i hende. Hendes forældre er ved at give op, men så griber de dog ind og sender hende til London. Pludselig skal hun indfinde sig med at skulle bo hos sin kusine, Eleanor Calder. Kusinen introducerer Kelly til hendes kærestes venner, bedre kendt som One Direction. Kelly er først ligeglade med dem, og vil hellere passe sit nye arbejde. Dog kan hun ikke holde sig helt væk fra dem, da de er stamkunder på den cafe, hvor hun får arbejde på. Hvad gør hun så, når de pludselig er overalt, hun selv er? Følg med i: DarkSide.

500Likes
580Kommentarer
88013Visninger
AA

8. Tilgivelse

"Jeg tager den herfra, tak" smilede Harry til politimanden, der lettede på sin hat og gik igen. Harry vendte sig mod mig, der bare ømmede mig. Ham politimanden havde grebet hårdt fat om mine håndled. "Hvad tænker du på?!" Harrys ellers venlige stemme skar gennem menneskemængdens sagde larm, men jeg vendte bare øjne.

"Du er ikke min far!" mumlede jeg irriteret og begyndte at gå.

"Hey!" udbrød Harry og tog hårdt fat om min arm. "Du kan ikke bare gå!"

"Watch me!" hvæsede jeg og vred mig fri. Jeg slog vist Harry i maven i forsøget, og han så overrasket på mig. "Ses, taber" Det sidste sagde jeg til mig selv, da jeg egentlig ikke ville være ond. Harry sukkede opgivende og tog igen fat om min arm.

"Bliv. Her." Hans stemme var mindst lige så hård som mig, og slet ikke som den plejede.

"Slip. Min. Arm." hvæsede jeg gennem mine sammenbidte tænder. "Harry!"

"Nej" hvæsede han tilbage og begyndte at hive mig med sig. Den modsatte retning end den jeg ville. "Hvad fanden tænker du på?"

"Det rager ikke dig!" Min stemmer var hård, men intet i forhold til Harrys. "Slip mig" Jeg mødte bedende hans blik, men han så bare hårdt på mig.

"Nej"

"Hvorfor ikke?" spurgte jeg, let klynkende. Hans greb om min overarm gør ondt, men det overgik ikke smerten indeni. Harry var min ven, og jeg havde på ingen måde set det komme.

"Kelly, har du nogen idé om, hvad du har gjort?" Han stoppede op og så på mig. "Har du overhovedet forstået situationens alvor?" Jeg lod bare som om, jeg ikke forstod ham og så uforstående på ham.

"Jeg skal hjem, Harry"

"Så følger jeg dig hjem"

"Drop det!" hvæsede jeg lavt, så jeg ikke tiltrak mig mere opmærksomhed, end jeg allerede havde. Jeg mødte Harrys, let sårede, blik og mine øjne skød lyn. Hvad blandede han sig for? "Slip mig, Harry" Til min store overraskelse slap han min arm, som jeg arrigt rev til mig. Hans blik hvilede udtryksløst på mig, da jeg vendte mig om og gik. Vreden måtte lyse ud af mig, for folk kiggede underligt på mig. Jeg ignorerede dem bare og satte kursen hjem.

 

"Der var du!" udbrød Eleanor og kastede sig ud til mig. Jeg krammede hende hurtigt, inden jeg satte kursen mod mit værelse. Eller gæsteværelset jeg boede på. "Hvor har du været?" Hun stillede sig op ad dørkarmen og betragtede mig med armene over kors. Jeg begravede hovedet i min pude. Da jeg ikke kunne få vejret, så jeg op igen.

"Ude" mumlede jeg træt, mens hendes blik hvilede uroligt på mig.

"Hvor har du været, Kelly?" Hendes stemme blev hårdt, hvilket gav mig en øjenåbner.

"Jeg har været ude, El!" Min egen stemme blev også hård, hvilket virkelig ikke var med vilje.

"Jeg fik et opkald..."

"Nå"

"Fra Harry"

"Nå" gentog jeg bare, mens jeg slog blikket ned. Jeg ville ikke se på hende. Hendes blik gav mig dårlig samvittighed. Efter nogle minutter vendte hun om og gik. Jeg rejste mig hurtigt og smækkede døren i, låste den og skreg. Hvad helvede havde jeg lavet?! Jeg smed mig igen i sengen, mens jeg holdt mig til hovedet. Hvorfor havde jeg været så dum? Jeg var styret af vrede, og havde derfor ikke kunne styre mig selv. Jeg savnede Gayle og havde en eller anden syg form for idé med, at hvis jeg også kom i fængsel, ville jeg komme ind til ham. Men da jeg så mandens forvirrede blik, indså jeg, at det jeg gjorde, var forkert. Det var en fejl helt fra starten af...

 

"Undskyld El" mumlede jeg, mens jeg langsomt gik ind til hende. Hun vendte sig om, og jeg kunne se, hun havde tårer i øjnene. "Det er jeg virkelig ked af. Det før..."

"Jeg ringer tilbage, Louis" mumlede hun og lagde forsigtigt sin mobil på bordet. "Kelly, vil du fortælle mig, hvad du har gjort?"

"Har jeg noget valg?" spurgte jeg med et suk og satte mig ved siden af hende. Vi sad i flere minutter bare stirrede ud i luften. Jeg ville ønske, at jeg kunne læse hendes tanker, for hendes ansigt var udtryksløst. Ligesom Harrys havde været. Det skræmte mig en smule.

"Hvad har du lavet?"

"Jeg blev ringet op... af en af mine gamle venner" begyndte jeg, mens jeg mærkede tårer presse på. Eleanor måtte havde kunne mærke det, for hun tog forsigtigt min hånd i sin og klemte den blidt. "Gayle er røget i fængsel, fordi han røvede en bank" Et lille gisp undslap Els læber, mens jeg fortalte videre. "Jeg blev sur, for nu ville der gå endnu længere tid, inden jeg ville kunne se ham igen. Jeg savner ham..." Min stemme knækkede over, og jeg lod mit hoved ryge forover. En smerte i min mave sendte nærmest et stød gennem kroppen, mens tårerne stadig pressede på.

"Det ved jeg..." mumlede El. "Det er okay..." Den hånd, der ikke holdt min, strøg forsigtigt over min ryg, hvorefter den aede min kind. Jeg ville gerne smile taknemmeligt til hende, men mine mundvige ville ikke gå opad i et smil.

"Nej, det er ikke okay" Min stemme var ikke mere end en svag hvisken, så jeg rømmede mig, så jeg kunne fortsætte. "Jeg blev sur og jeg kunne slet ikke kontrollere mig selv! El, jeg fik det til at se ud som om en anden mand stjal, så jeg selv kunne stjæle" Elle så på mig med store øjne og åben mund.

"Du... hvad?" spurgte hun og så rigtig forvirret ud. "Du stjal..."

"Undskyld" hviskede jeg og endnu et stød af smerte gik gennem min mave.

"Kelly, du kan miste det job, jeg ved, du er så glad for"

"Jeg tænkte slet ikke... Jeg-" begyndte jeg, men El rystede hurtigt på hovedet.

"Hvor mange, ud over os to, ved det?"

"Harry, politimanden, damen i butikken og manden"

"Kelly, du bliver nød til at undskylde overfor dem" Eleanor lukkede hurtigt øjnene, mens hun tog sig til hovedet. "Vent, hvorfor er du ikke på politistationen?"

"Harry" mumlede jeg og så ned. "Han snakkede med politimanden og så fik jeg lov til at gå..."

"Den dreng... Han skal snart ikke udlove flere autografer, for at komme ud af kniber"

"Hvad?" spurgte jeg forvirret, men El viftede afværgende med hånden.

"Lige meget" skynde hun sig at sige, inden hun greb sin mobil igen. "Jeg ringer til Louis og hører hvad vi nu skal gøre" Hun tastede hurtigt et nummer og tog telefonen til øret. Jeg skyndte mig at smutte, for jeg vidste, at samtalen ville handle om mig. Jeg var fristet til at gå, men jeg ville ikke gøre Eleanor mere ked af det. Jeg var et problembarn, en outsider, en tyvetøs.

"Louis, jeg ved ikke, om de vil lade hende blive boende. Hvis de tror, at jeg ikke kan passe på hende, ryger hun på børnehjem. Louis, jeg kan ikke miste hende. Hun er som min lillesøster, og jeg vil ikke se hende så ked af det igen. Hun er virkelig ked af det..." Eleanor lød bedende. Jeg vidste, at hun snakkede i telefon. "Ja... Okay... Ja, det siger jeg til hende. Nej, det tror jeg ikke. Ja, det siger jeg til hende" Der blev stille igen. "Jeg elsker dig, vi ses" Jeg hørte Eleanor sukke og rejse sig. Jeg skyndte mig ud i køkkenet, hvorefter jeg vendte mig om, da jeg var sikker på, at hun stod bag mig. Hendes blik virkede en smule hensiddes, mens hendes øjne så ind i mine. De borede sig nærmest ind, som om de ville se direkte ind i min sjæl. Jeg ville ønske, jeg kunne høre, hvad hun tænkte. Hun smiler skævt til mig og der kommer igen liv i hendes øjne.

"Hvad så?"

"Louis kommer over" sagde hun langsomt. "Sammen med drengene" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...