DarkSide {One Direction}

Kelly er vokset op i Manchester sammen med sin tvillingebror, Gayle, og hendes forældre, Mary og Eric. Kelly har det ikke nemt i skolen. Hun pjækker ofte og hænger ud med folk, der er meget ældre end hende. Som 16-årig dropper hun skolen helt. Hun hænger ud med alkoholikere og narkomaner. Dog holder sig fra stofferne, men cigaretterne trækker i hende. Hendes forældre er ved at give op, men så griber de dog ind og sender hende til London. Pludselig skal hun indfinde sig med at skulle bo hos sin kusine, Eleanor Calder. Kusinen introducerer Kelly til hendes kærestes venner, bedre kendt som One Direction. Kelly er først ligeglade med dem, og vil hellere passe sit nye arbejde. Dog kan hun ikke holde sig helt væk fra dem, da de er stamkunder på den cafe, hvor hun får arbejde på. Hvad gør hun så, når de pludselig er overalt, hun selv er? Følg med i: DarkSide.

500Likes
580Kommentarer
88024Visninger
AA

3. Nyt hjem

Min tanke, onkel og kusine var kommet for at hente mig. Mine forældre havde nægtet at køre mig. Sikke nogle idioter! Jeg hadede dem! Min onkel havde udvekslet et par ord med min far, mens min tante prøvede at trøste min mor, der var grædefærdig. Eleanor kom over til mig og hjalp med min taske og kuffert. Vi snakkede ikke sammen, hvilket jeg på en eller anden måde satte pris på. Hun kunne godt se, og mærke, at jeg ikke var helt glad. Selvom jeg fik en mulighed for at lære min kusine at kende, - som ville blive okay - så skulle jeg lige komme mig over chokket, over at mine forældre kunne finde på at sende mig væk. Hvilke forældre kunne gøre sådan mod sit barn? Og som de sagde; så gjorde de det bedste for mig. Ha! De ville bare ikke have problemer med myndighederne, politiet eller med deres venner. Jeg vidste godt, at jeg var blevet taget i af stjæle flere gange. Jeg havde fået Kyle eller Melissa til at udgive sig for at være mine forældre, så mine rigtige forældre ikke fandt ud af noget. Det ændrede ingenting, nu når mine dumme forældre havde fundet ud af sandheden.

"Er du klar?" spurgte Eleanor venligt og så på mig. Min tre år ældre kusine smilede et sødt smil.

"Ja" sagde jeg langsomt og prøvede at smile tilbage. Det lykkedes ikke helt, så Eleanor slog en lille latter op. Jeg så spørgende på hende med det ene øjenbryn løftet.

"Er jeg så slem?" Hendes brune øjne skinnede og hun smilede stort.

"Nej..." Jeg trak lidt på det, mens hun grinede bare igen.

"Kom, vi skal nok få det sjovt" Det virkede ikke som om, hun forstod virkelighedens alvor. Jeg var en tyv, jeg røg og havde en dårlig attitude. Alt og alle kunne rende mig, mens hun stod og sagde, at vi nok skulle få det sjovt. Det virkede bare ikke rigtig ægte. Måske havde hun fået at vide, at hun skulle prøve at få mig til at føle mig velkommen. Det var dog ikke tilfældet, da jeg vidste, at jeg slet ikke ville kunne lide det. Jeg gad dem ikke, og jeg ville aller helst bare flytte hjem til Angelyn. Men der var ingen vej tilbage. Min onkel steg ind i bilen, mens han grinede af noget, min far havde sagt. Jeg fnøs. Min tante krammede min mor farvel og sendte mig et sigende blik. Det betød, at jeg skulle se at komme med. Der var en køretur på ca. tre en halv times kørsel fra Manchester til London. Tre en halv time i en bil sammen med den glade og energiske Eleanor. Jeg kunne dårligt overskue det. Gayle kom over til mig og lagde en arm om mig.

"Hey, er du okay?"

"Nej"

"Ring til mig" hviskede han og krammede mig. 

"Jeg elsker dig, Gayle"

"Jeg elsker også dig, Kels" Vi krammede hårdt og længe, indtil min far rømmede sig sigende. Han så på Gayle, men nægtede at se på mig. Jeg nikkede bare kort til min mor og far, - uden at få øjenkontakt med dem - og gik over til bilen. Jeg gad dem ikke. Nu kunne de rende mig. Bare de passede godt på Gayle. Eleanor smilede stort, da jeg satte mig ind i bilen ved siden af hende.

"Klar?" spurgte hun spændt og smilede endnu bredere. Jeg nikkede bare mut og spændte sikkerhedsselen. Bilen satte i bevægelse og begav sig ud på den tre timers lange køretur.

 

"You don't know-ow-ow! You don't know you're beautiful!" sang Eleanor og smilede til mig. Jeg prøvede at smile igen, for ikke at virke alt for sur, men igen; en grimasse. "Kelly..."

"Hvad?" spurgte jeg, mere surt end jeg burde. Eleanor sukkede og så ud af sit vindue. Kunne hun ikke bare lade mig være?! Jeg så ud af mit vindue, mens Englands smukke natur strøg forbi. Jeg elskede naturen, og jeg elskede specielt at fotografere den. Jeg havde et spejlrefleks kamera, som jeg elskede at bruge. Men når naturen bare strøg forbi, kunne jeg ikke nå at få et ordentligt billede. Jeg lænede hovedet mod ruden, og pludselig løb en tåre ned af min kind. Det havde bestemt ikke været med vilje, for jeg havde sagt til mig selv, at ingen skulle se mig græde. Jeg tørrede den blidt væk for ikke at ramme min makeup. Radioen spillede en langsom sang, som bare gjorde det endnu værre. Jeg fik lyst til at lang tudetur, men jeg ville ikke lade Eleanor se mig græde. Jeg vendte mig igen mod Eleanor, der sad og så ud af forruden.

"Eleanor?" spurgte jeg lavt, men hun så alligevel på mig.

"Bare kald mig El" smilede hun og vendte sig også mod mig. "Hvad er der Kelly?"

"Undskyld at jeg er sådan her..." mumlede jeg og så ned på mine hænder. El smilede og lagde forsigtigt en hånd på mit lår.

"Det er okay" lovede hun. "Du har det hårdt" De ord kørte rundt i mit hoved. Jeg havde det hårdt? Havde jeg det hårdt?

"Jaja, men alligevel er det ikke en undskyldning for at være sådan" blev jeg ved. Hun skulle ikke tro, at hun kunne være så venlig overfor mig, når jeg var sådan en idiot. "Jeg..." Tårer pressede på igen, så jeg blinkede dem hurtigt væk.

"Det er okay, Kelly" smilede Eleanor og blinkede til mig. "Du skal bare sige, hvis jeg skal holde mig væk fra dig, når du har en dårlig dag, okay?" Jeg nikkede taknemmeligt, og Eleanor vendte sig igen mod vinduet. Radioen gik over til at spille en lidt gladere sang, og Eleanor udbrød, at hendes mor skulle skrue op for lyden.

" I should, I should oh, I should have kissed you!" sang Eleanor glad med på sangen og så på mig med et stort smil. Jeg kendte ikke rigtig sangen, så jeg nynnede bare med, da jeg lærte melodien at kende. "Du har et sødt smil" Jeg så forbavset på El, som bare smilede og sang videre. Jeg smilede dog igen og så ud af vinduet. Okay, måske skulle jeg bare acceptere det, som det var, og prøve at indfinde mig med det.

 

"Her skal du bo" smilede Eleanor og åbnede døren ind til gæsteværelset. "Håber det passer" Hun lod mig pakke ud i fred og gik ind i stuen. El boede i en lille, hyggelig fireværelseslejlighed inde i London. Jeg så ud af vinduet og så ned på gaden. Solen var forsvundet bag en sky, hvilket mindede mig lidt om mit humør, og derfor var der en anelse mørkt udenfor. Jeg vendte mig sukkende fra vinduet og begyndte at pakke mine ting ud, som egentlig mest bare var mit tøj og de få ejendele jeg ville gemme. Jeg lagde forsigtigt mit tøj ind i skabet, El havde tildelt mig, lagde min computer på min seng, hvor Mico allerede sad. Jeg smilede forsigtigt til den. Over sengen hang der en hylde, som jeg satte mine bøger og små souvenirs på. Langsomt blev værelset personligt. Det blev mit. Jeg tog min makeuptaske og gik ud på badeværelset. Det var faktisk ret stort taget i betragtning af, at lejligheden var stor i forvejen. Jeg kunne høre fjernsynet køre inde fra stuen, hvilket på en eller anden måde beroligede mig. Jeg åbnede nogle af skabene for at finde et sted, jeg kunne sætte den. Da jeg åbnede et skab, faldt der nogle kondomer ud. Jeg så overrasket på dem. Hm... Eleanor havde en kæreste? Eller også... Jeg valgte ikke at tænke den længere og lagde kondomerne tilbage i skabet. Det var hendes valg, og hun var trods alt tre år ældre end mig. Jeg satte min makeuptaske i skabet under vasken og gik ind på mit værelse igen. Jeg pakkede de sidste ting ud og lagde min kuffert under sengen og min sportstaske i skabet. Så gik jeg ind til Eleanor, der sad og så et eller andet program i fjernsynet.

"Passer værelset?" spurgte hun forsigtigt. Jeg valgte at droppe den kolde facade og nikkede storsmilende til hende. "Godt, for du skal vist være her lidt længe jo..." Hun holdt øje med mig, for at se min reaktion på hendes ord, men jeg nikkede bare med et lille smil. Okay, godt nok gad jeg ikke bo her, for jeg ville meget hellere hjem til Manchester, men jeg kunne lige så godt få det bedste ud af det. Jeg blev nød til at droppe den kolde facade, for ellers ville det hverken blive sjovt for Eleanor eller jeg... Men lige så snart jeg blev 18, kunne jeg flytte til min egen lejlighed. Ikke fordi El ikke var sød nok, men jeg kunne ikke bo hos min kusine for evigt. Hun havde sikkert en karriere, en kæreste og en masse venner. Altså, hun havde et liv, og jeg skulle ud og have mig et. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...