DarkSide {One Direction}

Kelly er vokset op i Manchester sammen med sin tvillingebror, Gayle, og hendes forældre, Mary og Eric. Kelly har det ikke nemt i skolen. Hun pjækker ofte og hænger ud med folk, der er meget ældre end hende. Som 16-årig dropper hun skolen helt. Hun hænger ud med alkoholikere og narkomaner. Dog holder sig fra stofferne, men cigaretterne trækker i hende. Hendes forældre er ved at give op, men så griber de dog ind og sender hende til London. Pludselig skal hun indfinde sig med at skulle bo hos sin kusine, Eleanor Calder. Kusinen introducerer Kelly til hendes kærestes venner, bedre kendt som One Direction. Kelly er først ligeglade med dem, og vil hellere passe sit nye arbejde. Dog kan hun ikke holde sig helt væk fra dem, da de er stamkunder på den cafe, hvor hun får arbejde på. Hvad gør hun så, når de pludselig er overalt, hun selv er? Følg med i: DarkSide.

500Likes
578Kommentarer
90202Visninger
AA

5. Nyt arbejde

"Jeg smutter" sagde Eleanor og kyssede mig hurtigt på kinden. "Ses" Jeg vinkede til hende, og hun styrtede ud af døren. Mine øjne faldt igen på nøglerne og pengene i køkkenet. Jeg havde lyst til at tage ud. Bare se London. Jeg havde dog aldrig været her, på trods af at overhalvdelen af min familie boede der. Trangen til at komme ud overvældede mig og jeg kastede mig op af sofaen og ud i køkkenet, for at smide nøglerne i min bukselommen sammen med pengene. Det var som om de brændte, for jeg havde en stor lyst til at bruge dem. Pengene. Jeg kunne godt nok ikke lide at bruge Eleanors penge, men jeg ville betale hende tilbage. Jeg svingede min jakke over skuldrene og hoppede i nogle converse. Jeg sikrede mig, at jeg havde min mobil, pengene og nøglerne med mig og smuttede ned på gaden.

 

Der var mange mennesker i Londons gader. Folk, der gik rolig hen af gaden. Folk, der hastede forbi. Folk, der gik sammen med deres kæreste, forlovede, kone eller mand. Det var egentlig hyggeligt at se på folk, der havde travlt, når man ikke selv havde travlt. Dog var familierne ikke sjove at se. Mor, far, to børn... De grinede og var glade. Det gjorde ondt indeni. Jeg tænkte på mine forældre, der aldrig havde haft tid til os. Vi havde aldrig gået hen af gaden, stille og rolig, hånd i hånd, smilende og glade. Begge mine forældre havde arbejdet på kontor, så længe jeg kunne huske. De tog af sted tidligt om morgenen og kom sent hjem. Gayle og jeg havde lært at klare os selv. Måske var det grunden til, at det endte, som det gjorde. De vidste intet om mig og mine fritidsinteresser.

Men jeg gik der på gaden, ringede min telefon pludselig. Jeg tog den uden at kigge på nummeret.

"Kelly" sagde jeg og lød glad. Det var selvfølgelig falskt, men det skulle personen, der ringede til mig, ikke vide.

"Kelly! Det er Eleanor!" lød det i den anden ende. "Kan vi mødes? Jeg har et job til dig"

"Hvor?" spurgte jeg, kort for hovedet. "Jeg er ikke hjemme hos dig længere"

"Hvor er du henne?"

"El, jeg har aldrig været i London før!" mindede jeg hende om, og hun grinede.

"Hvad kan du se?" spurgte hun. "Kan du se London Eye?"

"Det der store pariserhjul?"

"Ja det!"

"Ja, det er til venstre for mig. Foran mig er Big Ben, tror jeg nok, det hedder"

"Okay. Ved du, hvor Oxford Street er?" spurgte hun, men jeg måtte svare nej. "Kan du ikke praje en taxi og møde mig ved madam Tussauds?"

"Jo, så ses vi der" sagde jeg og lagde på. Der kørte en masse taxier, så jeg prajede en og bad ham køre til Madam Tussauds.

 

Jeg betalte manden og hoppede ud af taxien. Han kørte igen, mens jeg stod og så på Madam Tussauds. Gad vide hvor var Eleanor henne? Jeg så mig om, men jeg kunne ikke få øje på hende nogen steder.

"Kelly!" kaldte en sød stemme bag mig, og jeg vendte om på hælen. El vinkede til mig, og jeg åndede lettet op. Jeg var ikke helt fortabt... Jeg nærmest løb over til hende og smilede glad. Jeg var glad for, at jeg ikke var alene længere. Samtidigt var jeg glad, for at hun havde et arbejde til mig. Det var næsten lige meget hvilket job det var, bare det havde en okay løn. "Der ovre" Hun pegede på en cafe, der lå på et hjørne overfor Madam Tussauds. Den så hyggelig ud. Vi gik derover sammen og gik direkte ind til ejeren.

"Eleanor!" udbrød han hun glad og omfavnede Eleanor. Jeg betragtede dem bare med korslagte arme. Okay, jeg var ikke god til nye mennesker. Jeg hadede at skulle lære dem at kende, for jeg havde så mange ting at skjule. Jeg ville egentlig helst ønske, at jeg kendte alle mennesker i hele verden, for det ville være meget nemmere for mig.

"Summer, der her er Kelly" smilede El og gik til side, så ejeren, Summer, kunne se mig. Jeg smilede, usikkert, for ikke at give et dårligt indtryk. Hvis jeg skulle have arbejdet, måtte jeg være sød og imødekommende.

"Hej Kelly" smilede Summer og gav mig hånden. Hun havde lyst hår, lyse øjne og et bredt smil. Hun var højere end Eleanor og derved også højere end mig. "Nå, så du vil gerne have et job, hører jeg" Jeg nikkede bare og så på El. Hun smilede opmuntrende til mig, og mindede mig på en måde om min mor.

"Øh... ja" sagde jeg og så igen på Summer.

"Har Elle fortalt dig noget eller...?" spurgte Summer og rynkede let på sine fintplukkede bryn. Jeg rystede kort på hovedet, mens Summer så strengt på El.

"Jeg nåede kun lige at ringe til hende" Hun trak på skuldrene og Summer så igen på mig.

"Okay. Det er egentlig meget enkelt" fortalte hun. "Du skal bare være tjener, servere, rydde af bordene, vaske gulv og enkelte gange gøre rent i køkkenet"

"Jeg tager jobbet!" smilede jeg. Underligt nok lød det godt. Der var en masse arbejde, og det holdt tankerne i gang.

"Fedt, hvornår vil du starte?"

"Nu!"

"Okay så!" Summer så over på Eleanor, der smilede stort. "Så... kom!"

"Vi ses Kels!" smilede Eleanor, der vendte om for at gå igen. Sikkert hendes eget arbejde. Jeg fulgte med Summer ud bagved, hvor hun åbnede et skab. Hun spurgte til min størrelse og fandt et sæt tøj, der passede mig. Jeg fik også nogle hvide gummisko, som jeg skulle have på ud over deres uniform. Uniformen bestod af en hvid skjorte, en sort tætsiddende nederdel, nogle nylonstrømpebukser og et rødt forklæde. Jeg tog tøjet på og gik i gang med at binde gummiskoene, da en fyr kom ind.

"Øh hej"  Jeg så forskrækket op, da jeg ikke havde forventet nogen at komme ind. Han så usikkert på mig, men smilede dog til mig, mens han gik over til sit skab. "Ny medarbejder?"

"Jeps" Jeg følte mig egentligt godt tilpas, og derfor overraskede det mig egentlig ikke, at jeg kunne svare glad på hans spørgsmål. "Jeg hedder Kelly" Jeg rakte min hånd ud for at klemme hans. Han klaskede sin hånd mod min og klemte den blidt.

"Marcus, men de fleste kalder mig Marc" Hans blik mødte kort mit, inden han slap min hånd igen og vendte sig mod skabet. "Velkommen, og god arbejdslyst" Han havde et glimt i øjet og virkede egentlig som en sød fyr. Jeg betragtede ham, mens han rodede igennem sit skab. Han var næsten skaldet, havde kun få centimeter hår. Han var bred om skuldrene og så en smule barsk ud. Jeg slog blikket ned på mine sko og opdagede, at jeg manglede at snøre den ene. Jeg gjorde det hurtigt, inden jeg forlod rummet. Jeg gik tilbage til Summer, der tog imod nogle gæster.

"Kelly, kan du vise dem hen til bordet her henne ved vinduet?" spurgte Summer og rakte mig fem menukort. Jeg smed et smil på og tog imod dem.

"Denne vej" smilede jeg til de fem fyre, der var kommet ind. "Værsgo" Jeg rakte dem hver et menukort, da de havde sat sig. Så gik jeg tilbage til Summer, der smilede til mig.

"Okay, når der er gået cirka syv minutter går du hen til dem og spørger, hvad de vil bestille. Her: du skal bare trykke på det nummer, de siger. Hvis de bare siger maden, kan du hurtigt kigge ned i et af menukortene" Summer smilede til mig og rakte mig noget, der lignede en lommeregner. Jeg vendte den lidt i hånden og gloede på den i flere minutter. Summer kom ud og pegede hentydende hen mod drengene igen. Jeg nikkede og gik hen mod dem.  "Forresten Kelly! Eleanor henter dig, når du får fri!" Summer råbte efter mig, mens jeg var på vej hen til bordet igen. Jeg bad til, at de ville sige nummeret og ikke maden. Jeg ville helst ikke blive ydmyget helt på min første dag... 

 

_________________________________________________

ASFGJSHD! Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige! I er simpelthen så søde! I har taget super godt imod den, og jeg er så stolt! Lige nu er der 45, der allerede har den på favoritsider! OMG! Jeg er næsten helt mundlam! Tusind, tusind tak alle sammen! Det ville betyde super meget for mig, hvis i også ville klikke på like og smide en kommentar. I er virkelig søde! Så glad for at I gider læse min novelle. TAK! <3

 

Nå ja, så har jeg lige ændret lidt i resumeet. Historien har nok taget en lidt anden drejning, end jeg lige havde forestillet mig. Men i hvert fald, det er stadig samme historie :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...