DarkSide {One Direction}

Kelly er vokset op i Manchester sammen med sin tvillingebror, Gayle, og hendes forældre, Mary og Eric. Kelly har det ikke nemt i skolen. Hun pjækker ofte og hænger ud med folk, der er meget ældre end hende. Som 16-årig dropper hun skolen helt. Hun hænger ud med alkoholikere og narkomaner. Dog holder sig fra stofferne, men cigaretterne trækker i hende. Hendes forældre er ved at give op, men så griber de dog ind og sender hende til London. Pludselig skal hun indfinde sig med at skulle bo hos sin kusine, Eleanor Calder. Kusinen introducerer Kelly til hendes kærestes venner, bedre kendt som One Direction. Kelly er først ligeglade med dem, og vil hellere passe sit nye arbejde. Dog kan hun ikke holde sig helt væk fra dem, da de er stamkunder på den cafe, hvor hun får arbejde på. Hvad gør hun så, når de pludselig er overalt, hun selv er? Følg med i: DarkSide.

500Likes
580Kommentarer
87191Visninger
AA

2. Kolde blikke

Jeg stirrede bare koldt på mine forældre og skreg så. Hvordan kunne de være sådan? Først, så var de ligeglade med mig. Nu, så sad de og snakkede om 'hvad der var bedst for mig'. De var sku da stadig pisse ligeglade med mig! De sagde bare, at de gjorde det for mig, selvom det var myndighederne, der var grebet ind. Gayle så frem og tilbage mellem mig og vores forældre. Han virkede en smule skræmt måske fordi, at han også kunne blive sendt væk, ligesom mig. Han hængte også ud med Melissa, Kyle, Jack, Angelyn og de andre. Vores venner. Dem, som mor havde kaldt dårligt selskab. Kendte de mig slet ikke?! Jeg var glad sammen med dem, i godt humør, og de passede på mig! De 'rockerbander' som havde været efter Gayle og jeg; Jack og Kyle havde tævet dem, og de turde ikke længere nærme sig os. Gayle, min tvillingebror, rejste sig pludseligt, men min far greb fat om hans arm.

"Sæt dig" hvæsede min far gennem sine sammenbidte tænder, og Gayle satte sig igen. Han så virkelig skræmt ud. Min mor havde tårer i øjnene og så bedende på mig. Jeg havde det samme, tomme blik, som jeg havde haft under hele samtalen. Jeg gad ikke reagere. Det ville bare bringe deres temperament i kog. Mit kolde blik vendtes mod Gayle, men hans trøstende smil fik mit humør til at stige en lille smule.

"Kelly, du ved vel godt, hvorfor vi gør, som vi gør" sagde min mor og vendte blikket mod mig. Jeg vendte bare øjne og så væk. Hun prøvede at være den søde, forstående mor, men det var hun ikke. Hende og min far prøvede altid at være forstående, og bildte mig ind, at de gjorde, hvad der var bedst for mig. Ikke en skid de gjorde! De gjorde, hvad der så bedst ud, hvis nogen ville høre, hvad der var blevet af mig. Så ville de kunne sige, at jeg boede hos min kusine i London. Fedt, hva'? Jeg havde intet imod min kusine, men jeg syntes, det var ydmygende at blive sendt væk hjemmefra. Godt nok ville det hele være nemmere, når jeg ikke hele tiden skulle skændes med mine forældre, men jeg ville savne Gayle. Mest af alt Gayle. Han var min bedste ven og han var der altid for mig. Lige meget hvad jeg havde gjort, hvor dumt det end var eller hvor langt ude jeg var, så passede han på mig. Selvom vi kunne skændes, så elskede vi hinanden. Det var Gayle og jeg...

"Hvad med Gayle?" spurgte jeg tørt. Det var første gang, jeg åbnede munden, efter de havde fortalt mig, at jeg skulle bo hos min kusine, Eleanor.

"Hvad mener du?" spurgte min mor og så uforstående på mig. Jeg gad ikke, at hun spillede dum. Hun vidste udmærket godt, at Gayle og jeg holdt sammen. Jeg kunne ikke leve uden min tvilling!

"Jeg gætter på, at han ikke skal flytte med" sagde jeg trodsigt. Min mor istemte og jeg kastede mig tilbage i sofaen med armene over kors. Jeg kunne mærke tårer presse på, men jeg nægtede at græde foran dem. Ikke nu. "Må jeg gå nu?" Min stemme var kold som is, mit blik endnu værre.

"Ja" sagde min far, inden min mor kunne nå at sige noget. Jeg rejste mig og trampede op på mit værelse. Hold kæft nogle idioter!

 

"Hey" hviskede Gayle og satte sig på sengen ved siden af mig. Jeg smilede forsigtigt til min fem minutter ældre tvillingebror. Han smilede tilbage, og jeg krøb lidt længere ind mod væggen, så han kunne ligge med mig. Han forstod den lille hentydning, så han krøb ned ved siden af mig og jeg puttede mig ind til ham. Jeg ville ikke kunne undvære ham!

"Er det sidste gang, jeg ser dig?" spurgte jeg med en lille stemme. Jeg følte mig med ét som en lille pige, der skulle tage afsked. Det skulle jeg jo sådan set så også, men jeg var ikke en lille pige. Jeg måtte være stærk. Havde jeg ikke taget med Angelyn med ind i kiosken, så havde mor ikke set mig. Så havde det her ikke været på tale, og det ville det måske heller ikke. Jeg havde planlagt at flytte hjem til Angelyn, lige så snart jeg blev 17. Godt nok skulle jeg jo være 18, men jeg orkede ikke endnu to år sammen med mine forældre. Jeg ville ikke savne dem, ikke det mindste. Jeg ville kun savne Gayle; min dejlige, fantastiske, beskyttende bror.

"Det ved jeg ikke" hviskede Gayle ned i mit hår. Jeg kunne mærke hans varme, hurtige åndedræt. Jeg havde det varmt, mens jeg koldsvedte. Alt indeni mig føltes som om, det var gået i stykker. Alting var gået galt, og nu skulle jeg væk. "Du må hellere pakke..."

"Vil du hjælpe mig?" Jeg kunne mærke Gayle nikke, og kort efter rejste han sig. Jeg havde lyst til at skrige, som et lille barn. Bede ham blive liggende og holde om mig. Men det kunne jeg ikke. Jeg rejste mig langsomt, men mine arme og ben føltes som bly. Gayle havde taget min kuffert, jeg havde fået i fødselsdagsgave og åbnede den. Den var meget stor, utrolig rummelig og havde zebraprint udenpå. Jeg var rigtig glad for den, normalt. Nu vakte den bare minder, som jeg egentlig helst ville glemme. Min 16-års fødselsdag. Det var der, jeg sidst så min kusine Eleanor. Hende, min onkel og tante var kommet her til Manchester, så du kunne holde min fødselsdag med mig. Det havde egentlig været hyggeligt, men allerede dengang hængte jeg ud sammen med Angelyn, Jack, Kyle og Melissa. Min mor vidste godt, at de var mine venner. Hun kunne ikke lide dem, men jeg havde overbevist hende om, at de var gode nok. Gayle hjalp med overbevisningen. Jeg fik mine venner til at møde Gayle, og fra den dag af var de også hans venner. I starten var det underligt, at når der var fest, kom Gayle også. På den anden side så kunne han jo passe på mig, når de andre var for fulde. Kyle og Jack var begge 20 år, Melissa og Angelyn 18. Derved kunne de få mig og min bror med ind på klubber og barer, ved at sige Melissa var min storesøster. Med lidt makeup og slutty tøj kunne det godt se sådan ud. Vi havde begge brune øjne, brunt hår og en slank krop. Hun mindede lidt om Eleanor. Hun havde også brune øjne, brunt hår oo en slank krop. Dog var Eleanor højere og hun havde også et slankere ansigt.

"Kom nu, Kels" afbrød Gayle, og jeg sukkede.

"Jeg kommer nu" sukkede jeg og gik over til ham. Han havde åbnet mit skab og begyndte at tage mit tøj ned fra hylderne. Jeg havde ikke meget tøj, da jeg enten havde slidt det i stykker eller smidt det ud. Jeg hadede det tøj, min mor og far købte til mig. Ofte var det alt for piget til mig eller også var det bare grimt! Så smed jeg det ud. Alt mit tøj var endt i min kuffert efter et kvarter. Jeg så op på Gayle, der bare så på mit tøj. "Det var det"

"Ja, det var det" gentog han med en sørgelig mine og sukkede. Hans blik fulgte mine hænder, der lukkede kufferten. Jeg greb om min sportstaske, hvorefter jeg begyndte at pakke mine ejendele ned i den. Mine bøger, min computer, mobiloplader, makeupting og andre småting. Souvenirs fra ferier, gamle breve eller andre ting, der betød noget specielt for mig. Øverst lagde jeg min bamse, Mico. Jeg havde fået den af en pige, der betød specielt meget for mig. Min, forhenværende, bedste veninde Klara. Hun døde dog af kræft, da vi begge var 13 år. Bamsen var mit eneste minde fra hende, så jeg passede godt på den. Jeg lukkede forsigtigt lynlåsen på tasken, så der ikke kom noget i klemme. Især ikke Mico. Jeg så over på Gayle igen, der sad på min seng.

"Klar?" spurgte han forsigtigt. Han kunne godt mærke, at jeg ikke var i det bedste humør. Jeg nikkede kort og tog min sportstaske over armen. Gayle lagde en arm om mig og trak mig ind i et hurtigt knus. "Husk; at jeg altid her er for dig, søde" Han kyssede mig på håret, inden han slap mig igen, for at tage min kuffert. Jeg så efter ham med et sørgmodigt blik, inden jeg slog den kolde, ligeglade facade op og gik ned af trappen efter ham. Mine forældre ventede i køkkenet. Min mor så stadig ked ud af det, mens min far havde samme ansigtsudtryk som tidligere. Da jeg kom ned, lige efter Gayle, og smed min taske på køkkengulvet, hvilede hans blik på mig. Han sagde ikke noget. Heller ikke, da jeg gik ud for at ryge en smøg. Egentlig kunne han jo være ligeglad. Han sendte mig væk. Han ville ikke have mig mere, så han kunne være ligeglad med mit helbred. For hans skyld kunne jeg ved bare dø... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...